 |
|
|
|
|
Danske aviser skruer op for net-tv
|
Vil også selv producere større andel af indslagene
Af Rasmus Holm Thomsen, rasmusht@gmail.com
og Karen
Grønkjær Kjeldsen, karengk@gmail.com,
medlemmer af eJours
redaktionsgruppe
Mange danske aviser har godt gang i at filme, klippe og lave tv -- til
nettet. Men vi har kun set begyndelsen. På alle redaktioner, som
eJour har talt med, er der
planer om at skrue yderligere op for net-tv og ikke mindst for
produktionen af egne indslag.
Folk udefra
"Der er ingen tvivl om, at vi får flere journalister,
der skal lave net-tv. Sandsynligvis vil det være folk udefra, som
har de fornødne kompetencer," siger Jyllands-Postens
internetredaktør, Jørgen Schultz-Nielsen.
Samme melding lyder fra Berlingske:
"Vi kan konstatere, at området er meget i fokus hos brugerne, og
at det er en efterspurgt formidlingsform på nettet.
På berlingske.dk kommer vi helt sikkert til at lave mere net-tv i
fremtiden," fortæller chefredaktør Lisbeth Knudsen.
58 pct: god ide
På Børsen mener
redaktør for
Borsen.dk, Jørgen Andresen, at net-tv har en stor journalistisk
berettigelse.
"Vores indslag giver noget, som man ikke får af en artikel;
kildernes kropssprog og det at høre ordene fra deres egen mund.
Samtidig kan vi være mere grundige end traditionelt tv. Vi mener
bestemt, at net-tv er vejen frem," siger Jørgen Andresen.
Og det mener brugerne også, viser en ny undersøgelse,
som Gallup har gennemført for Børsen.
2.500 er blevet
interviewet, og af dem synes 58 pct, at net-tv er en god eller rigtig
god idé, mens kun 3 pct svarer, at det er en dårlig
idé, fortæller Børsens direktør for digitale
medier, Lars Helveg Andersen. 97 pct svarer desuden, at de vil se
lige så meget eller mere tv på nettet i fremtiden.
Borsen.dk har 488.000 unikke brugere om måneden (maj 07).
"44 pct af dem ser net-tv," oplyser Lars Helveg Andersen. "I forhold
til at vi lancerede net-tv i december, er det et meget
pænt brugertal, men vi skal op på 80 pct."
Bureauer bag
Tv-opblomstringen på nettet skyldes til dels en række
tekniske fremskridt. Udbredelsen har dog også en
redaktionel
forklaring, som handler om tilgængeligheden af tv-indslag.
"Herhjemme har Ritzau gearet
voldsomt op
på produktionen af tv. Derudover kan Reuters levere nyhedsklip
fra udlandet, og tilsammen
lægger de to bureauer en solid bund af færdigklippede
tv-indslag, som er lige til at lægge ud for os medier. Det har
haft afgørende betydning," mener Jyllands-Postens internetchef,
Jørgen Schultz-Nielsen.
En tur rundt på flere forskellige danske avisers hjemmesider
viser, at de fleste danske aviser baserer sig på indslag fra
Ritzau og Reuters. De to bureauer står for en væsentlig del
af tv-indslagene på bl.a.
For Ekstra Bladets vedkommende udgør egenproduktioner ca
halvdelen af indslagene, mens der er længere mellem de
selvproducerede indslag på de øvrige avisers netsteder.
Tv til erhverv
og forbrug
På indholdssiden er der stor forskel på, hvordan
medierne
benytter net-tv, og også hvordan planerne for fremtiden tager sig
ud. Jyllands-Posten bruger det meste tv-krudt på
forbrugerstedet fpn.dk og på
erhvervsstedet
epn.dk.
"Antallet af egenproduktioner er støt stigende. Vi er ikke
så fokuserede på nyheds-indslag, hvor den skrevne historie
er langt hurtigere at formidle," siger Jørgen Schultz-Nielsen og
fortsætter:
"Vi vil gerne profilere vores erhvervsstof i såvel tekst som
billeder, og på vores forbrugerside bruger vi net-tv, fordi
billederne kan understøtte historierne -- man kan vise noget,
som er meget svært at beskrive med ord.".
