e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Den lille forskel

Meninger med kant om kvinders fravær på nettet illustreret med, at kvinderne kun udgør 14 pct på eJours netredaktør-liste

Af Karen Grønkjær Kjeldsen, karengk@gmail.com, medlem af eJours redaktionsgruppe


14 procent kvinder. 86 procent mænd. Den lille forskel på kønnene er ikke så lille endda, når vi kigger på andelen af kvinder og mænd, der står anført som redaktører for danske netmedier på eJours liste. Og kvindekvotienten bliver ikke kønnere, hvis vi sammenligner med andelen af kvindelige redaktører på medierne generelt: 23 pct. Eller på andelen af kvindelige journalister: 36 pct.

Netmedierne skulle jo ellers forestille at være de ny medier, fremtidens medier, et område uden normer og med alle muligheder for påvirkning.

Har mere travlt end mænd

"Tallet viser i hvert fald, at der ikke er hold i forventningen om, at internettet i sig selv fører til nogen forandring. Det der sker på internettet er resultat af noget, der foregår i vores hoveder," konstaterer professor Niels Ole Finnemann fra Center for Internetforskning på Århus Universitet.

For at angribe spørgsmålet om, hvorfor kvinder ikke har mere at sige på nettet, har jeg nemlig kastet det videre til nogle mennesker, som jeg forventer har nogle interessante holdninger og forskellige indgangsvinkler til svaret.

Fra JP/Politikens Hus bidrager direktør Lars Munch til debatten:

"Nettet er blot seneste eksempel på problemet. Der er også for få kvinder i tv, radio og dagblade. Hvis jeg kunne svare på, hvorfor det er sådan, var det enkelt at løse. Men blandt grundene er selvsagt, at kvinder generelt har mere travlt end mænd. Statistikker fortæller stadig, at kvinder ud over job har hovedansvar for børn, husholdning, indkøb og så videre."

Finnemann replicerer:

"Der er nok ikke megen tvivl om, at mange kvinder i hvert fald prioriterer børn højt. Om de er ligeglade med at gøre sig gældende ved tage ordet i de store forsamlinger eller blot prioriterer det lidt lavere end mændene, kan jeg jo ikke vide."

Kvinder foretrækker papir

For hvordan svarer man egentlig på, hvorfor kvinder ikke har mere at sige i netmedierne?

Selv siger jeg jo noget på nettet netop nu.

Men skal jeg være helt ærlig, ville jeg ikke have interesseret mig for journalistik på nettet, hvis ikke redaktør Helle Nissen Kruuse havde opfordret mig til at skrive til eJour. Og jeg vil meget hellere sidde med en avis og et tæppe på sofaen end at læse nyheder og surfe på nettet. (Hej Karen, din artikel blev skam redigeret fra min sofa, og avisen lå under computeren for at mindske varmen på lårene, vh Helle :-)

Jeg er helt almindelig, får jeg at vide af hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, der har skrevet bøger og holder foredrag om forskellene på drenges og pigers hjerner.

"Kvinder læser generelt flere bøger end mænd. Både bøger og artikler læser kvinderne fra ende til anden, mens mændene slår op i bøger eller skimmer artikler og overskrifter, som man jo ofte gør i netmediernes kortere tekster. Kvinder er derfor mere vant til at have det, de læser, i hånden. Der er ingen hjernemæssige begrænsninger for at læse på nettet, de vil bare hellere have stoffet på papir."

Jo mindre kode, jo flere piger

Men betyder det så, at kvinder fravælger netjournalistikken, fordi de ikke kan lide det digitale format, tænker jeg?

"Allerede fra barnsben er drengene mere begejstrede for computere. Og pigerne gider simpelthen ikke tage kampen om fritidshjemmets computer. Det betyder, at drenge er meget mere øvede end piger i at bruge computere," konstaterer Ann-Elisabeth Knudsen.

Jonas Heide Smith underviser i digital retorik på IT-Universitetet i København på linjen Digitalt Design og Kommunikation, der uddanner de studerende til bl.a. webredaktører. Han er enig i, at årsagen til kvindernes underrepræsentation på nettet skal søges i deres manglende præferencer for it:

"Bredt set er der færre kvinder end mænd inden for it-verdenen. Derfor er det ikke overraskende, at de kvindelige redaktører af netmedier er i undertal," erklærer han.

"Jo mere datalogisk et studie er, jo færre kvinder er der. På IT-Universitetet ser vi det tydeligt på linjen for Digitalt Design og Kommunikation, som er den 'blødeste' linje. Her er kønsfordelingen helt oppe på 50/50 mod en tredjedel på universitetet generelt -- så jo mindre kode, jo flere piger."

Netmedier keder kvinderne

Jeg vil jo nok mene, at der ikke behøver at være ret megen 'kode' i et job som redaktør af et netmedie. Men måske er det alligevel netmediernes form, der afholder kvinderne fra redaktørjobbene.

Chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Berlingske Tidende begrunder kvindernes andel af netmediernes redaktører med, at medierne ikke er blevet interessante nok for kvinderne endnu:

"Mange netmedier er mere nørdede, end de er kreative, journalistiske medier. Det er først de seneste år, at udviklingen rigtig har taget fart. Kvinderne skal nok trænge sig på i takt med, at medierne begynder at se produktionen af netaviser som andet end at sætte strøm til avisen."

Den betragtning møder tilslutning fra journalist Susanne Hoeck, der er stifter af netværket WOW (Women On their Way):

"Jeg tror, at mange kvinder oplever nettet som et kedeligt medie. De fleste netmedier er nyhedsmedier med korte, overskriftbaserede tekster. Mange kvinder foretrækker fordybelse. Men jeg tror også, at magasiner på nettet er på vej frem, og de vil i højere grad appellere til kvinderne."

Kvinderne kommer

Det lyder jo meget positivt, og Lisbeth Knudsen er da også fortrøstningsfuld i forhold til netmediernes kønsfordeling.

"Tænk på, hvor lang tid det har taget at opnå den nuværende kønsfordeling på de gamle medier. Det skal nok komme. Der er mange dygtige, kvindelige journalister, som interesserer sig for nettet og ser ny muligheder," siger hun.

"Når jeg er rundt til konferencer om de ny medier, oplever jeg en stigende repræsentation af kvinder, så jeg tror, de kommer stærkt de kommende år, efterhånden som medierne bliver mere spændende at arbejde med," erklærer Lisbeth Knudsen.

Kvinder skal provokeres

Men trods tiltroen til, at kvinderne nok skal komme efter netmedierne, vurderer Lisbeth Knudsen, at det er et problem, at kun 14 pct. af netmediernes redaktører i dag er kvinder: "Set i forhold til den store talentmasse er det for lavt," konstaterer hun.

Hun mener, at kvinder er mindre tilbøjelige end mænd til at kaste sig ud i noget nyt og måske skal hjælpes lidt på gled:

"Jeg er selv opmærksom på dygtige kvinder på markedet, for eksempel når jeg deltager i konferencer. Jeg forsøger at holde øje med andet og tredje geled, så det ikke altid bliver de eksisterende ledere, vi vælger imellem ved nyudnævnelser -- for de er jo mænd."

Her får Lisbeth Knudsen opbakning af hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen:

"Kvinder vælger det, de er trygge ved. De skal provokeres til at prøve noget nyt som at søge en lederstilling. For eksempel skal de have at vide: ’du er velkvalificeret, og om lidt får din mandlige kollega, som går og driver den af, dit lederjob’."

Ann-Elisabeth Knudsen mener, at man generelt bør lette adgangen til computere og netmedier for piger og kvinder. Ikke forstået sådan at de skal have positiv særbehandling, men kønnene skal have lige mulighed for at komme til mediet:

"I en skolefritidsordning, som jeg besøgte, havde de lavet et forsøg med at male den ene computer lyserød. Nu opfattede drengene den som en pigecomputer, og da pigerne ikke skulle kæmpe for at bruge computeren, begyndte mange flere at spille på den," fortæller hun.

Skal vi være lige?

Hjerneforskeren og chefredaktøren møder modspil fra et par af it-verdenens mænd:

"Skal vi overhovedet være helt lige? Skal drenge lege med dukker og piger spille voldsomme computerspil? Kønsfordelingen i sig selv er ikke et problem. Men hvis underrepræsentationen af kvinder i netmedierne betyder, at indholdet fremmedgøres for de kvindelige brugere og læsere, eller hvis eller særlige vinkler ignoreres, så er det et problem. Men det er ikke givet, at det skulle være tilfældet," siger Jonas Heide Smith fra IT-Universitet.

Og internetforsker Niels Ole Finnemann indskyder:

"Jeg har svært ved at se problemet i en kultur, hvor alle har mulighed for at komme til orde. Udfordringen på nettet er jo ikke at få lov til at tale, men at få nogen til at lytte."

"Man kan måske også konkludere, at kvinder ikke har noget behov for at komme mere til orde. Hvis der var et sådant behov, ville der være flere markante kvindefora med mere kritik af de mandligt dominerede institutioner -- eftersom muligheden for at skabe sådanne fora er der,”
" påpeger Finnemann.

Det er samfundets skyld

Måske siger Finnemann det bare for at provokere os kvinder, men her vil jeg lade Susanne Hoeck fra WOW skære igennem:

"Det er et væsentligt problem. Hvis nettet er fremtiden, er det trist, at kvinderne allerede er underrepræsenterede. Medier har indflydelse og magt. Derfor bør kønnene være ligeligt repræsenterede, og der bør være diversitet på alle niveauer -- også etnicitet, alder og lignende."

Og fra toppen af JP/Politikens Hus lyder konklusionen:

"Det er alles og ingens skyld. Strukturen i samfundet medvirker til det, kvindernes tilbageholdenhed ligeså og naturligvis også mange mænds holdning," påpeger Lars Munch.


Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr 68 oktober 07
Kontakt eJour, hnk@djh.dk