 |
|
|
|
|
Medvind til avisers tv-teknik
|
Bredbånd og nem tv-teknik speeder interessen op
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, karengk@gmail.com og Rasmus
Holm Thomsen, rasmusht@gmail.com,
medlemmer af eJours redaktionsgruppe
Efterhånden som teknikken er blevet brugervenlig, og modtagerne
har fået kapacitet til at se net-tv, stiger interessen
både foran og bagved skærmene. Net-tv's succes i dag
skyldes i høj grad tekniske landvindinger, som har gjort det
lettere for både medier og brugere at henholdsvis producere og se
net-tv.
"Et af grundvilkårene for net-tv -- og en af de
væsentligste grunde til, at mange medier satser på
tv på nettet -- er, at så mange af brugerne har fået
bredbånd. Dermed er en væsentlig barriere for tv-streaming
blevet fjernet," siger redaktør for Jyllands-Postens
netsteder, Jørgen Schultz-Nielsen.
Net-tv er ikke længere et ekstra tilbud, men et must. Og
seertallene batter. Selvom medierne fortsat melder om, at net-tv er en
investering, ser de lys forude og taler gerne højt om, at her er
da vist noget, man kan tjene penge på… En dag.
Nyt system
på Børsen
Stort set alle dagbladene herhjemme bruger samme
teknik-leverandør, webcast-firmaet Xstream. Eneste undtagelse er
Børsen, der skiftede
fra Xstream for selv at bygge ny software.
"Vi skiftede system for at kunne 'pushe' live-tv på forsiden,
uden at brugerne selv skal starte det. Det er vi mig bekendt
de eneste i verden, der gør. Derfor har det været
nødvendigt for os at få udviklet software fra bunden,"
fortæller redaktør Jørgen
Andresen fra Borsen.dk.
Den tekniske del af net-tv-produktionen har Børsen udliciteret
til firmaet Digicast. Digicast
er
fotograf og tekniker, og Børsen står for det
journalistiske indhold, redigerer og foreslår klipningen, som
Digicast så udfører.
"Det er vigtigt at have professionelle folk til at håndtere
teknikken, og vi har slet ikke selv de kompetencer. Hvis vi bliver
rigtig store på net-tv, kan det være, at vi begynder selv
at stå for teknikken," siger Jørgen Andresen.
"Vi har været så heldige, at nogle af vores seks
journalister, der arbejder fast med net-tv, har tv-erfaringer, så
de har kunnet lære det tv-journalistiske videre," tilføjer
han.
Borsen: ja til
reklamer
Når Borsen.dk 'pusher' tv, bruger stedet ifølge
Jørgen
Andresen 10-15 pct af den volumen, som DR sender.
"Vi har haft lidt vanskeligheder med kapaciteten, men systemet har
forbløffende få gange været nede. Seerne har
været ret forskånede for problemer. Men vi er ret
prisfølsomme -- det koster penge at skulle bruge så stor
båndbredde på at vise net-tv," erklærer han.
Børsen er det første sted, der bringer tv-reklamer i
starten
af net-tv-indslagene. Alligevel er net-tv fortsat mest en investering,
mens overskuddet lader vente på sig.
"Med det rigtige produkt og den rette målgruppe er der gode
muligheder for at tjene penge, og vi har en ekstremt attraktiv
målgruppe, når det kommer til annoncering," konstaterer
Lars Helveg Andersen, der er direktør for Børsens
digitale medier.
"Vi skal ikke investere så meget mere, og jeg regner med,
at vi har sorte tal på bundlinjen om to-tre år. Selvom vi
har bygget et studie, har vi jo ikke bygget som DR," siger han.
EBs net-tv giver
trafik
Ekstra Bladet har købt
licens til et
net-tv-system fra firmaet Xstream,
som også
supporterer på diverse tekniske problemer.
"Vi er nødt til at have et eksternt firma. Det bliver for dyrt
at styre selv. Min vurdering er, at Xstream er bedst herhjemme lige
nu," konstaterer Søren Svendsen, direktør for Ekstra
Bladets ny medier.
De største tekniske vanskeligheder har været med
serverkapacitet og båndbredde. Og så har det krævet
noget tilpasning at finde de rette formater. Ekstra Bladet bruger Flash
til at vise net-tv, fordi det giver fleksibilitet.
