 |
|
|
|
|
Krav om 'søgevenligt' stof
|
Kommer journalister under pres af søgemaskiner og trafiktal?
Af Steffen Fog, ejour@steffenfog.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Skal vi journalister tilpasse vores stof til søgemaskinernes
fangarme og risikere at gå på akkord med fagets
gængse kvalitetskrav?
Vi registrerer i disse år en etisk udfordring for
journalistikken, fordi nettet gør det nemt præcist at
måle, hvilke artikler der giver megen trafik (og dermed flere
annoncer og indtægter). Presset på journalistikken er
øget, fremgår det af eJours snak med nogle fagfolk om de
ny udfordringer på nettet. Men vi bliver også mindet om, at
journalister jo altid har skullet begå sig i virksomheder, som
både er børs og katedral.
På nettet kan man fx se på, hvilke emneord (metatags, se eJour nr 63 og
eJour nr 58)
der genererer mest trafik. Redaktøren kunne så lade en
bemærkning falde på redaktionsmødet om, at fx
emneordene "piger", "penge" og "sex" skaber meget trafik -- og så
kan de menige journalister selv regne ud, at det nok er bedst at
få fat i noget stof, som kan retfærdiggøre netop
disse nøgleord. Havde man egentligt tænkt sig, at man
ville skrive om Foghs misinformation om Irak-krigen, må man tro
om igen eller som minimum i hvert fald vinkle om, så artiklen kan
retfærdiggøre emneordene piger eller lignende. Altså
at man dermed indretter vinkel og indhold efter, hvilke metatags der
erfaringsmæssigt sælger.
Realistisk eller skrækscenario?
Tagging bare en
ny slags pres
Jens
Hoff er professor ved Institut for Statskundskab på
Københavns Universitet og har skrevet om nettets betydning for
demokratiet.
Han mener i udgangspunktet ikke, at der nødvendigvis er en
modstrid mellem det at bruge tags og hensynet til at lave et indhold,
der opfylder kvalitets-kriterier for journalistik.
"Man kan godt definere nogle tags, som giver hits og trafik, uden at
man gør vold mod artiklen eller indholdet. Jeg mener godt, at
der er mulighed for den tilpasning," siger han.
Og selv hvis tags og andre internet-redskaber rent faktisk får
indflydelse på det indhold, som journalisten producerer, mener
han ikke, at det er første gang, at journalisten oplever det
pres. Journalister er med andre ord for længe siden blevet
underlagt pres fra mange sider om at tilpasse deres stof.
"Mange andre typer pres kan meget mere påvirke journalister,
når de skriver og vinkler deres artikler. Man taler jo fx meget
om, at den politiske journalistik har mistet noget af sin prestige og
status på redaktionerne. At for eksempel kultur og livsstil er
kommet højere op i den redaktionelle status. Sådan nogle
ting påvirker redaktionerne og redaktørers prioritering.
Det handler om, hvad der sælger, og det kan påvirke de
politiske journalister til at gøre deres artikler mere
spiselige, sexede, eller hvad man nu skal kalde det," siger Jens Hoff.
"Tags er bare en yderligere faktor, som kan påvirke journalister,
og som de kan tage højde for. Ikke givet at de gør det,
ligesom det ikke er givet, at de tager højde for de mange andre
faktorer, selvom der efterhånden er en meget god dokumentation
for, at det gør de," siger Jens Hoff og henviser fx til den
politiske journalistiks øgede personificering og fokus på
konfliktstof.
"Men jeg tror, at de færreste journalister vil spekulere i at
skrive på en måde, som gør, at bestemte tags kan
blive puttet på deres artikel, så den bliver efterspurgt
mere på nettet. Jeg tror i stedet, at de vil tænke over,
hvordan de i det hele taget kan få nogen til at læse
artiklen, uanset om det er on- eller offline. Fx ved at lave en
spændende overskrift og vinkle indholdet spændende,"
tilføjer Jens Hoff.
Overrask
læseren!
Troels Mylenberg,
centerleder på Center for journalistik på
Syddansk Universitet, ser ligesom Jens Hoff ikke nogen stor risiko for,
at det journalistiske indhold bliver påvirket af, at medierne
gerne vil gøre sig godt i søgemaskinerne.
"Mange ting påvirker, hvad journalister skriver om, og hvordan de
vinkler. Det her kan gå hen og blive en af tingene. Der er ikke
noget, der hedder 100 pct objektiv journalistik, men der er den
tilstræbte objektive journalistik. Så længe
journalistens arbejde respekterer gængs journalistisk praksis og
etik, og det overholder de klassiske journalistiske idealer, kan jeg
ikke se, at brug af tags har hverken en negativ eller positiv
indvirkning på produktet," siger Troels Mylenberg.
