 |
|
 |
|
|
Stærk kritik af DRs streaming
|
Markant flere ytrer utilfredshed med DRs lyd og billeder på nettet
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
DR bliver mødt af stærk kritik, også på
nettet, fremgår det af den halvårlige status, som
Læsernes
og Lytternes Redaktør, Jacob Mollerup netop har
udsendt. Tonen i folks henvendelser
præges også af mere 'skepsis' end tidligere, registrerer
han.
Mange af de hundreder af henvendelser, som DR modtager
dagligt, handler om forhold på nettet.
442 klager
Især er folk utilfredse med streamingen af lyd og billeder
på dr.dk, og her er kritikken øget markant siden
indførelsen af medielicensen 1. januar 2007, ja Mollerup taler
ligefrem om 'vrede' hos brugerne over ustabil drift og
kapacitets-problemer.
Alene via klagefunktionen på Kontakt
DR er der i det
forløbne halvår kommet 442 klager over problemer med
streaming.
DRs reaktion er ifølge Mollerup gradvis at skrue op for
live-streamingens kapacitet, og han tilføjer:
"Det tekniske setup for udsendelsen af DR1 og DR2 på dr.dk er
blevet justeret og yderligere stabiliseret -- det betyder færre
fejl også ved større belastninger af systemerne og en
væsentligt bedre driftsstabilitet. Derudover er DR ved at
indføre et nyt video-format, der lover en bedre
understøttelse af også Mac og Linux. Der arbejdes
også videre med forsøg med peer-to-peer teknologien, der
kan muliggøre langt flere samtidige brugere."
Mollerup lover at følge nøje med i klage-udviklingen
på området.
Rettelser
på fast plads
En anden sag i Jacob Mollerups beretning berører et af DRs
ømme punkter, husets til
tider diskrete måde at håndtere rettelser o. lign. på.
En lytter havde klaget og fået delvist medhold. Sagen drejede sig
om, at en medarbejder i P1's Orientering omtalte den svenske
statsministers diplomati i landets "tegninge-sag" og i en formulering
henviste til "... de fejltrin han har set Fogh Rasmussen begå".
Orienterings redaktør svarede lytteren i et brev, at DR burde
have brugt en mere faktuel beskrivelse. Da lytteren ikke var tilfreds
med at se sagen afgjort med et personligt brev, klagede han videre.
Sagen havnede hos Jacob Mollerup, hvis indstilling til
generaldirektøren blev fulgt: Heri hed det, at formuleringen
ikke ligefrem krævede oplæsning af en undskyldning.
Men Mollerup fremhæver -- som han uden held har gjort tidligere
-- behovet for større synlighed:
"Det ville være hensigtsmæssigt, hvis sådanne
korrektioner løbende var tilgængelige og lette at
overskue på bl.a. www.dr.dk. Det er der konkrete planer om at
realisere i 2008. DR har intet ønske om at "skjule" erkendelser
som den her omtalte."
Mollerups rapport
(pdf) om henvendelserne til DR om programvirksomheden i 2. halvår
07 behandler
klagerne over streaming på s. 17-18, mens man finder sagen om den
manglende faste plads til korrektioner på side 30.
I den samtidige Redaktørrapport
(pdf) fra Jacob Mollerup peges desuden
kritisk på, at der "også i 2007 (er) givet et uholdbart
lavt antal klagevejledninger til lytternes og seernes redaktør.
DR er heller ikke kommet nærmere et henvendelsessystem, der kan
sikre systematisk overblik over klagesvar, svartider etc." Mere i
rapporten side 2.
BBCs Complaints
DR kan som på mange andre felter lære af BBC, når det
gælder en systematisk og nemt overskuelig måde at orientere
om klager på.
På selve forsiden af BBC -- i både den hidtidige version og
i den aktuelle beta-model
-- findes et link nederst på siden til Complaints. Herinde
får man vejledning om klagevejene, men bliver også
orienteret om behandling af tidligere klager og deres afgørelser.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |