 |
|
|
|
|
Påstand lynhurtigt bevist
|
Berlingske.dk vil udkomme hele døgnet, af og til med solonyheder
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Et er flotte ord. Noget andet og langt sværere er at efterleve
dem.
Men den ansvarhavende chefredaktør Lisbeth Knudsen måtte
ikke nøjes med sin PÅSTAND om, at Berlingske Tidende nu
skal udkomme hele døgnet. Da huset lancerede sin ny netavis med tilhørende
strategi om at udkomme hele døgnet, kunne redaktionen
sætte trumf på.
Knap havde Lisbeth
Knudsen erklæret, at huset "skaber et helt nyt dynamisk
redaktionelt miljø, hvor Berlingske Tidende udkommer hele
døgnet" 11. september, før solo-historien om Anders Fogh
Rasmussens minister-rokade blæste ud på berlingske.dk kl
21.55.
For ikke mange måneder siden ville sådan en saftig
nyhed være prioriteret til næste morgens papiravis med en
mere diskret midnats-offentliggørelse på nettet.
Med det flotte eksempel fik Berlingske.dk demonstreret, at huset mener
det alvorligt med en flydende deadline. Det må have været en
rigtig god dag i mediehuset!
Alt er gratis
Den relancerede netavis giver til forskel fra tidligere netaviser
gratis adgang til døgnets nyhedsflow.
Den fri tilgængelighed er ikke længere blot en trend i
netmedierne generelt, men begynder at blive den altdominerende
situation.
New York Times har netop skippet betalingsmodellen Times Select og
inviteret gratisterne indenfor til såvel nyhedsflow som arkiv
mange år tilbage.
Og selveste Wall Street Journal synes på vej ifølge forlydender
fra dens kommende ejer Rupert Murdoch. Der er med sikkerhed ikke tale
om nogen altruistisk gestus fra Murdoch. Når en netavis med
indtægter fra henved 1 mio betalende abonnenter gøres
gratis, må større indtægter på anden vis
være i syne. Et gæt: baseret på trafik genereret af
søgemaskiner.
Tovejs
Intet moderne netmedie uden tovejs-kommunikation, og den trend har
Berlingske taget til sig. Læserinvolvering kalder redaktionen
det. Brugerne inviteres til at deltage i 'en samtale' og til at bidrage
som debattør, øjenvidne eller tip-leverandør.
Samtidig skal en halv snes interne og eksterne bloggere -- herunder Lisbeth Knudsen
selv -- være med til at styrke debatten.
Der linkes også mere mellem de enkelte artikler, men jeg savner
stadig mere mod i redaktionen til at linke til underliggende
dokumentation, også når der citeres fra konkurrenter.
Ytringsfrihed
med pondus
Allerede første måned har leveret et eklatant eksempel
på, hvordan brugerne kan påvirke det redaktionelle indhold.
En brugerstorm føg ind over avisen i anledning af, at det ny
dress, som jo også inddrog papiravisen, ikke mere fandt plads til
en norsk tegneserie Pondus.
Så mobiliserede brugerne i hobetal; måske med nogle kugler
støbt på seriens norske
hjemsted. Men også med et interessant eksempel på en
sag, hvor en fhv
dansk minister viste sig som en varmere forsvarer af Pondus'
ytringsfrihed i Berlingske end af Muhammed-tegningerne.
Den læserinvolvering kunne redaktionen ikke stå imod. Det
pondus-fri område blev efter nogle dages
læser-bombardementer annulleret, og 24. september hejste Lisbeth
Knudsen det
hvide flag.
God effektiv tovejs-kommunikation med brugerindflydelse!
Åben
arbejdsproces
En anden nyskabelse på nettet imødeser jeg med
særlig nysgerrrighed, fordi den kan tages som et varsel om endnu
et nedbrud i et gammelt medie-elfenbenstårn. Lisbeth
Knudsen bebuder den sådan:
"Vi vil på nettet åbne for et større indblik i de
journalistiske beslutningsprocesser og vilkår, som har
indflydelse på Berlingske Tidendes valg af indhold."