"Det er ikke ubetinget noget dårligt, at man har kendskab til
aftagernes interesser, blot man husker på, at journalisters
opgaver mere er at fortælle noget, som læserne ikke vidste,
at de gerne ville vide noget om. Jeg tror, at forholdet mellem
journalister og læserne er sådan, at man ikke kan
analysere, hvad de læste i går, og så tro, at de vil
læse det samme i morgen."
Troels Mylenberg er ikke bange for, at fx brug af tags på
journalistik og andre lignende netbaserede redskaber konkretiserer en
kommerciel tankegang på medier -- videreført til at
læserne kaldes 'kunder', journalistikken 'produktet', og
journalister reduceres til små fabrikker, som skal lave det,
brugerne vil have og ikke det, som er
ligt.
"Det er ikke nok at lave det, læserne vil have. For det, de
allerhelst vil have, er det, de ikke vidste, at de gerne ville have.
Det er journalistisk børnelærdom. Derfor er det en fejl,
hvis man alene baserer sine journalistiske prioriteringer på,
hvad læserne godt kunne tænke sig i går. Der må
man i stedet bruge sin journalistiske næse og fornemmelse," siger
han.
"Når man ser medier med svære oplagsproblemer, handler det
også om, at læserne vil have en avis, som giver dem noget
andet, end man egentligt havde regnet med. Vi kender det alle sammen.
Man bladrer rundt i avisen eller klikker rundt på nettet og
falder pludselig over en historie, som man ikke havde regnet med. Og
så bliver det en stor læseroplevelse," siger Troels
Mylenberg.
At skrive googlet
Men debatten udspringer ikke bare af teknikken med metatags. Det
øvrige indhold er også under beskydning for at indrette
sig efter internettets søgemaskiner.
Således sagde den amerikanske søgemaskineekspert Stephen
E. Arnold i eJour
nr 60, at det er på høje tid, at medierne ændrer
holdning og indretter deres netsteder, så de bliver listet bedre
i søgemaskinerne. Noget af det, man skal kigge på, -- ud
over bedre metatags og sitemaps -- er bedre rubrikker, underrubrikker
o. lign.
Det understreges af The Times' erfaring med dets ny
'søgeredaktør', der tvang rubrikskribenterne til at
skrive "Britney Spears" i rubrikkerne i stedet for bare "Britney".
Resultatet var, at besøgene fra søgemaskiner steg med 21
pct på én måned. Den erfaring videregiver Svenska
Dagbladets medieanalytiker Martin Jönsson
og forudser, at medierne snart efterspørger særlige
søgeredaktører, der kan undervise journalisterne i at
skrive
effektivt til søgemaskiner.
Mere pres
på journalister
Tilbage står spørgsmålet, om det er rimeligt at
kræve af journalister, at de skriver deres artikler, rubrikker,
underrubrikker mv, så søgerobotterne nemt finder stoffet
og indplacerer det højt på søgemaskinernes lister.
Så læserne let finder det. Så trafikken stiger.
Rimeligt eller ikke rimeligt -- det er ikke først med
internettets fremkomst, at journalister mere eller mindre
påtvunget har måttet indrette sig efter, hvad der tidligere
har givet gode læsertal, mener Ole
Thyssen, der er professor ved
Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på
Copenhagen Business School (Handelshøjskolen i København)
med blandt andet specialerne
etik og kommunikation.
"Enhver spiseseddel fra aviserne er udtryk for den samme mekanisme --
at man indretter sig efter, hvad der erfaringsmæssigt
sælger. Fire-årig pige tævet ihjel af indvandrere.
Så har man fanget folks opmærksomhed, Den eneste forskel
mellem papir og net er betingelserne for udvælgelse, fordi man
kan bruge nøgleord på nettet. På en avis har man
overskriften til at gøre det samme. Man må styre
opmærksomheden på en anden måde på nettet,
fordi læserne ikke har en avis, de kan bladre igennem," siger han.
"For mig at se er det de samme mekanismer på internettet og i
papiravisen. Der er lidt forskel i måden, man tilpasser sig de
særlige betingelser, der er på en omnibusavis og en
netavis."
Ole Thyssen medgiver dog, at det pres på journalisterne, der
altid har været for at lave stof, som sælger, måske
er øget. Fordi redskaberne til at måle, hvad der er
populært stof, er blevet så meget hurtigere og
præcisere med internettets fremmarch.
Søgeord
indsnævrer
Men søgeordene sidestiller Ole Thyssen med papiravisernes
opdelinger i sektioner:
"At bruge søgeord på internet er lidt ligesom de
almindelige avisers temasider. Avisen er jo også opdelt i
sektioner -- økonomi, bolig osv. Skal det modsvares på
nettet, hvor man ikke har den samme grafiske overskuelighed, må
det være med søgeord. Det er der ikke noget forhekset i,
men tabet er selvfølgelig, at man ikke pludselig opdager noget,
man ikke interesserede sig for, og som man kunne interessere sig for.
Så selvom internet på den ene side er rigere, fordi det
indeholder mere information, er det også fattigere, fordi man kun
får præcist det, som man selv beder om."
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|