e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Syv tips til at blive fundet af Google

Alle journalister på nettet vil jo gerne have trafik til deres sider, og det får man ved at lære det sprog, som verdens populæreste søgemaskine Google taler. eJour har fået en fagmand på området, Ole Klintebæk, BEQ-Web, til at give os en stribe nyttige tips om søgeoptimering.

Af Ole Klintebæk, info@beq-web.dk, firmaet BEQ-Web, rådgiver i Google-optimering

Tips om søgemaskineoptimering? Er der ikke rigeligt af dem i forvejen på internettet? Jo da, og som al anden overflod er kvaliteten ikke altid i orden. Mange tips er blot afskrifter af andre tips, og selvom mange artikler er nyskrevne, har de rod i situationen fra før november 2003.

2003 - år nul

I 2003 tog begrebet søgemaskineoptimering fat. Det begyndte at gå op for webstedsejere, at en høj placering på Googles søgeresultatlister gav mere trafik og dermed en potentiel større indtjening, uanset om man solgte direkte eller var annoncebaseret. Dårlig omtale kunne også udkonkurreres. Søgemaskinerne var naive og troede på det gode i menneskene, som det stadig er typisk for internettet.

Det var overkommeligt at finde fejl i søgealgoritmerne og udnytte dem til at skaffe sig til ubegrundede topplaceringer. En hel industri blev bygget op på dette.

Google var nødt til at reagere, for hvis søgninger ikke giver de bedste resultater, finder søgerne andre steder hen at søge.

Det første slag mod den såkaldte søgemaskine-spam blev sat ind i 2003. Siden er Google løbende blevet forbedret.

I 2005 blev sværdet svunget særligt hårdt og sendte den mere dystre del af markedet i panik. Her i 2007 er kommet endnu en stor opdatering, og nu kan vi ikke en gang være sikre på, at alle brugere ser det samme ved den selv samme søgning. Begrebet topplacering er nu blevet en størrelse, der skal vurderes over tid og mellem målgrupper.

De gamle råd var (og er stadig) temmelig mekaniske og havde karakter af opskrifter. For eksempel skulle man stoppe nøgleord ind i bestemte tags, hvor nogle var bedre end andre, og man skulle sørge for at have mindst 250-300 ord, hvor nøgleordene skulle udgøre 2,6 pct af mængden, og man skulle for alt i verden tilmelde sig flere tusinde søgemaskiner og indgå i linkkæder osv. Glem det! Det vigtigste arbejde ved søgeoptimering er netop det, I kan kære læsere: at skrive godt indhold.

Der er ingen tricks og nemme løsninger. Der er kun hårdt arbejde og behov for tålmodighed. Men tips er nu ikke af vejen, så her kommer lidt fra samlingen. Det skal nævnes, at de handler om de gratis optag, det som nogen ud fra misforstået engelsk kalder 'organiske' søgeresultater, og altså ikke AdWords tekstannoncerne, der pryder højre side af Google resultaterne.  

1. Fokus på Google-optimering

Google er den altdominerende søgemaskine. Globalt starter mellem 60 pct og 85 pct af alle søgninger her. Det gode er, at optimerer du til Google, så optimerer du faktisk også indirekte til de andre søgemaskiner.

Gå ind på Google og søg på webmaster guidelines. Her kan du læse Googles egne anbefalinger. Det giver rigtig god mening at sætte sig ind i dem, hvis man ønsker en holdbar løsning.

Er du virkelig hooked på emnet, skal du læse Matt Cutts, der arbejder i Googles kvalitetssikringsafdeling. Hans private weblog er lidt nørdagtig, men indimellem smides der nogle saftige lunser søgeoptimerings-kød ud til de ventende optimeringseksperter, der ikke kan komme i gang med dagen, før Matt Cutts har sagt et eller andet klogt, de kan skrive artikler om.

2. Teknikken skal være i orden

Her ligger de 5 pct af arbejdet. Arbejder du i en større organisation eller firma, så er du som tekstleverandør prisgivet det lokale CMS's virkemåde eller webmasternes evner til at gøre HTML koden forståeligt for Google robotter. Men har du indflydelse på valg af teknik og strategi, så læs videre.

Det er nemlig afgørende, at Google kan læse indholdet på dine sider og ikke mindst finde rundt på webstedet. Det forekommer faktisk, at servere ikke tillader Google at komme ind. Der kan være tekniske årsager eller ligge ledelsesbeslutninger til grund for dette.

