 |
|
|
|
|
Vi snakker frem for at skrive og læse op
|
Medieforsker: digitalisering gør mediers sprog mere uformelt
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, karengk@gmail.com, medlem af
eJours redaktionsgruppe
"Er der overhovedet nogen der er i tvivl om, at Jønke har knald
i kysen?" Sådan lyder et udsagn
på en af Ekstra Bladets blogs.
Og det er et klart billede på to pointer fra medieforskeren
professor Stig Hjarvard,
afdelingen for Film- og Medievidenskab
på Københavns Universitet: For det første
medfører de ny, digitale medier en mere uformel sprogbrug. For
det andet skaber de ny muligheder for at komme til orde.
"De digitale platforme for medierne betyder, at vi ser en mere mundtlig
måde at formulere sig og mindre fokus på grammatisk
korrekthed. Der sker en afformalisering både af
sætningskonstruktioner og ordvalg, stavemåder og
opbygningen af sproglige sekvenser," påpeger Stig Hjarvard.
Han har blandt andet skrevet artikler om sprogets medialisering, som
handler om sprogfornyelse og 'medialekter', og om globalisering af
sproget -- mediernes betydning for det engelske sprogs indtog i
danske munde.
Engelsk import
Netop den stigende brug af engelske gloser i det danske sprog er et af
de tydeligste beviser på, at sproget er under udvikling.
"Der finder en markant import af engelske gloser sted både i
medierne og i forretningslivet, som jo nu hedder business. Det sker
ikke kun i Danmark, i hele verden lånes der af engelske ord og
engelsk syntaks. Med andre ord oplever vi en global homogenisering af
sprogene," konstaterer Stig Hjarvard.
Homogeniseringen medfører, at mennesker på tværs af
landegrænser får lettere ved at kommunikere med hinanden,
men samtidig betyder det også, at de nationale sprog bliver
fattigere på nuancer, fordi danske ord udskiftes med engelske.
Parallelt med denne ensretning af sprogene finder også en
differentiering sted, påpeger Stig Hjarvard:
"Før i tiden var der strikse regler for, hvordan man kunne
udtrykke sig på skrift, men ny medier som sms og blogs er med til
at skabe flere muligheder og nedbryde dogmer. Før i tiden havde
man aldrig kunnet finde på at udtrykke sig eller stave, som det
er gængs brug i sms'er.
Men det hører ikke længere til sjældenhederne, at
frokostaviserne bringer uddrag af læseres sms'er og blogs. Derved
kommer de ny udtryksmåder gradvist ind i aviserne.
Hvis man ser på skriftsproget før og nu, er der generelt
en bredere palet af udtryksmuligheder på trods af, at sproget til
en vis grad bliver fattigere af de engelske gloser," opsummerer Stig
Hjarvard.
Journalister
som værter
I takt med at medierne konvergerer, og udtryksmåderne udvikler
sig, sker der også noget med journalisternes roller.
"Man kan iagttage, at journalister i højere grad bliver
redaktører, moderatorer eller værter på de ny
medier. De spiller ud til modtagerne og får svar. Medierne
er blevet konversationsmedier," siger Stig Hjarvard.
Den daglige dialog med modtagerne er også med til at gøre
sproget mindre formelt, hvilket igen gør journalistens rolle
mindre autoritativ end før i tiden.
"Mundtliggørelsen af sproget sker i betydeligt højere
grad i blogs end i nyhedsstoffet. Men flere og flere steder er det
tilladt at gøre stoffet mere personligt. Vi ser flere klummer
med personlige holdninger, især i gratisaviserne, og nogle
steder får blog-genereret indhold også plads i aviserne."
Samtidig skal journalisterne i højere grad end tidligere agere
på flere platforme. Det gør også, at de langt fra
altid er eksperter i at udtrykke sig.
