 |
|
|
|
|
Skriv hellere Lort end Shit
|
Dyr regning til Ekstra Bladet for netartikler på engelsk
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Til tider kan den sære dialekt i landet heroppe nær
indlandsisen skærme os mod verdens storme. For så tager
ingen notits af os. Men vil vi snakke med på de stores sprog,
må vi også opføre os som dem.
Siger vi shit i stedet for lort og fiddling their tax i stedet for
skattefifleri -- ja så kan resultatet blive et kortbart
møde i High Court i London.
Den lærestreg har Ekstra Bladet fået. Selv om bladet slap
af sted med discount-modellen, et retsforlig, ligger
erstatningsbeløbet i millionklassen, "very substantial damages",
plus sagsomkostninger efter et juridisk sammenstød med islandske
Kaupthing Bank.
Undskyld!
Islændingene (og bankens kunder og investorer) kunne nemlig
læse en serie online-artikler på engelsk af Ekstra Bladets
Bo Elkjær og John Mynderup i 2006. På eb.dk belyste
journalisterne bankens kreative skattetransaktioner. Da eJour skrev om
udsigten til en retssag i London, kunne vi stadig linke til artiklerne.
Men kort efter fjernede bladet sine links og artikler.
Bankens ledelse blev så krænket over artiklerne, at den
rejste sag i London med krav om erstatning for injurier. Med
besvær er det nu lykkedes for avisen at slippe ud af klemmen ved
at give en uforbeholden undskyldning og betale et pænt
beløb. Business.dk
antager, at alene erstatningen er på 100.000 pund, hvortil kommer
Kaupthings sagsomkostninger på 50-70.000 pund.
Undskyldningen blev publiceret hos det engelske advokatfirmas netsted
13. februar (An
Apology), og Ekstra Bladet blev forpligtet til at have den
offentliggjort i en måned på eb.dk. Her ligger den i disse
dage på forsiden, langt
nede i højre spalte, som en diskret linje "Kaupthing
Bank: An Apology".
Fifleri
Sagsanlægget drejer sig alene om de engelsksprogede artikler.
Advokaterne har ikke inddraget de netartikler på dansk, der taler
om "islandske skattefiflere" hverken på eb.dk eller fx hos
Jyllands-Postens epn.dk, der citerer EB-artiklerne.
Dermed udstiller retssagen et forhold, som danske netredaktioner nok
bliver
nødt til at ofre mere opmærksomhed i det daglige arbejde.
Vi kan læses verden over, og især hvis vi slår over i
et af hovedsprogene, risikerer vi, at den liberale danske ytringsfrihed
ikke formår at skærme ytringerne globalt mod
retsforfølgelse.
Da der ikke findes nogen global straffelov, vil det enkelte lands
lovgivning regulere forholdene på nettet.
Mennesker (og interesseorganisationer?), der føler sig
stødt over stof på nettet -- injurier, blasfemi,
pornografi eller lignende -- kan shoppe rundt i forskellige landes
retssystemer for
at finde det land, der mest sandsynligt vil bakke ens sag op.
Konsekvensen kan blive 'substantial' erstatningsbeløb for et
medie -- måske bare ved at blive truet med en retssag?
Lignende sager
eJour har flere gange peget på muligheden for sagsanlæg i
de krænkedes egne lande, uanset hvor en påstået
krænker har hjemme. Bl.a. efter
Jyllands-Postens offentliggørelse af de 12 Muhammed-tegninger.
Ytringer er jo ikke bare tekst, men også tegninger. Vi har
også omtalt de par retssager, der har været
ført rundt i verden. De kan ikke siges at skabe nogen
retspraksis på det globale net, men peger alligevel på
centrale vinkler i
problematikken.
En australsk forretningsmand fik accept i landets højesteret af,
at han var berettiget til at rejse en injuriesag i sin egen stat
Victoria, Australien, mod en Dow Jones-ejet online-nyhedstjeneste, selv
om Dow Jones har hjemsted i USA. Nyhedstjenesten havde en vis
udbredelse også i Australien, hvor manden var en kendt profil.
I Canada fik en mand i Ontario medhold i første instans i, at
han kunne retsforfølge Washington Post for krænkelser i en
af avisens netartikler. Artiklen havde kunnet læses i Canada. Men
i appelretten blev avisen alligevel frikendt, for her dokumenterede
dens advokat, at artiklen rent faktisk ikke var blevet læst af
nogen i Canada; der var kun adgang mod betaling. Så den
krænkelse var til at overse.
De involverede medier i begge sager er blevet bakket op massivt af
store medieorganisationer.
Vi har også omtalt den teknologiske grænsebom, som New York
Times satte op 2006 for sine britiske netlæsere, efter at dens
jurister havde advaret om, at netartikler om terror i London kunne
være i strid med britisk lovgivning. Der er i dag gratis adgang
til avisens
omtale af sagen.
Læs mere
Tidligere eJour-artikler om journalistikkens jura i det globale
internet:
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|