Uvidenhed og overdrevet fokus på design er andre årsager. Hvis man for eksempel bruger et menusystem eller links, der baserer sig udelukkende på JavaScript eller Flash, så er det kun op ad bakke. Uanset, hvor dygtigt du end skriver, så er det håbløst. Det kræver helt særlige tiltag at angribe disse og andre søgefjendske problemer, som vi ikke kan komme ind på her.

3. Fokus på dine læsere

Det kan godt være, du skriver netop den nyhed, artikel, produktbeskrivelse eller historie, en gruppe brugere er sultne efter. Men for at kunne nyde dit arbejde må de finde det først. Indtil artiklen er fundet, er den usynlig for læseren. For at blive fundet skal du enten bruge din fantasi, analytiske evner eller gøre lidt research. Du skal afklare det enkle spørgsmål: Hvilke ord vil en læser søge på i Google for at forvente at finde noget om mit emne?

Du skal udtænke mindst tre til fire centrale nøgleord, som dels ærligt beskriver indholdet, men som samtidigt er ord en rigtigt levende person i din målgruppe ville bruge. Tænk i navne, navneord og begreber, meget lidt udsagnsord og stort set aldrig tillægsord. Arbejder du med aktuelt stof, så find ud af, hvilke ord og begreber andre medier anvender om emnet. Det kunne inspirere brugernes valg af søgeord. Fiktive personmodeller, som bruges af nogle medier, er et godt værktøj i denne sammenhæng også.

Informationsafdelinger og marketingfolk kan have glæde af at bruge værktøjer beregnet til research af nøgleord. De gode koster penge, men Google AdWords har faktisk et gratis værktøj, der kan fortælle, hvor meget et ord søges og hvor mange andre sider, der bruger det. Mange søgninger kombineret med få sider er det bedste.

4. Brug nøgleord fornuftigt
Nøgleord skal aldeles ikke stoppes ind alle vegne, som rådene gerne lyder. Hvis du ikke er i særlig hård konkurrence om placering, så koncentrer dig om følgende:

Sidens titel er den mest betydende faktor. For de teknisk belastede er titlen den tekst, der er indesluttet i <title></title> i starten af HTML koden. Den vises i browserens vinduesbjælke og i fanebladene, hvis du bruger det. Det er også den tekst, der foreslås, når du laver bookmarks/favoritter.

Det allervigtigste er, at Google tillægger ord i titlen ekstra betydning, når siden skal vurderes i forhold til en søgning. Men ikke nok med det, det er den tekst, som Google viser med fed skrift allerøverst i et søgeresultat. Med andre ord den tekst, der skal fange søgerne og få dem til at klikke ind til dit epos.

Teksten skal være
  • kort
  • koncis
  • appellerende ('Vind...') eller
  • løsningsgivende ('Sådan får du…').
Den må ikke være lang, oversmart -- eller kedelig for den sags skyld. Søgernes sind er i en særlig no-nonsense og uhumoristisk tilstand. De er fokuserede på deres konkrete søgning, de får tunnelsyn og overser selv ellers tydelige signaler, der kunne hjælpe dem videre. Tænk overskrifter fra faglitteratur og ikke fra formiddagsblade.

Det er sværere end som så at få det på plads. Det er nemmere at skrive en hel artikel. Men der findes en hjælper. Under titlen bringer Google en støttetekst, der skal give et lille indblik i sidens indhold. Tidligere var det almindeligt, at denne tekst var taget fra et såkaldt 'description' meta-tag. Til held for de mange systemer, der ikke giver adgang til at redigere dette, så synes brugen af dette meta-tag at tone ud til fordel for brudstykker af teksten fra siden.

Hvis du har adgang til 'descriptions', så lav et par korte beskrivende sætninger med nøgleordene. Tænk på det som en annonce for din artikel. Teksten ses ikke andre steder end i søgemaskinerne.

Når Google udtager brudstykker fra teksten, vælger den stumper, hvori søgeordene indgår. Usammenhængende brudstykker er imidlertid ikke gode til at få folk til at klikke i forhold til hele sætninger. Derfor er din opgave så tidligt som muligt i teksten (dvs helst første gang nøgleordene anvendes) at skrive ordene ind i en kort og fuldstøbt sammenhæng, så Google vil vælge hele sætningen.  Skriv på en måde, så det signalerer til søgeren, at han har fundet frem til det rigtige. Overskriften eller manchetten er et godt sted at anbringe en sådan sætning.

Nøgleordene skal naturligvis drysses ned ad siden og gerne kombineres på ny måder (se dog punkt 7). Brug gerne synonymer. Teoretisk skulle forskellige stavemåder og bøjninger ikke betyde noget. Men min erfaring siger, at det danske sprog endnu ikke er indarbejdet i Google på det punkt; brug en blanding af flertals- og entals-former.

