 |
|
|
|
|
En digital postgang for sent
|
Så er det besluttet at slukke for det analoge tv-signal og
erstatte det med et digitalt sendenet. DR jubler, de fleste
medie-eksperter siger, det er for sent. IP-tv ses som fremtidens
vinder, og de mange millioner til digitalt tv risikerer at være
spildt.
Af Bo Mikael, bomikael@jslpublications.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Knivskarpe billeder, flere kanaler og større valgmuligheder.
Det er det, digitalt tv giver -- og tilmed lidt mere!
Det lyder besnærende, ikk’?
Så da regeringen og dens forligspartnere vedtog at sende det
'gamle', analoge tv-sendenet på pension 1. oktober 2009 til
fordel for det digitale, burde alle have været glade:
- De digitale kanaler fylder mindre, og derfor kan tv-stationer --
og seerne -- få endnu flere kanaler
- Der er større mulighed for interaktion med seerne
- Seerne kan få pay per view-muligheder
Tilmed lå der en god kommerciel ide bag det ny digitale sendenet:
En såkaldt gatekeeper skal ud fra et kommercielt synspunkt
"opbygge og styre" størsteparten af sendenettet.
I bund og grund en god, liberal tanke, som frigør det offentlige
fra opgaven og lægger den over til den bedst egnede. Og
selvfølgelig en idé som vækker glæde hos DR.
"DR er for alle danskere, og det jordbaserede sendenet er den eneste
distributionsform, der når ud til alle danskere. Den ny aftale
sikrer, at alle danskere også i fremtiden har mulighed for at
modtage alle DRs kanaler gratis via deres almindelige antenner," sagde
en glad tv-direktør Lars Grarup, DR, efter forslaget var
vedtaget.
Kommercielt
uinteressant
Men det er ikke jubel, der har præget de fleste andre kommentarer
til aftalen om det digitale terrestiske sendenet (DTT), som det
officielt hedder.
ITEK, branchefælleskabet for it og kommunikation i Dansk
Industri, var en af de første til at lange ud efter aftalen:
Af de fem ny digitale kanaler (kaldet MUX’er), som det ny sendenet skal
bestå af, bliver den ene drevet af DR og TV 2 i fællesskab,
mens de fire øvrige skal drives af den kommercielle gatekeeper.
Men blandt kravene til gatekeeperen er bl.a., at der skal være
plads til "et alsidigt udbud" af programmer fra fx et nabolands
tv-station samt regionale lokal-nyheder.
Ifølge ITEK er der reserveret alt for meget plads til public
service til, at det bliver interessant for en kommerciel partner. For
det er jo ligesom ikke på det 'kedelige' public service stof, man
kan tjene sine penge. Og der skal foretages en kæmpe investering,
før de første penge ruller ind i kasseapparatet.
"Det bliver spændende at se, hvem der byder på rollen som
gatekeeper. Det skal i hvert fald være én, som er god til
at regne på tallene," vurderer medie-analytikeren Ulrik Thagesen,
direktør i Mediacom, og tilføjer:
"Man kunne forestille sig, at det bliver operatører, der
allerede er på det digitale marked med andre produkter, så
ideen bag bliver at tilbyde en 'pakke-løsning' med forskellige
kombinationer af digitale produkter. Fx kan man forestille sig Telenor,
som har overtaget Sonfon og StofaNet. Det kunne også være
interessant for deutsche Telekom, svenske Boxer eller måske
kapitalfonde."
For sent
Men problemet med at finde en egnet -- og villig -- gatekeeper kan vise
sig at være en mikroskopisk udfordring sammenlignet med et andet
argument, der taler imod, at det digtale sendenet nogensinde bliver en
succes.
"Ideen er kommet for sent," fastslår Ulrik Thagesen. "Det
digitale sendenet er ikke en vinder-teknologi, når der er
premiere i 2009."
Hans vurdering deles af en anden medie-ekspert, Christian Strand,
direktør for interaktive medier i mediabureauet IUM.
"I mine øjne virker det digitale tv-sendenet som en teknik, der
var smart for nogle år siden. Og det risikerer at være
omsonst at opbygge et helt nyt landsdækkende net," vurderede han
over for Berlingske Business, umiddelbart efter aftalen var
indgået.
IP-tv tager over
Årsagen til den mulige fiasko for DTT er IP-tv (Internet Protocol
Television), altså tv via nettet, som man ser skyde frem
overalt i øjeblikket: Interaktive og internet-baserede
tv-stationer, hvor seerne selv bestemmer, hvad de vil se, og
hvornår de vil se det. DR er i et vist omfang selv med på
bølgen med Update.
Det kan meget vel være enden på såkaldt flow-tv, hvor
tv-stationer planlægger sine programmer i en fastlagt
rækkefølge, og introduktionen til choice-tv, hvor seerne
ser præcis det program, de har lyst til -- via deres
internet-forbindelse, men på deres 52 tommers fladskærme.
"Vi er vænnet til at have et hav af muligheder på
internettet," siger Ulrik Thagesen, "og det kan det digitale sendenet
ikke tilbyde i samme grad. Digitalt tv har således ikke den samme
lette tilbageløbsvej fra afsenderen til modtagerne, som
internettet har. Der er klart begrænsede muligheder for digitalt
tv i den henseende.
Det bliver bl.a. et stort problem for den digitale gatekeeper, at der
ikke er dialog-muligheder som på nettet. Men det er da også
muligt, at gatekeeperen 'opfinder en box', der (måske via
internet) tilbyder de muligheder," spår Ulrik Thagesen.
Flere analytikere peger på, at det digitale sendenet kan vinde
på den korte bane, fordi brugervenligheden bag IP-tv endnu ikke
er tilstrækkeligt brugervenlig.
For selv om der bliver talt meget om tv-kanaler på nettet
(læs artiklen herom i dette
nr), er det stadig de få, der reelt bruger choice-TV i stedet for
flow-TV. Og de få er typisk dem, som alligevel prøver alt
nyt.
"Men IP-tv er fremtiden," fastslår Ulrik Thagesen. "Jeg vil tro,
at det store gennembrud kommer i år 2009-2010."
Altså samtidig med, at de gammeldags, analoge tv-signaler
afløses af det digitale sendenet.
"Det bliver den nye generation, der driver IP-tv frem. De er alle
vokset op med de ny muligheder, som nettet giver dem. Og de
forstår at bruge dem."
Der er allerede flere udbydere af IP-tv, bl.a. TDC TV, Fast TV og Dansk Bredbånd. I øvrigt
slukker Sverige for de analoge tv-signaler senere i år.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|