 |
|
|
|
Eksempler og inspiration til kildekritikkens travleste dag
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Nu er det på tide at give vores skepsis over for døgnets
nyheder en ekstra tand. 1. april har medier lov til alskens krumspring
for at få brugerne til at tro på de mest vanvittige
nyheder. Og vi journalister kæmper hvert år en
forgæves kamp for at undgå at blive til grin ved at
formidle andres vitser.
Kun ét massemedie herhjemme har mig bekendt direkte forbudt sine
redaktioner at fabrikere eller viderebringe en aprilsnar. Det er
Jyllands-Posten, som 1. april i fjor skrev til sine læsere:
"Her er en garanti: Den avis, De holder i hænderne, indeholder
ingen aprilsnar. For på Morgenavisen Jyllands-Posten gør
vi ikke grin med nyhederne."
Derfor vakte det ekstra moro (skadefryd?), da denne humørets
solformørkelse samme dag kom til at viderebringe en aprilsnar
fra Bornholms politi via Ritzau om storbrand i fire lystbåde i
Åkirkeby havn. Byen ligger midt på øen uden saltvand
i miles omkreds. Alle de større onlinemedier hoppede på
spøgen.
Må jeg som jyde vedgå, at alle jyder lyver. Og så
ellers her pege på nogle efterhånden 'historiske'
aprilsnar-eksempler på nettet plus anbefale nogle samlinger til
dem, der lige skal bruge lidt inspiration på dagen.
Aprilsnar-søgemaskine
Mange af os starter sikkert søgningen hos Google, og her er der
heldigvis bid. Hurtigt og direkte: www.googleaprilfools.com/.
Smart af Google at lave en lille søgemaskine udelukkende
relateret til aprilfool-emner.
Eller -- er det nu også Google, som står bag?
Nej. Hvis man læser det med småt og tager en hurtig
WhoIs-søgning på domænet googleaprilfools (hos
NetworkSolutions),
finder man frem til, at stedet er registret af en tysker ved navn
Philipp Lenssen i Aachen. En aprilsnar om aprilsnar...
Nettets
første aprilsnar
Googleaprilfools.com er uden tvivl billiget af Google selv, for
ellers ville stedet næppe få lov til at ligge uantastet i
sit
Google-lignende antræk. Men søgefunktionen er skam
også
ganske glimrende.
Jeg tester stedet med søgeordet "kremvax"
og kommer straks frem til netstedet tilhørende ophavsmanden bag
den aprilsnar Kremvax, der er udpeget som internettets første.
Spøgen blev lavet af en hollandsk edb-ekspert Piet Beertema i
1984. Midt under
den kolde krig udsendte han en mail på Usenet, datidens
messenger. Den var tilsyneladende skrevet af den daværende
sovjetiske statschef
Konstantin Tjernenko (med mailadressen chernenko@kremvax.UUCP), som
hermed orienterede verden om, at Sovjetunionen nu tilsluttede sig
Usenet.
To uger senere indrømmede Beertema fupnummeret. Da havde det
spinkle
netværk været ved at bryde sammen på grund af
de mange reaktioner.
Der gik seks år mere, før Moskva koblede sig på
internet -- og
demonstrerede humoristisk sans ved at indregistrere domænet
kremvax.
Nettets første aprilsnar rangerer som nr 12
blandt de 100 bedste i Museum
of Hoaxes. Særlig interessant
her er en af kommentarerne, som gør os opmærksom på,
at vi takket være Google Groups faktisk kan læse
den
originale 1984-mail i dag.
Google Gulp
Ellers vil jeg anbefale, at man mobiliserer lidt ekstra skepsis over
for Google 1. april, for koncernen har en veludviklet humoristisk sans
både udadtil og om egne anliggender.
Som da den tilbød gratis bredbånd via
hjemmets toiletter sidste år. Man kan stadig se præsentationen
af TiSP (Toilet Internet Service Provider) hos Google.
I 2005 lød tilbuddet på Google Gulp, en
særlig drink, der efter
sigende styrker folks intelligens og surf-evner.
Til gengæld anså mange Googles introduktion af Gmail
som en
aprilsnar, og det var det som bekendt ikke. Pressemeddelelsen
blev
udsendt 1. april 2004, og
dengang lød det fantastisk, at nogen ville tilbyde en gratis
mailservice med 1 gigabytes lagerplads.
Samlinger af
aprilsnar
Nettet rummer en del aprilsnar-samlinger.
Wikipedias engelsksprogede udgave laver hvert år store samlinger
kategoriseret efter medietyper, og her finder man også eksempler
på
reelle begivenheder, som er antaget for at være en spøg.
Tjek hellere dem, der henviser til en bagvedliggende kilde.
Danske Wikipedia har en lille
liste over aprilsnar i danske
medier opdelt på årstal, men den er ret tyndbenet og har
næsten udelukkende
haft bidragydere fra DR.
En af kandidaterne til eJour prisen i år, netstedet for Havhingsten fra Glendalough,
havde i fjor en herlig aprilsnar.
Siden påstod, at vikingeskibet som kopi af det udgravede
Skuldelev-skib skulle udleveres til Irland ifølge en ny
EU-forordning om landes nationale kulturarv.
Museum of Hoaxes har en liste over de 100 bedste
aprilsnar til alle tider, og
hvert år besætter BBC førstepladsen med sin
tv-historie om, hvordan folk i en svejtsisk landsby høstede
spaghetti fra træerne. Historien havde 50 års
jubilæum i fjor. I de over 60 kommentarer kan man bl.a.
læse en amerikaners erindring
om sin skoletid i Chicago, da
børnene så BBC-indslaget som en 'real film'; så
ringe var skolerne dengang, skriver han.
'Museet' har også en online-encyklopædi Hoaxipedia om
fup og løjer.
Andre tip finder man i samlingerne
Aprilsnarreriets oprindelse er forklaret hos Falihos
(Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag).
Fagbladets
aprilsnar
Herhjemme har de professionelle journalisters fagblad Journalisten
allerede præsenteret sin
egen ufrivillige aprilsnar takket være fraværende
kildekritik. Bladets netredaktør havde ladet
sig snyde til at tro, at
en profil
af tegneren Kurt Westergaard på Facebook var ægte.
Der måtte en ikke-professionel brugers skeptiske
spørgsmål til på nettet, før det blev afsløret,
at profilen var falsk; den var ikke oprettet af Kurt Westergaard selv.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|