 |
|
|
|
|
Hvis medier ikke vælger kvinder
|
Så fravælger kvinderne i stigende grad medierne.
Kommentar af Anne-Marie Dohm, ad@djh.dk,
rektor for Danmarks Journalisthøjskole og ansvarhavende
redaktør af eJour
Du er direktør for en fabrik, som laver dimser til både
mænd og kvinder. Kvinderne vil desværre ikke købe
dine dimser. Og mændene er pænt oppe i årene,
før de begynder at købe dem.
En dag beder bestyrelsen dig om at lave dimser, som i højere
grad appellerer til kvinder og yngre mænd. Så bliver gode
råd dyre for dig, værkføreren, chefdesigneren,
marketing- og salgschefen, som alle er midaldrende mænd.
Inden det kom så vidt, ville den kyndige bestyrelsesformand nok
have skelet lidt til ledelsens sammensætning.
Lars Munch,
du venter forgæves
Det virker banalt. Men sandheden er, at udvikling skabes af ret enkle
behov. I mange brancher er man efterhånden nået frem til
den noget trivielle erkendelse, at hvis kvinderne skal købe
produktet, gør man klogt i at give dem indflydelse på dets
udformning.
Når kvinderne ikke bruger medier i samme grad som mændene,
kunne det jo være, at der var noget galt med produktet.
I dette nummer af eJour henter direktør for JP/Politikens Hus,
Lars Munch, forklaringen et andet sted.
Lars Munch mener simpelthen, at kvinderne har for travlt med
indkøb, børn og husholdning (se artiklen Den lille forskel).
Man kunne fristes til at ty til samme tese, når det handler om
kvindernes manglende repræsentation i direktions- og
bestyrelseslokalerne i de danske mediehuse. De har nok hænderne
fulde af børn og letmælk, siden de ikke er
chefredaktører, administrerende direktører og
bestyrelsesformænd.
Den forklaring er bare kun en lille del af den samlede sandhed. Og jeg
håber ikke, at man i JP/Politikens Hus sidder og venter på,
at kvinderne kommer af sig selv, når de er færdige med
kønskampen på hjemmefronten. For lad mig skuffe -- de
kommer ikke.
Det er givetvis et klassisk kønsrollemønster, der
står i vejen for, at nogle kvinder tager en tur op ad
karrierestigen. Men det er kun en del af forklaringen.
Resten af forklaringen er lige så indlysende som det faktum, at
du og din partner
formodentligt sjældent er enige om, hvad der er spændende
at se i tv. Det er næsten pinligt at konstatere: Vi
medieforbrugere er forskellige, og en stor del af vores forskellighed
knytter sig til vores køn.
To
udfordringer skal løses
Danske medier står over for en dobbeltudfordring. De er ikke kun
oppe imod et segment med meget lidt tid og derfor også med krav
om, at medierne passer til deres ønsker og behov.
De må også se alvorligt på deres
ledelsessammensætning. Andelen af kvindelige ledere i
medievirksomhederne er 23 pct. På direktørniveau er tallet
syv procent (se i dette nr 36 pct af
journalisterne er kvinder). Det er ikke imponerende, når man
specifikt laver produkter, som burde tiltale begge køn.
Før danske medier får løst de to udfordringer, vil
de kvindelige læsere, lyttere og seere vælge at bruge deres
sparsomme fritid på at networke uden for de klassiske danske
medier.
Hvis ikke flere medier ændrer strategi, er det mit gæt, at
mønsteret vil blive endnu mere skævt. Selv ved skabelsen
af de nye online-medier har de fleste virksomheder begået den
første fejl.
De tog nemlig udgangspunkt i deres 'gamle' segmenter, da de i
løbet af 90’erne gik ind i den digitale tidsalder. Det er
forklaringen på, at mange digitale medier -- både dem der
udspringer af elektroniske og trykte medier -- har udgangspunkt i
nyhedsformidling, altså mændenes favorit (se i dette nr Kvinder slår op -- mænd læser
nyheder).
Resultatet er ikke udeblevet -- kvinderne har i vid udstrækning
valgt dem fra.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|