 |
|
|
|
Masser af hjælpere til os med nudansk som værktøj
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Der findes et hav af sproglige godter på nettet for journalister
og andre, optaget af det danske sprogs finurligheder. Også af den
slags, som vi her på eJour sætter størst pris
på: de gratis glæder for netbrugere.
Det er steder både til at blive klogere af. Til at slappe af med.
Og til at få sig et skvaldergrin af.
Sådan et kinderæg er Modersmaalkredsens
blog -- ikke at forveksle med Modersmål-Selskabet,
der ikke ødsler med humoren, men har sin nytte som videnbank. I
kredsens blog
boltrer en flok fagfolk med kærlighed til det danske sprog sig
med humor og gode råd.
Valby-engelsk
Læs fx bloggens opsamling af eksempler på det, der kaldes Valby-engelsk, dvs
hvor det danske sprog tydeligt anes bag de engelske ord trods
oversættelsen.
Her er grinagtige eksempler på, at netop det sprog også
mestres af folk højt på strå -- fx parlamentarikere.
Har de sådanne sprogkundskaber, kan man da godt blive
nervøs for, om de nu også forstår de lovforslag,
traktater o. lign, som de tager ansvar for på vores vegne.
Eksempler:
- Dansk politiker i EU-parlamentet i Strassbourg: Excuse me, I am
in a hurry because I am going to catch a fly.
- Nyvalgt kvindelig minister på sin første
internationale
konference: Excuse me -- I did not understand the question, because I
am in the beginning of my period.
- Sportsjournalist i tv: In Denmark we are used to play with balls!
Bloggen mener derimod, at det er en and, når fhv statsminister
Poul Schlüter skulle have præsenteret sig med ordlyden "My
name is Schlüter with two pricks."
Politikere kan jo øve sig med Famous
Misquotes Quiz hos Encarta. Og møde amerikanske kollegers
citater.
Tjek sproget gratis
Har du set ham, som der står
derovre?
Hvornår bruger vi som og hvornår der? I eksemplet ovenfor
har vi frit valg -- men kun til at vælge én af delene.
Sprogtips a la det
ovenfor om korrekt henførende stedord kan
dumpe automatisk ind i mailboksen en gang om måneden. De kommer
fra Andreas
Christensen, der er direktør og stifter af Tjeksproget.dk,
Sprogtipsene er ikke længere, end at man tager sig tid til at
læse dem. Og de er præcise nok til at være rigtig
nyttige og hjælpsomme i den daglige travlhed. Det har over 5.000
abonnenter da også fundet ud af.
Eksempler på nogle af de seneste tips:
- Bekræftige eller bekræfte
- R-endelse i nutid eller i navnemåde?
- Hvad er forskellen på nogen og nogle?
- Hedder det af eller ad?
- Hvordan skal man bruge apostrof?
Selve tipsene kan man abonnere på gratis, og de kan også genfindes på
nettet.
Vil man have dem indbundet i et pænt hæfte årgang for
årgang, skal pungen frem. Ellers tjener firmaet til dagen og
vejen ved at holde kurser om både korrekt sprogbrug og mere
tilskårne emner som fx om at skrive til nettet og om at skrive
nyhedsbreve eller manualer.
Sproget.dk
I fjor fik vi en ny portal med sproget i centrum. Sproget.dk er
oprettet af Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab. Portalens formål er med dens egne ord at
- give en samlet indgang til officielle og autoritative
opslagsværker
- give professionel sproglig hjælp, i form af råd og
vejledning om sproglige problemer, samt at forklare svære emner
forståeligt
- skabe øget sproglig bevidsthed, fx med hensyn til nuancer,
præcision og sprogets virkning, ved bl.a. at udnytte netmediets
muligheder og interaktivitet
- synliggøre og udbrede viden om dansk sprog.
Desuden har portalen uvurderlige søgeredskaber, så vi
både hurtigt kan finde ud af at bøje et ord korrekt,
få besked om dets betydning, dets historie mv. Den har også
et særligt tema
om bogstaverne ø, ø og å.
Øh, hvad med
æ, ø,
å....
Vores bogstaver æ, ø og å er en del af det danske
særpræg på linje med de lyse nætter. Meget
tyder på, at nettet hurtigere får gjort kål på
den sidste del af alfabetet.
Selvfølgelig giver bogstaverne en masse bøvl -- boevl? --
på nettet. Se selv hvordan portalen Sproget.dk har valgt at
navngive url'en til sit tema om
æ, ø og å:
- sproget.dk/sprogtemaer/e-o-og-a/e-o-og-a.html
I medierne har der på det seneste været diskussion om
bogstavernes truede status.
Hos 24Timer
29.
januar forudser direktørerne i både Dansk
Sprognævn og
Institut for Fremtidsforskning, at det danske sprog bliver tre
bogstaver kortere på grund af internationalisering og den
digitale kommunikation. Et perspektiv der ikke huer tre politikere
(Søren Krarup, Mogens Jensen og Pernille Frahm) dagen efter.
Læs også Martin Gregersens artikel
i dette nr om, hvordan danske aviser med et af de tre bogstaver i
titlen håndterer sagen på nettet.
I februar har sprogelskere labbet en artikel i sig fra Stig Olesens
tastatur. Det var en 'fødselsdagsomtale'
af bogstavet å
(60 år) i Jyllands-Posten 17. februar (kun adgang for
abonnenter), og vi
kommer vidt omkring i det sproglige univers i den
stigolesenske underfundighed.
Her bliver vi mindet om jydernes spiritusprøve:
a æ å æ ø u
i æ å
(jeg er på øen ude i åen)
Det volapyk vækker
respekt internationalt på nettet, men endnu mere imponerende
forekommer mig
at være den opslagsbog, som stedet henviser til. Bogen hedder
'One
Letter Words', altså udelukkende om ord dannet af ét
bogstav. Emnets får bogen til at se lidt
hulkindet ud, men der er knyttet en underholdende blog til bogen.
Modersmålets
dag
Hvis det ikke er det danske sprog, men mere modersmålet som
begreb, man er optaget af, betaler det sig at slå et slag om ad
netstedet for Unescos internationale Modersmål-dag
(International Mother Language Day).
Modersmålet har siden 1999 været markeret kloden over
på 21. februar, og også herhjemme har der været
arrangementer. Hos FN-forbundet
blev der sat fokus på 'sproglige menneskerettigheder', idet
også små sprogs trivsel anses for en menneskerettighed.
Hele året 2008 er af Unesco proklameret som Sprogets
År.
Flere steder
Endelig vil jeg her kort liste nogle nyttige netsteder op. Folk med
behov for ordbøger og lignende kan jeg henvise til eJours faste
liste over Ordbøger;
den bliver jævnligt opdateret.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|