5. Hav kun originalt indhold

Det kan forekomme unødvendigt at nævne for ejours typiske brugere. Men alligevel skal det med for det tilfælde, at der findes tekstforfattere eller webredaktører i kredsen, der tilbydes og bringer telegrammer eller færdige produktbeskrivelser fra leverandører. Google noterer sig første gang, den møder en given tekst og vil typisk vise denne som den eneste i sine resultater.

Dukker en anden duplikat side op og har flere gode og relevante links, kan den dog konkurrere den gamle ud. Google bekymrer sig ikke om din ophavsret her, men blot om at undgå gentagelser og kun vise det bedste stof.

En kopiside er altså værdiløs som søge-fanger. Det er nok, at en side har brudstykker fra en anden side for at hænge i filtret. Hvor store brudstykker er en forretningshemmelighed. Selv modificerede sætninger opdages på en dårlig dag. Så sørg for at drukne citater i store mængder af din egen selvskrevne tekst.

6. Skaf links, links og atter links
Google bygger på links. Placeringen af en side i søgeresultatlisterne baseres på indholdets relevans i forhold til de brugte søgeord kombineret med et mål for de sider, der linker ind til siden.

Modtager en side mange links, får den mere opdrift end en side, der ikke linkes så meget til. Hvis de links, der kommer ind på en side, kommer fra sider, der selv modtager mange links osv, er det endnu bedre.

Denne mekanisme omtales ofte som PageRank. Google har dog udviklet konceptet videre, så sider med stor autoritet på et emne, eller som er særligt troværdige (TrustRank), giver ekstra point at få links fra. Der er tre vigtige ting at holde fast i her:
  • Links er ikke skabt lige. Nogle få gode er bedre end hundredvis af de jævne.
  • Vi taler om konkrete sider her -- ikke hele websteder
  • Vi taler om links, der peger IND til vores side -- udgående tæller ikke med.
Links fra egne sider til egne styrer man jo selv. Men hvis de ikke selv har meget PageRank i forvejen, skal man ikke vente sig for meget. Egne links er dog ikke uvigtige. De leder både læsere og GoogleBot rundt på webstedet.
 
Sørg for, at andre, der linker til dit indhold, bruger dine nøgleord eller artiklens overskrift i selve linkteksten -- den del af teksten, der kan klikkes på. At bruge 'Læs mere her…' eller 'Se www.plidderpladder.dk' er spild af god linkkraft. Sørg også for at linke mellem sider i samme emnekreds. At linke mellem forsider er spild af links og hjælper ikke brugeren noget videre.

Advarsel: Køber du links, så fravælg de websteder, der er udelukkende oprettet til det formål. De er spild af penge, for Google ignorerer links fra disse udbydere. Hvis du finder en oprigtig partner, så prøv at undgå at linke tilbage til ham, så de to sider peger direkte på hinanden (back linking). Der skader ikke, men der er mere kraft at hente i et envejs-link.

7. Tag dem alvorligt uden at overdrive

Lad ikke under nogen omstændigheder din tekst fremtræde, så den virker optimeret for søgemaskiner. Det gider ingen læse. Her er den enkle metode:
  • A. Skriv til mennesker
  • B. Optimer til Googlebot uden at forstyrre punkt A.
Overdriv ikke antallet af gange, et nøgleord forekommer, da det er typisk spammer adfærd og dermed kan udløse et Google spamfilter. Ordet Google er brugt faretruende tit i denne artikel for eksempel.

Det er en god ide at bruge nøgleord i billeders <img> tag. Der er en såkaldt 'alt' attribut, hvor man kan beskrive billedet for svagtseende. Vil nogen søge på dit billede i Google, er det klart en hjælp for dem. Mange vil sige, at det også hjælper generelt på placeringen i Google. Det er i givet fald kun ude i decimalerne.

Du skal bruge nøgleord i overskrifter. Og det skal du, fordi det er en hjælp for læserne.

Mange vil hævde, at de såkaldte H-tags (H1, H2 osv.) er meget vigtige at stoppe søgeord i, ligesom fed skrift og anden fremhævelsesmetoder er vigtige. Sådan har det været en gang, og visse ældre søgemaskiner er stadig følsomme for det. Brug det, hvis det forekommer naturligt i din tekst, men dyrk det ikke.

Brug tiden på gode, 'sælgende' sætninger, som Google kan vise.


Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr 70 december 07
Kontakt eJour, hnk@djh.dk