"Tv-journalister er ikke vant til skriftsproget, men når de nu
skal
producere til nettet, er de nødt til at skrive. Det er ofte
tydeligt på både DR og TV 2s netsteder, at det ikke er
traditionelt skrivende journalister, som producerer indholdet.
Efterhånden er nettet blevet lige så væsentligt som
de gamle medier, men det kræver tilvænning at kommunikere
på flere platforme, og i mellemtiden er det med til at
gøre sproget mindre formelt," vurderer Stig Hjarvard.
Mere uformelt
Stig Hjarvard understreger, at udviklingen i sproget ikke er sat
i gang af de digitale medier. Men de har måske sat turbo på
processen.
"Vi ser en acceleration af en langsigtet udvikling. En øget
mundtlighed har præget aviserne længe, især
overskrifter og manchetter. De klareste eksempler begyndte at dukke op
i form af mundrette overskrifter i Ekstra Bladet og B.T., der i
1960erne kørte kampagnejournalistik for at skabe sproglige
fornyelser."
Udviklingen er også klar i radio og tv, hvor værterne i
stigende grad konverserer med lyttere og seere.
"Hvor værten på TV-Avisen før læste op af et
manuskript, er der nu kommet teleprompter på for at illudere, at
han taler med seerne hjemme i stuerne," bemærker Stig Hjarvard.
Han er ikke i tvivl om, at det danske sprog fortsætter i den
uformelle retning, medmindre der decideret bliver truffet
modforanstaltninger. Men han mener ikke, at det er de journalistiske
produkter, som går forrest i udviklingen.
"Journalisterne sidder jo på en redaktion, hvor sproget
sjældent bliver helt uformelt. De banebrydende medier er chat og
sms, hvor der sker en markant mundtliggørelse af sproget,
både når det kommer til opbygningen af sætninger og
til stavemåden."
Påvirker
hinanden
Så det er måske ikke de ny medier, som baner vejen for det
uformelle sprog, men snarere befolkningen generelt, som udtrykker sig
mere uformelt end før i tiden. En diskussion der let bliver til
hønen og ægget.
"Det er et gensidigt forhold mellem medier og modtagere. Hvis medierne
fortsætter med at udvikle sproget, har det indflydelse på
den generelle opfattelse af
korrekt sprog. Men omvendt bliver de ny konversationsmedier jo
også påvirket af modtagernes sprogbrug," forklarer Stig
Hjarvard.
Tilsvarende har brugen af mails haft stor indflydelse på, hvordan
det er i orden at kommunikere mellem kolleger på en arbejdsplads
og mellem medarbejdere og chefer.
"Den måde, vi udtrykker os på i mails, gik slet ikke an
før i tiden, da man kommunikerede pr brev. Her ser man tydeligt
den uformelle tones indtog i kommunikationen og nedbrydning af kodeks
for korrekt skriftsprog. Men om det er mailen som medie eller brugerne,
der har udviklet sproget, er ikke til at sige."
Vær
bevidst om sproget
Det er vigtigt at huske på, at den sproglige fremstilling har
betydning for modtagernes opfattelse af budskabet, understreger Stig
Hjarvard.
"Det er ikke entydigt godt eller skidt, at sproget bliver mindre
formelt, men det er ærgerligt, hvis det medfører en
ringere sproglig bevidsthed," mener han og opfordrer journalister til
at træffe sproglige valg i forhold til konteksten.
"Jeg er ikke tilhænger af et sprogpoliti eller af alt for stramme
regler for sproget. Men i forbindelse med visse samfundsmæssige
problemer kan det være direkte plagsomt at belemres med uformel
snakken."
Så medieforskeren tilskynder til at være bevidst om, hvem
modtagerne er, og hvordan sproget opfattes:
"Hvis man henvender sig til midaldrende mennesker i et uformelt sprog,
lægger de måske mindre vægt bag ordene. Men hvis man
taler til unge mennesker, er det ikke problematisk med et mere
afslappet sprog -- det kan måske endda få flere unge til at
bruge medierne."
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet.
|
|
|
|
|
|