 |
|
 |
|
|
Hvad vil du lave om fem år?
|
Får nettet ikke tildelt vigtig rolle, har journalisten et problem
Af Erik Hörnfeldt, erik.hornfeldt@tre.se,
fast kommentator i det svenske fagblad Journalisten og pressechef i
mobiltelefonselskabet 3.
Journalister bør inddrage internet som en vigtig part i al
karriereplanlægning. Ikke mindst de journalister, der i dag
sidder på papiraviserne, for deres ledere synes ikke at inkludere
dem i fremtidens medieplanlægning. Det tilråder svenske Erik Hörnfeldt i
sin mediekommentator "Hvad gør du på nettet om fem
år?" 14. august. eJour har fået lov at gengive den.
Nedlægger
papiret
Erik Hörnfeldt taler dystert til journalisterne:
Hvis du ser dig selv som seriøs journalist og planlægger
din fremtid inden for det erhverv, men ikke lægger
mindst 20 pct af arbejdet på internet, så har du et
alvorligt problem.
Der er ikke grund til panik. Endnu. Men en karriereplanlægning af
typen "Hvad vil jeg lave om fem år" bør indeholde en plan
for, hvordan man bliver en vigtig stemme på internet.
Alle er på nettet nu, så der er ingenting at vente
på. Jeg vil ikke bruge tid på at forudsige avisens
død. Men fornylig læste jeg en artikel i Business
Week af Jon Fine, som spekulerede over, hvilken stor amerikansk
avis der først ophører med papiret og koncentrerer sig om
nettet. Fine anslår, at det sker inden for de næste fem
år.
Jeg tror, det sker hurtigere i Sverige end i USA. Folk på
Aftonbladet sagde allerede for et år siden, at aftonbladet.se
giver flere penge end papiravisen. Anders
Gerdin skabte en intern storm, da han sagde, at Aftonbladet Nya
Media var fremtiden, og at papiravisens rolle bliver en reduceret
udgave produceret af en håndfuld medarbejdere.
Det haster
Hvis en veldrevet avis skal have mindst 10-20 pct af sine
indtægter fra nettet i dag, så bør en opdateret
journalist lægge lige så meget af sin tid der. Eller
rettere sagt, det er bedre at være ansat på dagbladet Nya
Media og skrive lidt ved siden af i papiravisen end det modsatte,
eftersom fremtiden findes i ny medier.
Gør det hurtigt. Det haster. For avislederne har tydeligvis
vist, at de ikke regner med, at de mennesker, der laver dagens
papiraviser, også skal lave morgendagens netsider, eftersom
så godt som hver avis har lagt de to ting i hver sit foretagende.
På den måde er det jo også nemmere at nedlægge
den ene virksomhed uden at være presset til at overføre
medarbejderne til den anden.
Så nettets tid er inde. Sveriges mest indflydelsesrige skribent
er bloggeren Niklas Svensson. Sveriges mest begavede magasinskaber Ebba
von Sydow arbejder udelukkende med net. Og Sveriges mest
spændende dagblad lige nu er Dagens Nyheter, som gør
vældig meget vældig rigtigt i det stille. Måske den
bliver først til at skrotte papiret :-)
Selv vil jeg til at blogge snarest muligt.
Læs mere
Artikler som Erik Hörnfeldt henviser til:
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |