 |
|
|
|
|
Vær velkommen, søgemaskiner
|
Danske netmedier finder det i stigende grad nødvendigt at
gøre sig synlige ved hjælp af søgemaskiner
Af Rasmus Holm Thomsen, rasmusht@gmail.com,
medlem af eJours
redaktionsgruppe
Google, og du skal finde. Sådan kunne et net-mantra anno 2007
lyde. Den amerikanske søgemaskine er blevet stifinder nummer et
på world wide web, og mere end 10 mia gange om dagen guider
Google søgende rundt
på nettet.
De fleste danske medier er også nået til den erkendelse, at
Google kan generere store mængder trafik. I stigende grad
investerer de penge i såkaldte ad-words for at købe
sig til ekstra trafik via søgeord, og netmedierne optimerer
deres hjemmesider,
så Google's søgelogaritme sender dem højere op
blandt søgeresultaterne. Se eJour-artiklen Vil opad i
søgemaskiner i april 07.
Teknisk
dørmand
Umiddelbart kan det virke som den eneste logiske måde at agere
på, når man er et massemedie på nettet. Men man skal
ikke langt tilbage i tiden, før holdningen til
søgerobotterne var en anden.
Ved hjælp af såkaldte robots,
metatags og
kodninger kan man
blokere for, at Google finder og indekserer et netsteds indhold.
Da eJour i december sidste år undersøgte, om danske medier
gjorde brug af robots.txt, viste det sig, at flere medier anvendte
denne form for teknisk dørmand; se eJour-artiklen Google som
genvej.
CW: 32 pct via
søgemaskinerne
I dag kan eJour konstatere, at hos de medier, som eJour har
talt med til denne artikel, har indstillingen været forholdsvis
imødekommende i forhold til søgerobotterne. I dag
nægter ingen af de adspurgte Google adgang til at indeksere.
Computerworld havde
ifølge statistikken
hos FDIM (Foreningen af
Danske Internet Medier) 138.200 brugere i september 07.
Heraf guides de 32 pct ind på siden via
søgemaskinerne, oplyser chefredaktør Mikael R. Lindholm.
Det er en relativt høj andel i forhold til de andre medier, som
eJour har spurgt, og Computerworld kunne derfor heller ikke
drømme om at afskære robotterne fra at indeksere siden.
"Søgemaskinerne er det suverænt vigtigste
navigeringsinstrument på internettet. Modarbejder man dem -- og
de dybe links, som Danske Dagblades Forening har gjort det -- har man
ikke forstået en lyd af, hvad det vil sige at drive et massemedie
på nettet," siger Mikael R. Lindholm.
DR: For brugernes
skyld
DR får 'kun' knap 12 pct af sine
brugere (962.400 uge 39 ifølge FDIM)
fra robotterne. Fordelt på 10 pct fra Google og 2
pct fra Eniro. DR lukker også frit robotterne ind,
men holder dog øje med, hvordan 'crawlingen' påvirker
dr.dk's præstationer.
"Hvis vi skulle skjule noget, skulle det udelukkende være for at
skjule irrelevante sider eller dele af sider. Det gør vi
på vores interne søgemaskine," lyder det fra
kanalredaktør Niels Prætorius fra DR Medier, som
tilføjer:
"DR er til for brugernes skyld, så vi er positive over for, at de
redskaber, brugerne foretrækker, finder vores indhold."
Politiken: Positivt skeptisk
Politiken får under 10 pct
af sin trafik
fra søgemaskiner, og selv om søgerobotter får
adgang til siden, så overvejes forholdet til
søgerobotterne i
øjeblikket.
"Vi er for tiden i overvejelser om, hvordan den tekniske dialog med
søgerobotterne skal udformes, og snitfladen mellem Politiken og
søgemaskinerne er løbende til evaluering,"
fortæller redaktionschef på politiken.dk Michael Arreboe.
Overordnet er avisen 'positivt skeptisk', som Arreboe udtrykker det,
over for Google, MSN, Yahoo og nettets øvrige søgefelt.
Dermed mener han, at den er delvist positiv, fordi brugerne er
særdeles aktive på søgemaskinerne.
"Brugsmønsteret hos vores læsere har ændret sig
markant de seneste tre-fem år, og i sidste ende bestemmer
brugerne. De skal selvfølgelig kunne få deres Politiken i
denne sammenhæng også. Men vi er også skeptiske, da
indeksering af vores indhold jo stiller nogle helt fundamentale
rettighedsspørgsmål, og fordi vi naturligvis laver
forretning med afsæt i vores indhold," slutter Michael Arreboe.
