 |
|
|
|
|
100 kr til kampen mod terror
|
Men jeg har åbenbart købt en ost fuld af huller
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Jeg har betalt mit bidrag til terror-bekæmpelsen i september. Det
blev 100 kr. Så nu ved jeg, at hvis loggen afslører, at
jeg har besøgt Lars Vilks' tegninger af Muhammed som hund eller
har downloadet en bombemanual, så er mine penge godt anvendt. For
så virker systemet.
Men Lene Espersen, jeg er bange for, at du har glemt noget i din
såkaldte lognings-bekendtgørelse, der trådte i
kraft 15. september. Godt nok er der gået over fem år,
siden selve loven med terrorpakken blev vedtaget af Folketinget
(regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet). Men alligevel har
du da vist overset nogle områder.
Osten forekommer mig at have så store huller i
overvågningen, Lene, at du ikke opnår det tilsigtede med
bekendtgørelsen; som du har sagt til Jyllands-Posten: "Efter
regeringens og et folketingsflertals opfattelse er det vigtigt, at vi
har et effektivt værn mod terrorisme."
Fingeraftryk
på nettet
Mit bidrag i kampen mod terror er betalt i Skagen, hvor jeg har en
timeshare-lejlighed, som sammen med de øvrige lejligheder i
komplekset er blevet omfattet af bekendtgørelsens krav om at
lagre og gemme beboernes internettrafik (og telefontrafik) i ét
år. Vi har fået installeret trådløs opkobling
i samtlige timeshare-lejligheder i komplekset, og et firma
sørger for at opsamle og gemme hele molevitten. Det betaler vi
100 kr for pr lejlighed pr uge.
Dermed skulle vores ejendomskompleks være 'terrorsikret',
så vi kan være trygge ved, at PET med en dommerkendelse i
givet fald altid kan finde tilbage til
- præcist den lejlighed, der på et
- præcist tidspunkt har besøgt et
- præcist netsted eller kommunikeret med en
- præcis mailadresse.
Netbrugere sætter så at sige et identificerbart
fingeraftryk på nettet, som efterforskere altid kan finde tilbage
til.
PET eller Al-Qaeda
Med den ny trådløse opkobling har jeg derfor kommunikeret
på livet løs fra spisebordet eller fra sofaen i
lejligheden i Skagen. Ud til hele verden fra vores terrorsikrede
forbindelse.
Men Lene, jeg er nu alligevel ikke helt tryg. For jeg mødte en
mand på trappen med en computer, og da jeg mindede ham om, at vi
jo har fået trådløs forbindelse i lejlighederne,
svarede han:
"Ja, men den må jeg ikke bruge for min chef!"
Han var i stedet på vej ned til det fælles it-rum, vi
også har i komplekset, og hvor alle og enhver kan koble sig op
via egen computer eller bruge en af rummets to computere. Det rum er
nemlig ikke omfattet af datalogningen.
Og nu er det, jeg spekulerer på, om hans chef arbejder for PET
eller for Al-Qaeda?
Adgang for alle
anonymt
Men ikke nok med det. Min uro blev forstærket, da jeg dagen efter
var inde på det kommunale bibliotek i Skagen for at låne en
Leif Davidsen-bog. Her så jeg nemlig flere mennesker, der
tilsyneladende arbejdede koncentreret i det fjerneste hjørne af
computerrummet. Det så godt nok lidt mistænkeligt ud, Lene.
Folk kan også gå lige ind fra gaden og sætte sig til
computerne i byens netcafeer for at arbejde og spille -- eller
besøge mistænkelige hjemmesider. Hverken biblioteker eller
netcafeer skal nemlig logge brugernes trafik.
Og Lene, da jeg kom tilbage til Århus fra Skagen, fandt jeg
ud af, at Journalisthøjskolen selv er undtaget fra
lognings-kravet, fordi den er en uddannelsesinstitution.
Der er endda flere huller i osten Lene, for jeg hører jo, at de
Gmail- eller Hotmail-adresser, som de fleste af mine venner og bekendte
efterhånden anvender, heller ikke er omfattet af
bekendtgørelsen. Det skyldes deres udenlandske ejerskab.
Terror er jo et globalt anliggende, Lene, så måske kunne du
snakke med kollegerne i EU for at få tingene gjort mere sikre.
På den anden side er der vist ikke ét eneste EU-land, der
indsamler så mange data om sine borgere, som Danmark gør.
Så det er vel snarere os, der skal demonstrere effektiv
overvågning for de andre.
Men Lene, så skal vi vel også reelt have "et effektivt
værn mod terrorisme", ikke?
Og tænk nu, hvis jeg havde skumle hensigter. Så kunne jeg
konspirere i fred fra min Gmail-konto, fra min arbejdsplads, fra
biblioteket, netcafeen eller andre åbne steder. Kun i min
timeshare-lejlighed ville min trafik blive lagret, og jeg risikerede
opdagelse.
Så undskyld, men jeg synes altså ikke, at jeg har
fået mere tryghed for mine 100 kr.
Læs mere
Det juridiske grundlag for overvågningen stammer helt tilbage til
forsommeren 2002, da politikerne vedtog en antiterror-pakke
i kølvandet af 11. september-teroren året før.
Dengang blev vedtaget en lov, som udvidede Retsplejelovens kap 71,
paragraf 786
med en ny stk 4:
"Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage
registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik
til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare
forhold. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler
om denne registrering og opbevaring."
De bebudede nærmere regler lod vente på sig helt frem til
2006
med ikrafttræden 15. september i år jævnfør
Lene Espersens bekendtgørelse
med den mundrette titel "Bekendtgørelse om udbydere af
elektroniske kommunikationsnets og elektroniske
kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om
teletrafik (logningsbekendtgørelsen)".
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|