 |
|
|
|
Men huller i vejen indtil design og brugervenlighed bliver bedre
Af Karin Høgh, karin@podblog.dk,
journalist, foredragsholder og
podcasting-konsulent
Podcasting er på få år blevet et lokomotiv
for den måde, alle medier vil blive tilgængelige på i
fremtiden. Portable-On-Demand-casting.
De teknologier, som podcastere bruger til at distribuere lyd og video,
passer som iPod-kabel i USB-stik til de krav, som nutidens og
fremtidens mediebrugere stiller. Så der er ikke noget at sige
til, at
podcasting er på vej til at blive for lyd og video, hvad blogging
er for det
skrevne ord.
Men podcast-mediet er løbet ind i
forståelsesmæssige barrierer, som bremser adoptionen af
mediet væsentligt. Det
minder om tiden, før browsere gjorde world wide web
tilgængeligt for
alle. Meget af dét, vi har lært om brugervenlighed og
branding, er blevet
ignoreret, når det gælder podcasting, og det må der
ændres på.
Et godt bud er, at podcasting trods alt er i stor vækst, fordi
mediet har så stærke elementer af medieteknologisk
innovation.
Stærke og
svage sider
Podcast-mediets stærke sider er:
- On demand -- vi kan hente udsendelser efter behov.
- Tilgængeligt -- vi kan downloade og 'eje' udsendelserne.
- Syndikering -- vi kan abonnere og automatisk få
opdateringer via RSS.
- Bærbart -- vi kan gøre os fri af computere og
se/høre, når og hvor vi vil.
- Synkronisering -- vores bærbare afspillere kan fyldes op i
takt med podcatchere (fx iTunes).
At podcast-mediet udnytter disse fem teknologiske elementer på
én gang, betyder, at der sættes ny standarder for andre
elektroniske og digitale medier. Podcasting har ført de
elektroniske og digitale medier et kvantespring hen mod det totale on
demand-medieudbud, hvor vi med tiden får adgang til alle typer
mediefiler fra et hvilket som helst apparat.
Hvad vi vil, når vi
vil, hvor vi vil, og på hvad vi vil, er målet.
De svage side finder vi i, at det var de teknologi-vante, som begyndte
at podcaste. Programmører, softwareudviklere og
lydteknikere -- oftest mænd -- var gode til at
udvikle de teknologiske løsninger, som skulle gøre det
muligt at podcaste eller modtage podcasts med få midler.
Men de havde til gengæld ikke så megen opmærksomhed
på usability og branding, formidling
og pædagogik, og her mangler podcastere stadig at lære
meget. Det kniber med formidlingen og
tilgængeligheden for mennesker, der ikke er hjemmevante i det
univers, som podcast-mediet befinder sig i.
Producenter
Ny og gamle indholdsleverandører bruger mediet på hver sin
måde. De kan deles i disse grupper:
- Broadcasterne -- radio- og tv-stationer, som genudsender
programmer.
- Andre medier -- trykte medier, der producerer som supplement til
magasiner, onlineaviser eller tidsskrifter
- Promoterne/sælgerne -- folk med et produkt, en service,
nogle
budskaber eller holdninger at viderebringe
- Podcasterne -- producenter, ofte om podcasting eller andre
specialinteresser
Udbredelse
Podcast-mediet er mest udbredt i de engelsktalende lande, men i
Tyskland, Frankrig, Spanien, Sydamerika og Asien vokser interessen for
at
producere egne udsendelser både blandt mainstream-medier og mere
nicheprægede interessegrupper. Desuden også som
business-to-consumer eller business-to-business-kommunikation.
Corporate podcasting er som blogging blevet interessant i virksomheder
og organisationer.
Tallet vokser også i Danmark, om end antallet af produktioner
stadig er under 300 podcasts ifølge Podhead.dk
(maj 2007). Udover DR og TV 2s store udbud af kvalitetsprogrammer er
der i Danmark vokset en underskov af 30-50 nichepodcasts frem.
Hvad angår brugerne, så har mediets tredje
år vist en fremgang af ny brugere af audio- eller videopodcast
med få procent. Andelen af amerikanere, der har hørt
om podcasting, er steget fra 22 pct i 2006 til 37 pct i 2007.
Til gengæld er andelen af amerikanere, der rent faktisk har
hørt en audiopodcast, kun steget fra 11 til 13 pct, viser
tal fra Edison
Research.
Antallet af podcastproducenter stiger mere end antallet af brugere.
Således bliver der mere indhold at vælge imellem, og
kvaliteten stiger.
- Væksten viser sig ved, at 30 procent af de
allerstørste
virksomheder har taget podcasting til sig som intern eller ekstern
kommunikation.
- Der er efterhånden mange gode eksempler at lære af.
- Antallet af indholdsleverandører til alle medieformer
på
internettet stiger, og vi tilbringer stadig mere tid online.
- Apples iTunes gav podcast-mediet et løft, da MusicStore
fik
podcasts på hylderne i august 2006, og i dag kommer de fleste ny
brugere via podcatcheren iTunes.
- Apple havde i marts 2007 solgt en million iPods.
- Flere og flere får gode bredbåndsforbindelser.
Long Tail
De store, dominerende medier og underholdningsindustrien har fået
konkurrence fra amatørpodcastere, som ofte har helt andre
interesser end at producere mainstream og sælge til 'masserne'.
Det illustreres i Chris Andersons Long Tail-model,
som beskriver, hvordan niche- og nærmedier tilsammen
udgør et større forretningspotentiale end de tidligere
så eftertragtede 'hits' og bestsellers.
Podcastere -- ofte med baggrund i blogs og communities på
internettet -- har med få midler fået adgang til medier,
som kan andet og mere end blot formidle nyheder, oplysning og
mainstream-underholdning til et passivt, gerne stort lytter- eller
seertal. Ukendte værter og producenter af podcasts
eksperimenterer på livet løs med ny former for interaktion
med publikum og medvirkende, vel at mærke med
små omkostninger.
Nogle etablerede medier ser denne undergrund af ny medietalenter som en
rugekasse, hvor man kan håndplukke de bedste, hvilket også
er sket og fortsat vil ske.
Andre medier ser podcastere som konkurrence, der truer de traditionelle
mediers dyre, stjernemættede studieproduktioner. Radio og tv,
særligt i USA, er finansieret af enorme reklameblokke.
Men for mange amerikanere kommer podcast-mediet som en befrielse. Fri
for reklamer, fri for stereotype studieværter, masseproduceret
underholdning. Tilbage til det basale: Den gode, interessante samtale
mellem mennesker, der deler interesser, holdninger, mål og midler.
Miljø i
bevægelse
Podcastmediet er trods design- og usability-udfordringerne og et
urutineret og
vanepræget publikum inde i en rivende udvikling, bl.a. inspireret
af opmærksomheden på de sociale medier
og den sociale software, som også kaldes web 2.0.
Podcastere udgør et innovativt og teknologisk velfunderet
miljø, og podcastere følger gerne de ny trends og vil
være med til at udvikle ny teknologier, webløsninger og
nyt udstyr.
Podcastere var nogle af de første til at slå sig ned i
Second Life, det
computerspil-lignende 3D-univers, hvor man
kan mødes, sælge, holde koncerter og netværke med
andre podcastere.
Podcastere følger også gerne bevægelsen fra
computere til mobile enheder. De er blandt firstmovers i mobile
services som Twitter og Jaiku.
I fremtiden vil podcast blive mere mobilt. Ikke alene portabelt
på mp3- eller videoafspillere., men også ved at gøre
det muligt at downloade podcasts direkte til mobilen eller afspilleren.
Det vil blive et nyt kvantespring for udbredelsen af mediet. Når
det gøres helt mobilt.
Nokia har skabt et
program
til mobilen, som gør det muligt at finde og abonnere på
podcasts via mobilen og hente via trådløst net eller
mobil-nettet. Melodeo er gået i partnerskab med mobilselskaber og
leverer podcasts til mobiler via Mobilcast-programmet.
Endnu mere lovende er den ny service Mediatoob, der gør
det muligt at få en sms-besked om en ny
podcast-episode, som så automatisk hentes til mobilen i en
komprimeret version, der er billigere at downloade.
Mobilmarkedet er mildt sagt ikke præget af standardiseringer og
brugervenlighed, men da næsten alle har en mobiltelefon på
sig, vil det være dén kombination af bruger og device, som
kan give podcasting det næste skub ind i mediefremtiden.
For
journalister
Som journalist er det vigtigt at følge medieudviklingen
og
forsøge at være dér, hvor brugerne er. I en tid med
medier i forandring er det vigtigt selv at prøve medier
som podcast, blogs, Twitter, Second Life og RSS feeds.
Det giver en forståelse af de ny medier, når man selv har
afprøvet dem.
I stedet for at se lyttere og seere som passive
modtagere kan vi som journalister og redaktører lære af
den måde, podcastere interagerer med deres publikum på.
Hvordan de inddrager deres kilder og deres publikum, deres emnevalg,
komposition, hvordan de interviewer, hvordan de bruger musik og
annoncering, valg af aktualitet eller tidløshed mm.
Mediet er tilgængeligt for amatører og professionelle, for
mainstream og niche, for teknologivante og for dem, der ikke er
det.
De professionelle kan lære af amatørernes eksperimenter,
og det har allerede vist sig, at podcastmediet har kunnet påvirke
de etablerede mediers rutiner og syn på form og indhold.
- Se eJours liste
over podcasts.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|