 |
|
|
|
|
Dystre tal for de store aviser
|
Ingen lyse udsigter hverken for oplag, læsere eller netbrugere
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Danske avisers oplag har kun én retning: nedad. De betalende
abonnenter falder fra, og kursen synes at fortsætte uformindsket
i år. Cheferne udtaler så de optimistiske ord, at avisernes
nedgang mere end modsvares af trafikken på nettet.
Men er det rigtigt, at hvad aviserne taber på gyngerne (papiret),
vinder de på karrusellerne (nettet)?
Nej, knap nok. Ikke over én kam. Tværtimod er der
stedvis dystre toner, hvad enten man ser på oplag (abonnenter),
læsere eller netbrugere. Og selv hvor nettrafikken skaber
plusser, er danske netavisers vækst særdeles beskeden og
slet ikke i trit med udviklingen i trafiktallene hos deres udenlandske
kolleger. Se fx
eJours artikel i dette nr om de
norske netavisers stigning på 16 pct og the
Guardians
artikel om de britiske netavisers årsstigninger på 25
og helt op til 65 pct.
Bedst herhjemme klarer gratisavisen Nyhedsavisen sig på nettet
med en stigning på 14 pct fra august 07 til januar 08 (men
udgangspunktet er ekstremt lavt). Størst nedgang har Ekstra
Bladet med et minus på 9 pct (juli-jan).
Tre slags
målinger
I denne artikel beskæftiger vi os med fem af de største
dagblade
herhjemme -- de tre omnibusaviser Jyllands-Posten, Politiken og
Berlingske plus deres to tabloider B.T. og Ekstra Bladet. Desuden har
vi kigget på gratisavisen Nyhedsavisen.
Vi har studeret alle tre tal-kategorier så langt tilbage, det er
muligt, når vi vil have alle tre med, dvs månedstal med
start maj 2007 rækkende frem til og med januar 2008. Enkelte er
repræsenteret med færre måneder. De tre kategorier er:
- Oplagstal er den
klassiske målestok for avisen, og det er den, der de sidste mange
år har signaleret den mest dystre fremtid for aviserne med sine
konstant nedadgående kurver. Vi bruger hverdagsavisens tal
baseret på udgivererklæringer til Dansk Oplagskontrol.
- Læsertal fra Index
Danmark/Gallup er baseret på indsamling af oplysninger om
læsefrekvens. Det månedlige aktualitetsindeks
er lagt til grund.
- Brugertal på nettet
publiceres af FDIM (Foreningen
af Danske Internet Medier) og baserer sig på målesystemet
Gemius Audience. Ekstra Bladet er først med fra juli og
Nyhedsavisen fra august.
Vi koncentrerer os om netavisernes hovedudgivelser og ser for
overskuelighedens skyld bort fra sideaktiviteter, både på
papir som fx JP/Politikens mange lokalaviser og på nettet som fx
nichestederme.
JP/Politikens
Hus
Kigger vi først på tallene hos koncernen JP/Politikens Hus
og slår tallene for de tre hovedudgivelser sammen
(Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet) er nedgangen
indiskutabel. Oplagstallene faldt, læsertallene steg, og
nettallene faldt.
Husets adm. direktør Lars
H. Munch peger ellers gerne på, at koncernen totalt får
flere læsere, end den mister på de betalte aviser. Fx
fastslog han i DRs Mennesker
og Medier 7. marts om de tre aviser "at vi samlet set, både
på papir og på net, har flere læsere i år, end
vi havde sidste år, for to år siden osv."
Men de senest offentliggjorte tal fortæller (og da eb.dk ikke
offentliggjorde tal i maj og juni, rækker denne periode kun fra
juli 07 til og med jan 08), samlet set om nedgang, hvad enten man
slår nettrafikken sammen med oplagstallet eller med
læsertallet:
- det samlede antal abonnenter og netbrugere for de tre aviser
faldt fra 2.849.327 til 2.731.928
- det samlede antal læsere og netbrugere for de tre aviser
faldt fra 3.851.737 til 3.781.568.
Tabloider
Herefter har jeg set på hver af de to tabloider Ekstra
Bladet og B.T.
Ekstra Bladet har maj-januar haft en oplagsnedgang på 9.000
aviser, i samme periode en stigning i læsertallet på 38.000
og juli-januar en dramatisk nedgang i nettrafikken på 115.000
(eb.dk offentliggjorde ikke tal i maj og juni).
