e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Halvdelen har tovejs-tjenester

Danske dagblade på vej til at blive moderne netmedier

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

Halvdelen af de danske dagblade på nettet tilbyder i dag sine brugere moderne netservices, og netaviserne fjerner sig dermed hastigt fra at være rene spejlbilleder af den gamle papiravis.

Resultatet fremgår af en undersøgelse, som eJour har foretaget sidst i august, og som tegner en præcis profil af de danske netavisers aktuelle udrustning med den slags tjenester, der falder ind under begreber som tovejs-kommunikation, web 2.0-services, brugergenereret indhold eller lignende buzz-ord. Tjenesterne har det til fælles, at de signalerer dagbladenes opdatering til en mere kompleks, dialog-præget nyhedsformidling på nettet end gårsdagens maskinelle digi-kopi af papiravisen.

Svar fra 37 dagblade
 
Svarene på eJours spørgsmål til samtlige danske dagblade fortæller, at
  • 54 pct (20 online-aviser) har RSS feeds
  • 43 pct (16 aviser) har video
  • 43 pct (16) har medarbejder-blogs
  • 46 pct (17) har adgang til at kommentere direkte ved artikler
  • 46 pct (17) har stof til mobiltelefonen
  • 5 pct ( 2) har podcasts.
67DKnetaviser1 picture
Her er listen oversat til en graf på basis af procenttallene.


Undersøgelsen bygger på et spørgeskema sendt til i alt 46 dagblade på nettet, idet vi har brugt Danske Dagblades Forenings liste over dagblade som udgangspunkt, opdateret med enkelte tilføjelser. Alle udspurgte er således ikke nødvendigvis DAGblade, men kan udmærket udkomme færre gange end syv ugentligt; fx er Weekendavisen med på DDF-listen.

eJour fik svar fra i alt 37 dagblade -- efter at have spurgt og derpå rykket to gange. Se hele listen nederst i artiklen. De resterende 9 er så få, at de ikke forrykker det samlede billede af en dagbladsbranche, hvis ene halvdel er i fuld gang med at integrere moderne netservices.

Nu kan man jo altid diskutere,om flasken er halvfuld eller halvtom. Men hvad den mindre aktive halvdel angår, så blev mange svar ledsaget med hilsener om, at moderniseringer er lige om hjørnet, og jeg tror, at søjlernes tal hurtigt bevæger sig opad. Fx kan Lolland-Falster Folketidende om få dage tilbyde samtlige tjenester.

Undersøgelsen har ikke spurgt bladhusene om, HVOR mange videoklips, der lægges ud dagligt, eller fx om HVOR mange medarbejdere der blogger. Derfor kan omfanget være stærkt svingende. Men tallene viser, at mange medier altså har taget hul på mulighederne, og nu er det bare et spørgsmål om at skrue op for blusset.

Top Fire

eJours undersøgelse kan også fortælle, hvilke netmedier der er bedst forsynet med de ny tjenester i dag. Undersøgelsens maksimum er seks tjenester, og ingen kan svare ja til samtlige.

Bedste kategori er fem ja-svar ud af de seks mulige, og her finder vi følgende fire:
  • Ekstra Bladet
  • Information
  • Nordjyske Stiftstidende
  • Politiken
Modsat svarede otte netaviser nej til samtlige spørgsmål.

Registrering og betaling

eJour har desuden spurgt, om netavisen kræver, at brugerne registrerer sig for at få fuld adgang til stoffet, og om brugerne i så fald afkræves betaling.

Her er mulighederne så fjernt fra entydige ja/nej-svar, at jeg har valgt ikke at lægge dem ind i skemaet.  

Danske dagblade kræver normalt ikke, at læserne registrerer sig for at få adgang til indholdet, uden at registreringen ledsages af et betalingskrav (modsat bl.a. USA hvor mange aviser knytter brugere til sig alene gennem et registreringskrav)). På den anden side forlanger adskillige danske dagblade, at brugere registrerer sig, hvis de vil kommentere og på anden måde deltage i kommunikationen på netavisen.

Ud af de 37 netaviser siger en fjerdedel (9) ja til registrering plus betaling. Her tænkes ikke på de særlige e-aviser, men om at læserne skal betale for simpelthen at kunne læse nyhedsdøgnets flow på netstedet. Flere er på det seneste gået bort fra betalingskravet og har givet gratis adgang til stoffet i netavisen.

USA-inspiration

Undersøgelsen er inspireret af en netop gennemført analyse af USAs 100 største aviser. Firmaet The Bivings Group tjekkede netaviserne for en håndfuld tjenester, og eJour har valgt præcis samme tilbud i sin undersøgelse.

For sammenligningens skyld har jeg her lagt begge landes hovedtal (procenter) ind i en graf:

67DKnetaviser2 picture
Sammenstilling af de amerikanske og danske netavisers service-tilbud til brugerne


Samtlige dagblade

Undersøgelsen har omfattet svar fra følgende dagblade:
  1. 24Timer
  2. Arbejderen
  3. Århus Stiftstidende
  4. B.T.
  5. Berlingske Tidende
  6. Bornholms Tidende
  7. Børsen
  8. Dagbladet Holstebro-Struer
  9. Dagbladet Ringkøbing-Skjern
  10. Dagbladet/Frederiksborg Amts Avis
  11. Ekstra Bladet
  12. Erhvervsbladet
  13. Fyens Stiftstidende
  14. Fyns Amts Avis
  15. Helsingør Dagblad
  16. Herning Folkeblad
  17. Horsens Folkeblad
  18. Information
  19. JydskeVestkysten
  20. Jyllands-Posten
  21. Kalundborg Folkeblad
  22. Kjerteminde Avis
  23. Kristeligt Dagblad
  24. Lemvig Folkeblad
  25. Midtjyllands Avis
  26. Morsø Folkeblad
  27. Nordjyske Stiftstidende
  28. Nyhedsavisen
  29. Politiken
  30. Randers Amtsavis
  31. Sermitsiak
  32. Sjællandske Medier
  33. Skive Folkeblad
  34. Sosialurin
  35. Urban
  36. Viborg Stifts Folkeblad
  37. Weekendavisen
Det lykkedes ikke at få svar fra disse 9 inden deadline:
  1. Der Nordschleswiger
  2. Dimmalætting
  3. Flensborg Avis
  4. Grønlandsposten
  5. Holbæk Amts Venstreblad
  6. Licitationen
  7. Lolland-Falsters Folketidende
  8. MetroXpress
  9. Vejle Amts Folkeblad
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr 67 september 07
Kontakt eJour, hnk@djh.dk