 |
|
|
|
Meninger med kant om kvinders fravær på nettet illustreret
med, at kvinderne kun udgør 14 pct på eJours
netredaktør-liste
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, karengk@gmail.com, medlem af
eJours redaktionsgruppe
14 procent kvinder. 86 procent mænd. Den lille forskel på
kønnene er ikke så lille endda, når vi kigger
på andelen af kvinder og mænd, der står anført
som redaktører for danske netmedier på eJours liste.
Og kvindekvotienten
bliver ikke kønnere, hvis vi sammenligner med andelen af
kvindelige redaktører på medierne generelt: 23 pct. Eller
på andelen af kvindelige journalister: 36 pct.
Netmedierne skulle jo ellers forestille at være de ny medier,
fremtidens medier, et område uden normer og med alle muligheder
for påvirkning.
Har mere travlt
end mænd
"Tallet viser i hvert fald, at der ikke er hold i forventningen om, at
internettet i sig selv fører til nogen forandring. Det der
sker på internettet er resultat af noget, der foregår i
vores hoveder," konstaterer professor Niels Ole Finnemann
fra Center
for Internetforskning på Århus Universitet.
For at angribe spørgsmålet om, hvorfor kvinder ikke har
mere at sige på nettet, har jeg nemlig kastet det videre til
nogle mennesker, som jeg forventer har nogle interessante holdninger
og forskellige indgangsvinkler til svaret.
Fra JP/Politikens Hus
bidrager direktør Lars Munch til debatten:
"Nettet er blot seneste eksempel på problemet. Der er
også for få kvinder i tv, radio og dagblade. Hvis jeg kunne
svare på, hvorfor det er sådan, var det enkelt at
løse. Men blandt grundene er selvsagt, at kvinder generelt har
mere travlt end mænd. Statistikker fortæller stadig, at
kvinder ud over job har hovedansvar for børn, husholdning,
indkøb og så videre."
Finnemann replicerer:
"Der er nok ikke megen tvivl om, at mange kvinder i hvert fald
prioriterer børn højt. Om de er ligeglade med at
gøre sig gældende ved tage ordet i de store forsamlinger
eller blot prioriterer det lidt lavere end mændene, kan jeg jo
ikke vide."
Kvinder
foretrækker papir
For hvordan svarer man egentlig på, hvorfor kvinder ikke har mere
at sige i netmedierne?
Selv siger jeg jo noget på nettet netop nu.
Men skal jeg være helt ærlig, ville jeg ikke have
interesseret mig for journalistik på nettet, hvis ikke
redaktør Helle Nissen Kruuse havde opfordret mig til at skrive
til eJour. Og jeg vil meget hellere sidde med en avis og et tæppe
på sofaen end at læse nyheder og surfe på nettet.
(Hej Karen, din artikel blev skam redigeret fra min sofa, og avisen
lå under computeren for at mindske varmen på lårene,
vh Helle :-)
Jeg er helt almindelig, får jeg at vide af hjerneforsker
Ann-Elisabeth Knudsen, der
har skrevet
bøger og holder foredrag om forskellene på drenges og
pigers hjerner.
"Kvinder læser generelt flere bøger end mænd.
Både bøger og artikler læser kvinderne fra ende til
anden, mens mændene slår op i bøger eller skimmer
artikler og overskrifter, som man jo ofte gør i netmediernes
kortere tekster. Kvinder er derfor mere vant til at have det, de
læser, i hånden. Der er ingen hjernemæssige
begrænsninger for at læse på nettet, de vil bare
hellere have stoffet på papir."
Jo mindre
kode, jo flere piger
Men betyder det så, at kvinder fravælger
netjournalistikken, fordi de ikke kan lide det digitale format,
tænker jeg?
"Allerede fra barnsben er drengene mere begejstrede for computere. Og
pigerne gider simpelthen ikke tage kampen om fritidshjemmets computer.
Det betyder, at drenge er meget mere øvede end piger i at bruge
computere," konstaterer Ann-Elisabeth Knudsen.
Jonas Heide Smith underviser
i digital
retorik på IT-Universitetet i København på linjen
Digitalt Design og Kommunikation, der uddanner de studerende til bl.a.
webredaktører. Han er enig i, at årsagen til kvindernes
underrepræsentation på nettet skal søges i deres
manglende præferencer for it:
"Bredt set er der færre kvinder end mænd inden for
it-verdenen. Derfor er det ikke overraskende, at de kvindelige
redaktører af netmedier er i undertal," erklærer han.
"Jo mere datalogisk et studie er, jo færre kvinder er der.
På IT-Universitetet ser vi det tydeligt på linjen for
Digitalt Design og Kommunikation, som er den 'blødeste' linje.
Her er kønsfordelingen helt oppe på 50/50 mod en tredjedel
på universitetet generelt -- så jo mindre kode, jo flere
piger."
Netmedier keder
kvinderne
Jeg vil jo nok mene, at der ikke behøver at være ret megen
'kode' i et job som redaktør af et netmedie. Men måske er
det alligevel netmediernes form, der afholder kvinderne fra
redaktørjobbene.
Chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Berlingske Tidende begrunder
kvindernes andel af netmediernes
redaktører med, at medierne ikke er blevet interessante nok for
kvinderne endnu:
"Mange netmedier er mere nørdede, end de er kreative,
journalistiske medier. Det er først de seneste år, at
udviklingen rigtig har taget fart. Kvinderne skal nok trænge sig
på i takt med, at medierne begynder at se produktionen af
netaviser som andet end at sætte strøm til avisen."
Den betragtning møder tilslutning fra journalist Susanne Hoeck,
der er
stifter af netværket WOW
(Women On their Way):
"Jeg tror, at mange kvinder oplever nettet som et kedeligt medie. De
fleste netmedier er nyhedsmedier med korte, overskriftbaserede tekster.
Mange kvinder foretrækker fordybelse. Men jeg tror også, at
magasiner på nettet er på vej frem, og de vil i
højere grad appellere til kvinderne."
Kvinderne kommer
Det lyder jo meget positivt, og Lisbeth Knudsen er da også
fortrøstningsfuld i forhold til netmediernes
kønsfordeling.
"Tænk på, hvor lang tid det har taget at opnå den
nuværende kønsfordeling på de gamle medier. Det skal
nok komme. Der er mange dygtige, kvindelige journalister, som
interesserer sig for nettet og ser ny muligheder," siger hun.
"Når jeg er rundt til konferencer om de ny medier, oplever jeg en
stigende repræsentation af kvinder, så jeg tror, de kommer
stærkt de kommende år, efterhånden
som medierne bliver mere spændende at arbejde med,"
erklærer Lisbeth Knudsen.
Kvinder skal
provokeres
Men trods tiltroen til, at kvinderne nok skal komme efter netmedierne,
vurderer Lisbeth Knudsen, at det er et problem, at kun 14 pct. af
netmediernes redaktører i dag er kvinder: "Set i forhold til den
store talentmasse er det for lavt," konstaterer hun.
Hun mener, at kvinder er mindre tilbøjelige end mænd til
at kaste sig ud i noget nyt og måske skal hjælpes lidt
på gled:
"Jeg er selv opmærksom på dygtige kvinder på
markedet, for eksempel når jeg deltager i konferencer. Jeg
forsøger at holde øje med andet og tredje geled, så
det ikke altid bliver de eksisterende ledere, vi vælger imellem
ved nyudnævnelser -- for de er jo mænd."
Her får Lisbeth Knudsen opbakning af hjerneforsker Ann-Elisabeth
Knudsen:
"Kvinder vælger det, de er trygge ved. De skal provokeres til at
prøve noget nyt som at søge en lederstilling. For
eksempel skal de have at vide: ’du er velkvalificeret, og om lidt
får din mandlige kollega, som går og driver den af, dit
lederjob’."
Ann-Elisabeth Knudsen mener, at man generelt bør lette adgangen
til computere og netmedier for piger og kvinder. Ikke forstået
sådan at de skal have positiv særbehandling, men
kønnene skal have lige mulighed for at komme til mediet:
"I en skolefritidsordning, som jeg besøgte, havde de lavet et
forsøg med at male den ene computer lyserød. Nu opfattede
drengene den som en pigecomputer, og da pigerne ikke skulle kæmpe
for at bruge computeren, begyndte mange flere at spille på den,"
fortæller hun.
Skal vi være
lige?
Hjerneforskeren og chefredaktøren møder
modspil fra et par af it-verdenens mænd:
"Skal vi overhovedet være helt lige? Skal drenge lege med dukker
og piger spille voldsomme computerspil? Kønsfordelingen i sig
selv er ikke et problem. Men hvis underrepræsentationen af
kvinder i netmedierne betyder, at indholdet fremmedgøres for de
kvindelige brugere og læsere, eller hvis eller særlige
vinkler ignoreres, så er det et problem. Men det er ikke givet,
at det skulle være tilfældet," siger Jonas Heide Smith fra
IT-Universitet.
Og internetforsker Niels Ole Finnemann indskyder:
"Jeg har svært ved at se problemet i en kultur, hvor alle har
mulighed for at komme til orde. Udfordringen på nettet er jo ikke
at få lov til at tale, men at få nogen til at lytte."
"Man kan måske også konkludere, at kvinder ikke har noget
behov for at komme mere til orde. Hvis der var et sådant behov,
ville der være flere markante kvindefora med mere kritik af de
mandligt dominerede institutioner -- eftersom muligheden for at skabe
sådanne fora er der,”
" påpeger Finnemann.
Det er
samfundets skyld
Måske siger Finnemann det bare for at provokere os kvinder, men
her vil jeg lade Susanne Hoeck fra WOW skære igennem:
"Det er et væsentligt problem. Hvis nettet er fremtiden, er det
trist, at kvinderne allerede er underrepræsenterede. Medier har
indflydelse og magt. Derfor bør kønnene være
ligeligt repræsenterede, og der bør være diversitet
på alle niveauer -- også etnicitet, alder og lignende."
Og fra toppen af JP/Politikens Hus lyder konklusionen:
"Det er alles og ingens skyld. Strukturen i samfundet medvirker til
det, kvindernes tilbageholdenhed ligeså og naturligvis også
mange mænds holdning," påpeger Lars Munch.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|