Dyderne i behold
Jyllands-Postens internetredaktør vil dog ikke udelukke, at
jp.dk i fremtiden får en egentlig nyhedsservice med egne klip.
Men indtil da er ambitionen at løfte de bedste historier fra
print op på net-tv.
"Når vi selv producerer, skal vi hele tiden stille
spørgsmålet: hvorfor skal den her historie bringes med
levende billeder? Og hvis ikke billederne kan bibringe historien noget,
er det
måske bedre at lave 40 hurtige linjer på det. Derfor
vil jeg heller ikke sige, at vi laver net-tv inden for bestemte
stofområder -- det handler om, hvilke historier der er
egnede," siger Jørgen Schultz-Nielsen.
Internetredaktøren afliver dermed også tanken om at skyde
genvej til mange brugere ved at lægge indslag af mere
underholdende, afklædt og sensations-præget karakter
på hjemmesiden.
"Den redaktionelle linje, som vi har på Jyllands-Postens avis og
øvrige medier, skal selvfølgelig også respekteres
på vores net-tv. Vi lægger os ikke på ryggen for
brugerne, bare fordi der er gode seertal i det," fastslår
Jørgen Schultz-Nielsen.
Berlingske-strategi
På berlingske.dk ligger
linket til
avisens net-tv
foreløbig under punktet ’Underholdning’ på avisens
forside. Sammen med emner som poker, vejret, tv og biografer. Den
placering afspejler dog ikke avisens holdning til net-tv, forsikrer
chefredaktør Lisbeth Knudsen.
I dag fungerer Berlingskes net-tv meget selvstændigt med indslag
om politik, aktiemarkeder og børsstof samt historier fra
udlandet. Men i fremtiden skal det integreres mere i avisens
øvrige nyheder.
"Vi arbejder med en
eskalerende plan, som lægger op til, at vi
på et tidspunkt måske kommer op på at producere 40-50
pct af vores indslag. Men det er klart, at det ikke sker i morgen,"
siger Lisbeth Knudsen.
Berlingskes planer for net-tv indgår i husets ny net-strategi med
arbejdstitlen "Det nye Berlingske Tidende",
varslet af Lisbeth Knudsen fornylig som et 'jordskælv' for
Danmarks ældste avis. Der skal ske en integrering af papir- og
onlinemedierne.
Strategien rummer
også selvstændige, konkrete planer for, hvordan net-tv skal
udvikles på Berlingske.dk.
"Vi skal bruge tiden fra august til oktober som en slags
øve-periode. Redaktionen skal finde sine egne ben i
forhold til den ny platform, og der skal gøres erfaringer med
net-tv," lyder det fra Lisbeth
Knudsen.
EB-tv i
årevis
Ekstra Bladet har leveret levende
billeder på
nettet i fire-fem år. Men net-tv er blevet taget alvorligt siden
november 2006 med satsningen på Ekstrabladet.tv.
"Den første bølge af net-tv var primært en
strategisk foranstaltning i forhold til tv-stationerne; for at
forebygge at de skulle stå alene med den mulighed på
nettet,"
fortæller direktør Søren Svendsen fra Ekstra
Bladets nye medier.
I dag arbejder fem personer fast med net-tv. De fire er
tv-tilrettelæggere, som er
hyret fra Bastard Film. En
enkelt er fotograf fra Ekstra Bladet. Disse resurser kan
journalisterne trække på, når de skal ud på en
opgave.
"Det er vigtigt, at journalisterne har rum til journalistikken og ikke
skal bekymre sig om det tekniske. Det er jo en helt anden måde at
arbejde på, end de er vant til. Når vi er gode, producerer
vi tre indslag dagligt, men det er kun realistisk at satse på et
om dagen. Halvdelen laver vi selv, og halvdelen er Reuters, Ritzau,
Scanpix eller All Over," tilføjer Søren Svendsen.