Det kræver nogle investeringer at komme i gang med at lave
net-tv, fortæller Søren Svendsen, men vurderer samtidig,
at
mindre medier kan komme langt med et videokamera og en fotograf. For
Ekstra Bladet har investeringen givet tal på bundlinjen --
seertal:
"Vi tjener ingen penge endnu, selvom det helt klart er ambitionen.
Men i de seneste uger har vi typisk haft flere
unikke brugere end DR og hver uge flere end TV 2. Og det er net-tv, der
trækker
brugerne til. Vores net-tv har lige så mange brugere som
Berlingske.dk," siger en tilfreds Søren Svendsen.
Se de præcise besøgstal hos FDIM (Foreningen af Danske
Internet. EB og DR svinger begge omkring 1,1 mio ugentlige brugere,
mens Berlingske har godt en kvart mio.
Berlingske
selvfinansierende
Berlingske har to web-teknikere tilknyttet redaktionen, og de er
behjælpelige med at streame indslag og sørge for, at de
fungerer. Men journalisterne klarer langt den største del af
produktionen.
Berlingske lancerer netop nu en ny netstrategi, som ifølge
chefredaktør Lisbeth Knudsen vil medføre gennemgribende
redaktionelle forandringer. Net-tv er et selvstændigt punkt i
strategien, og planen indeholder også et overslag over, hvor
stort et økonomisk potentiale, Berlingske mener, der ligger i
net-tv. Målsætningen er foreløbig, at net-tv delen
på sigt skal være selvfinansierende.
"Lige nu kan vores net-tv ikke bære sig selv
økonomisk, men jeg mener, at det er realistisk på sigt,"
fortæller chefredaktør Lisbeth Knudsen og fortsætter:
"Vi arbejder i hvert fald med en kommerciel forretningsplan, hvor
net-tv skal kunne give overskud. Der er flere måder, vi kan
gøre det attraktivt for annoncører at finansiere en del
af vores net-tv, og vi udarbejder for tiden forskellige cases for,
hvordan den kommercielle del af tv på nettet kan udvikles."
JP
øver flermedialitet
På jp.dk gjorde man de
første
erfaringer med net-tv i 1999.
"Der blev lavet egenproducerede indslag, og vi fik en masse viden om
net-tv. Produktionen blev neddroslet, da vi på det tidspunkt
ønskede at bruge vore resurser på traditionel
nyhedsproduktion. Vi var nok for tidligt ude dengang, men erfaringerne
har været guld værd for os," fortæller
netredaktør Jørgen Schultz-Nielsen.
Jyllands-Posten købte i fjor erhvervs- og
finanssiden stox.dk af ncom. Her arbejdede i forvejen
to journalister med at lave net-tv. De to plus en ekstra mand er indtil
videre alene om
på fuld tid at producere net-tv for
Jyllands-Posten. De klarer til gengæld også hele processen
fra idéudvikling, til klippene er ude hos brugerne. Den eneste
hjælp er en kameramand, som i ny og næ hyres til at filme,
når journalisten er påkrævet foran kameraet.
Jyllands Postens net-tv er ifølge Jørgen
Schultz-Nielsen med til at styrke værdien og brugeroplevelsen
på de tre nettjenester jp.dk, epn.dk og fpn.dk.
"Det er samtidig en øvelse i at være et flermedielt
hus. Vi har fået lavet et studie, og vi har fået en
produktion op at køre, og stille og roligt skal det udvides. I
dag er det heldigvis ikke teknologien, dvs kamera og udstyr, som koster
penge. Det er medarbejderne; journalisterne."
Nej til
reklamefilm
Jyllands-Posten sikrer sin indtjening via traditionelle bannere, der
ligger uden for medieafspilleren.
Jyllands-Posten benytter kun i sjældne tilfælde
traditionelle reklamefilm.
"Det bliver uspiseligt for brugerne, hvis de først skal se 20-25
sekunders reklamefilm inden et indslag. Vi prøver i et
samarbejde med mediebureauer og annoncører at finde frem til en
forståelse af, at net-tv ikke bare er en 1:1
størrelse i forhold til traditionelt tv. Det gælder om at
eksponere reklamerne på en måde, der giver mening for
såvel annoncører som seerne," siger Jørgen
Schultz-Nielsen.
Læs i dette nr af eJour også
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|