Ekstra Bladet er landets største avis på nettet, og det
rokkes der ikke ved trods en så stor nedgang. Men netkurven er
bemærkelsesværdig og stemmer ikke overens med, at bladet
selv skriver på nettet Om
Ekstra Bladet: "Der er mange som er bekymrede over avisernes
fremtid. Det er ikke en pessimisme, vi deler. Ekstra Bladet og
ekstrabladet.dk får sammen flere og flere læsere."
Dette gælder ikke i den senest offentliggjorte periode
juli-januar, hvor papiravisens læsertal og netavisens brugertal
tilsammen bliver reduceret med over 100.000.
B.T.s tilsvarende tal maj-januar er: oplag ned med 6.000,
læsertal op med 35.000 og netbrugernes tal op med 46.000.
Morgenaviser
Blandt de tre store morgenaviser Jyllands-Posten, Politiken og
Berlingske Tidende er Jyllands-Postens oplag størst, men
også på den avis er oplaget på skrump: i maj-januar
et fald på 4.500. Læsertallet er steget med 23.000, og
nettrafikken er gået i vejret med godt 50.000.
Hos den næststørste morgenavis målt på
oplaget, Berlingske Tidende, er nettet eneste lyspunkt. Abonnenternes
tal svandt ind med 4.700 i perioden maj-januar, læsertallet er
faldet med 49.000, mens nettrafikken er steget med 17.300 brugere.
Endelig har Politiken i perioden maj-januar mistet 1.500 abonnenter,
til gengæld er læsernes tal steget med 28.000, men på
nettet er 9.000 brugere faldet fra.
I Mennesker
og Medier 21. marts sagde chefen for Politikens digitale medier
Michael Arreboe, at "Politiken har aldrig været i kontakt med
så mange læsere som i dag, når vi lægger
læsere online og print sammen".
Lægger vi Politikens netbrugertal sammen med avisens oplagstal i
perioden maj-jan., er der en nedgang på 1,4 pct. Bruges i stedet
læsertal + netbrugere, har Arreboe ret: en stigning på
19.000 eller 1,8 pct. Men næppe et solidt grundlag at bygge en
fremtidsoptimisme på.
Nyhedsavisen
Den mest læste avis herhjemme, Nyhedsavisen, har nogle lidt
amputerede tal sammenlignet med de øvrige medier,
fordi avisen ikke udkommer i højsommeren; der findes
således kun tal for perioden september-januar for alle tre
kategorier.
Nyhedsavisens oplagstal i den periode er steget med 21.500,
læsertallet med 101.000 og netbrugerne med 12.000.
Avisernes
kontakter
Til sidst samler vi op i en graf for at anskueliggøre,
om aviserne samlet set får flere læsere, selv om de
sælger stadigt færre eksemplarer. Vi viser altså
antallet af, hvad aviserne selv betegner som kontakter, når de
snakker om, at de samlet har flere kontakter end tidligere.
Man kan lægge oplagstallet sammen med nettets brugertal, eller
man kan lægge læsertallet sammen med brugerne.
For ikke at blive mistænkt for at manipulere med tallene
fremlægger vi begge grafer.
Oplag +
netbrugere
I perioden er udviklingen i tal:
- Ekstra Bladet -9,5 pct
- Politiken -1,4 pct
- B.T. 4,9 pct
- Jyllands-Posten 7,3 pct
- Berlingske Tid. 2,4 pct
- Nyhedsavisen 5,5 pct
Antal kontakter baseret på
oplagstal+netbrugere. Tal for Ekstra Bladets første to
måneder, Nyhedsavisen før september og Berlingske i
september foreligger ikke.
Læsertal
+ netbrugere
I perioden er udviklingen i tal:
- Ekstra Bladet -7,2 pct
- Politiken 1,8 pct
- B.T. 7,5 pct
- Jyllands-Posten 7,5 pct
- Berlingske Tid. -4,3 pct
- Nyhedsavisen 39,5 pct
Antal kontakter baseret på
læsertal+netbrugere. Tal for Ekstra Bladets første to
måneder,
Nyhedsavisen før august og Berlingske i september foreligger
ikke.
- Læs desuden dette nummers artikel med medieeksperten Morten
Nielsens vurdering af de danske avisers svage digitale udvikling.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|