Berlingske:
Synlig hvor folk færdes
En hurtig Google-søgning på ordet nyheder
viser, at
fx Jyllands Posten benytter sig af de såkaldte 'ad-words'; det
betyder, at brugeres søgeord viser vej til annoncører
på siden.
Berlingske er også blandt
de medier, som
køber søgeord hos Google.
"Ad-words er noget, vi bruger flere og flere penge på. Vi har
købt annonce-ordene siden 1998, og vi gør det, fordi vi
kan tjene mere på den trafik, vi får, end det koster at
købe ordene," forklarer Mette Bove-Nielsen, der er
direktør for digitale medier i Det Berlingske Officin.
Hun oplyser, at Det Berlingske Officin løbende gør en
indsats for at optimere sine hjemmesider, således at de mest
anvendte søgemaskiner rangerer Berlingskes sider højt i
søgekøen. Optimeringsprocessen har givet pote blandt
brugerne. Flere og flere brugere kommer ind på Berlingskes
hjemmesider via søgerobotterne.
"Søgemaskinerne er hver mands eje, og når vi gør et
stykke arbejde for at optimere vores sites i forhold til
søgerobotterne, så er det selvfølgelig af samme
årsag, som når vi ellers gør reklame for Berlingskes
brands: Vi vil som medie være synlige alle de steder, hvor folk
færdes," forklarer Mette Bove-Nielsen.
Aggregatorer
– nej tak
For Det Berlingske Officin indfinder skepsisen sig, når snakken
falder på aggregatorer -- altså samletjenester, som fx
Google news, som danske dagblade indtil nu har forhindret en dansk
version af modsat i Norge og Sverige; læs Google News
i Norden i eJour dec 06.
"Indholdet er vores. Vi har ikke problemer med, at Google linker til
ting på vores sider. Men når der kommer et ekstra
redigerende lag på, så bryder vi os ikke om det. Vi vil
bestemme, hvordan det skal præsenteres. Vi bryder os ikke om, at
en anden kommerciel virksomhed bygger en forretning på vores
indhold," siger Mette Bove-Nielsen.
Under etablering af Google News i Norden blev Googles henvendelse til
Berlingske mødt med et nej, og begrundelsen var, at huset ikke
kunne få præcis besked om, hvordan Berlingskes indhold
skulle benyttes.
"Der er masser af hensyn, som bl.a. afhænger af, hvordan de
gør brug af indholdet, hvordan det fremstår, hvordan
afsenderens troværdighed er, og om det i det hele taget bliver
gjort på en måde, der er hensigtsmæssig for os,"
slutter Mette Bove-Nielsen.
Robot til robot?
Aviser fra hele verden har netop været samlet i New York 29.
november for at tage stilling til indførelse af det ny system ACAP (Automated Content Access
Protocol), der har kørt som pilotprojekt nogle måneder.
Systemet vil kunne fortælle søgemaskinernes robotter, om
og i hvilken grad medierne vil acceptere brug af deres stof.
Fra Danmark deltog repræsentanter for DDF (Danske Dagblades
Forening). Det var DDF, der år tilbage demonstrerede sin modstand
mod dyblinking, da den rejste en sag mod firmaet Newsbooster.
Sø- og Handelsretten forbød firmaet at dyblinke
systematisk til netmediernes stof. Læs eJour Dybe link
ulovlige på snævert felt marts 2003.
Inden mødet i News York var DDFs chefjurist Holger Rosendal
henholdende med at give sit bud over for eJour på, om ACAP reelt
bliver implementeret på de danske medier.
"Vi støtter selvfølgelig et initiativ, som kan
hjælpe søgerobotterne med at finde ud af, hvilke dele af
indholdet de må benytte. Det er i alles interesse, at
søgemaskinerne ved, hvad der er frit tilgængeligt, og
hvilke dele af en hjemmeside som er belagt med visse restriktioner,"
siger Holger Rosendal og tilføjer:
"Det spiller en rolle, hvor nemt det er at håndtere; om der skal
en større kodning til, når medierne skal lægge nyt
stof på, og hvor let eller svært det i det hele taget er at
anvende ACAP i praksis."
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|