Jeg har spurgt Lisbeth Knudsen om, hvordan de udsigter mere konkret
skal forstås. Der er to grene:
- "Vi vil arbejde med at lægge mere af baggrunden for
vores research, dokumentationen og kildevalget frem for
læserne i forbindelse med de større satsninger.
- Vi vil gerne inddrage læserne/brugerne på nettet
mere direkte i vores research på konkrete emner ved, at
læserne får mulighed for at vide, hvad vi arbejder
på, og kan give os deres erfaringer, viden og input til de
konkrete sager."
Jeg spekulerede på, om perspektiverne også rummer en
læsernes ombudsmand a la Politikens Lars Halskov
og DRs
Jacob Mollerup. Men hertil siger Lisbeth Knudsen:
"Nej, vi har ingen planer om en ombudsmand. Det løser ingenting
i forhold til at åbne for journalisternes arbejde og sætte
avisens dispositioner til debat. det bliver bare en sovepude eller en
behagelig undskyldning fra chefredaktøren for at tage den
direkte dialog med læserne selv."
Udseendet
Det ny netsteds udseende er enkelt og ligefremt i sit design.
Siderne fremtræder lyse og venlige, og den tidligere modes
bombastiske bjælker, baggrundsfarver og andre grafiske
hjælpere er meget
bevidst erstattet med luft som buffer.
Åbenbart har nogle brugere fundet ligheder med New York Times og Kristeligt Dagblad, men
jeg synes mere, at det er Times
Online, der må have inspireret; især med den
stærke vandrette bar øverst. Hvorom alting er, så
oplyser Lisbeth Knudsen i sin
blog, at designet er leveret udefra af en designer ved navn David
Kerns.
Tip
Tip Redaktionen hedder en ny box på forsiden, hvor brugere kan
sende
billeder, musikfiler, videoklips osv til redaktionen og kan
vælge, om de vil sende materialet som mail, til mobilen, oploadet
mv.
Den er bygget op med en godt gennemtænkt struktur, så man
får en trinvis brugervejledning med en gradvis detaljering af
informationerne i takt med, at man skal bruge dem.
Det er brugervenlighed af høj klasse.
Medarbejderne
For online-redaktionens bordende sidder Troels Behrendt
Jørgensen, og han har ikke fået udvidet sine tropper det
mindste. Til gengæld har han og hans redigerende stab nu
forbindelse med en flok leverandører, som i princippet omfatter
hele det Berlingske Hus. Alle medarbejdere skal kunne levere til
både papir og net.
De får nok at se til. For succeskriterieriet er åbenbart,
at netavisen skal producere en trafik på en halv mio unikke
brugere ugentligt i 2008. Det siger Lisbeth Knudsen til Børsen
Mediemarked 12. september (kun adgang for abonnenter).
Så der er plads til forbedring, for seneste ugetal hos FDIM (uge
30) har kun talt 180.959.
Politiken modsat
Hvor alle Berlingske-medarbejdere ideelt set er leverandører til
netavisen, går Politiken nu den modsatte vej og vil have
netavisens medarbejdere til at levere nyheder til papiravisen.
I den seneste modernisering på Politiken var papiravisens
nyhedsdækning dog også blevet godt og grundigt
rundbarberet. Jeg skal ikke kunne sige, om det er forklaringen
på, at avisen fortsat taber oplag -- selv om det er knap så
voldsomt, som Information 21.
september hævder, henved 10 pct af oplaget
månedligt. Oplaget
er
faldet med 10.000 hverdagaviser det seneste år.
Men i hvert fald har ledelsen bebudet (Journalisten
25. september), at avisens indlands- og erhvervsredaktioner bliver
nedlagt og erstattet af en (større) nyhedsredaktion og en
indbliksredaktion.
Det er nyhedsredaktionen, der står for Politikens netavis. Den
skal nu også lave, hvad chefredaktør Tøger
Seidenfaden kalder 'berigede' nyhedshistorier til papiravisen.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|