95.000 så
forsidebabe
Ekstra Bladet prioriterer områderne nyheder, sport og
underholdning højest, men rettighederne til sport er en
bekostelig affære. Derfor er der flest nyheds- og
underholdnings-indslag. I modsætning til fx Jyllands-Posten har
Ekstra Bladet ikke kvaler ved at vise hud, når det kommer til
net-tv.
På hvert klip kan man se, hvor mange brugere der har åbnet
det. I skrivende stund har over 95.000 på seks dage fx
set et indslag om, at mandemagasinet M har kåret årets
forsidebabe.
"Det er godt stof hos os, og vi orienterer os selvfølgelig
efter, hvad folk bryder sig om. Men vi bruger flere kræfter
på historier, som vi synes er vigtige at få fortalt. Fx om
taxier der ikke vil køre med blinde," siger Søren
Svendsen.
Det vigtigste formål med satsningen på net-tv er
opmærksomhed for Ekstra Bladet. Lige nu giver net-tv ikke
økonomisk overskud, men tv-reklamer er lige om hjørnet,
oplyser Søren Svendsen.
"Net-tv er en fremtidssikring. Det er nødvendigt for at
være blandt de største, ellers overlader vi for meget til
tv-kanalerne," siger han.
Børsen + TV 2
Børsen har valgt en anden
net-tv strategi end de øvrige aviser -- både på
indholdssiden og på organisering af redaktionen på.
Børsens net-tv fik for alvor luft under sendefladen omkring
årsskiftet.
"I 2001 startede vi med net-tv. Dengang var det på niveauet, hvor
vi købte et kamera og sendte praktikanterne ud. Men det blev
rigtig seriøst, da vi indgik et samarbejde med TV 2 Finans og
News 1. december 2006," fortæller redaktør
Jørgen Andresen fra Borsen.dk.
Seks journalister fra Borsen.dk er med i den i alt 12 mand store
redaktion på TV 2 Finans.
"Samarbejdet med TV 2 betyder, at vi har et vist volumen, så folk
ved, at der altid er et nyt indslag, og det er vigtigt for at skabe
loyalitet,” siger Jørgen Andresen.
CEO-tv
Børsen har desuden bygget sit eget tv-studie, og flere gange om
dagen lægger Borsen.dk tv direkte på forsiden, hvor det
så at sige bliver 'pushet' ud til de besøgende på
siden -- noget som
redaktionen
er ene om blandt de danske aviser. Det betyder, at klippet spiller,
uden at brugeren har bedt om det: og kommer man ind, efter at et klip
er startet, ser man ikke de første minutter -- præcist
somn på broadcast tv.
"Drømmen er at levere faste indslag alle dage på bestemte
tidspunkter, som vi lige nu gør fredag -- men vi er jo trods alt
ikke en tv-station på nettet," konstaterer Jørgen Andresen.
Børsens store hofnummer er ifølge Jørgen Andresen
Børsens CEO-tv, som er et interview med en af erhvervslivets
topchefer. Interviewet 'pushes' fra
Borsen.dk hver fredag kl 10,
12, 14 og 16. Klippene er efterfølgende tilgængelige
på borsen.dk.
"Det er ikke mange steder på tv, at man finder fem minutters
interview med en direktør, for tv-mediet er blevet meget hurtigt
og populistisk. Her finder net-tv en del af sin berettigelse: indslag
kan få deres tid, være seriøse og grundige," mener
Jørgen Andresen.
At børsen har valgt at 'pushe' net-tv ud på forsiden
i stedet for bare at tilbyde on-demand, skyldes ifølge
direktør Lars Helveg Andersen fra Børsens digitale
medier, at man forsøger at skabe en tilknytning eller loyalitet
over for net-tv-mediet.
"Vi vil gerne vænne brugerne til det og få dem til at vende
tilbage. Det tager lang tid at penetrere et marked, hvis man bare
venter på, at folk skal vælge at komme forbi," siger han.
Læs i dette nr af eJour også
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|