 |
|
|
|
206 uskyldigt dømte får mæle i flot og lærerig
netavis-historie
Af journalist Frederik
Michael Hansen, fmh@djh.dk,
webredaktør på Journalisthøjskolen
”De tog næsten 30 år af mit liv. Jeg føler mig
snydt. Jeg kunne være blevet hvad som helst...Hvem ved?
Borgmester, senator, præsident! De muligheder blev stjålet
fra mig!”
Sådan siger en desillusioneret Michael Evans til The New York
Times i en
multimedie-produktion
på avisens hjemmeside.
Han er en af de 206 uskyldigt dømte, der har forladt
fængslerne siden 1989. De blev frigivet, fordi DNA-tests
påviste, at det umuligt kunne være dem, der havde
begået de forbrydelser, de var blevet dømt for.
Over halvdelen af de uskyldigt indsatte havde tilbragt mere end 10
år bag tremmer, og Michael Evans topper listen med 26 år i
fængsel for voldtægt og mord, han ikke har begået.
Den 25. november bragte The New York Times' netavis historien
om ham og de 205 andre.
Lyd gør god
historie bedre
26 journalister og researchere har arbejdet på den omfattende
historie, og multimedie-journalisten Tom Jackson har på baggrund
af holdets research-materiale lavet en supplerende flash-produktion
til
The New York Times netavis.
Her møder vi alle de uskyldigt dømte. Vi kan læse
om hver enkelt af dem, og der er mulighed for at sortere dem efter
alder, dom, år i fængsel og mange andre parametre.
De fleste af de tidligere indsatte har et enkelt, grumset, sort/hvidt
profilfoto, og på 36 af profilerne kan man høre uddrag
fra de telefon-interviews, research-holdet har lavet. Korte
lydcitater, hvor de uskyldigt dømte fortæller om angst
for fremmede, søvnproblemer og andre følger af de mange
år bag tremmer.
Udover det smarte i, at du lynhurtigt kan sortere data (fx efter hvor
høj en erstatning de har
fået), gør det en væsentlig forskel, at man
kan sætte ansigter og især lyd på 206 personer i en
statistik.
De uskyldigt dømtes stemmer giver dybde og følelser til
de kolde tal i statistikken, og Tom Jackson viser på eksemplarisk
vis, hvordan man gør en god historie endnu bedre ved at give
brugeren adgang til research-materialet og pakke det pænt ind.
Lyd på
billeder
På de større danske avisers hjemmesider giver man ikke
samme lækre adgang til research-materialet, og der er langt
mellem de interaktive oplevelser på netaviserne.
Fotojournalisterne er dog blevet bedre til at presse soundslides
på forsiden af netaviserne. Her er fotograferne motiverede, for
de får lov til at vise flere billeder end dem, der bliver valgt
ud til den trykte udgave. Og brugeren får mulighed for at opleve
billederne med de baggrundslyde, der var med til at inspirere
fotografen.
Lyd på
grafikken
Det er ærgerligt, at redaktørerne ivrigt kaster penge
efter net-tv med korte (og ofte ligegyldige) indslag, men ikke kan se
mulighederne for at lave uddybende supplementer til de gode historier i
papiravisen.
Hvis de grafiske afdelinger fik til opgave at prioritere
interaktive online-grafikker lige så højt som de trykte
grafikker i avisen, ville netaviserne kunne løfte deres
historier, som i tilfældet med historien om de uskyldigt
dømte.
Hvis de samtidig blev fodret med lydklip fra journalisternes
interviews, kunne netavisen mere end blot være
hurtig. Den ville også kunne formidle på sine egne
præmisser og i højere grad supplere den trykte udgave frem
for at kopiere den.
Lyd kan mere
"Måske kan
netavisen mere end levere hurtige nyheder", siger podcast-konsulent
Karin Høgh.
"Lyd er jo billeder i øret. Lyd taler mere til følelser,
og hvis man får fat i brugerne med lyd, så har du et mere
intimt forhold til dit publikum, og man får deres
opmærksomhed på en anden måde."
Karin Høgh mener, at netaviserne ikke bare skal bruge bruge lyd,
fordi de kan. Hun ville ønske, at de turde satse, når
der virkelig er en idé med det -- som i tilfældet med New
York Times' feature om de uskyldigt dømte.
Men det er svært at komme igennem med det synspunkt på de
danske netavisers chefredaktioner.
"En chefredaktion er svær at overtale, for der hvor de sidder,
virker det som spild af resurser. Men jeg mener, at man
fravælger resurser, man allerede har på aviserne, ved
ikke at bruge lyd på netavisen. Man kunne fx tage nogle
af de store profiler, der sidder på redaktionerne. Udnytte at man
har nogle personligheder og bygge et publikum op omkring dem, deres
interviews og historier," foreslår Karin Høgh.
Lyd er dødt
Det scenario er der nok lange udsigter til. I
forbindelse med en række virksomhedsbesøg på
større danske medier efteråret 06 vågnede jeg
pludselig op, da netredaktøren for en af de store
landsdækkende aviser erklærede lyd på nettet for
dødt.
Han forklarede, at folk bruger nettet til nyheder, og dem laver man
hurtigst på skrift. Net-tv kunne han godt se et potentiale i
(læs: klik, læs:kroner), men lyd var stendødt som
budbringer på netavisen, mente han.
Som radiofan protesterede jeg ihærdigt, men
netredaktøren affærdigede mine indvendinger med
ét spørgsmål: "Hvordan skal vi tjene penge på
det?"
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|