 |
|
|
|
Allerede inden demokraterne har nomineret deres
præsident-kandidat, er der fundet en vinder: Barack Obama HAR
vundet det digitale valg. Årsagen er Chris Hughes, den ene af
Facebook-stifterne, som med sin valg-strategi har vendt op og ned
på det politiske billede i USA.
Af Bo Mikael, bomikael@jslpublications.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Hvem der bliver nomineret som den demokratiske præsident-kandidat
til valget i november 2008, er på nuværende tidspunkt
(marts 2008) umuligt at sige.
Men allerede nu er der kåret en overbevisende vinder af selve
valget (tilmed
på tværs af de to amerikanske partier): Den digitale vinder
er uomtvisteligt senatoren fra Chicago, Barack Obama.
The
millennials
Våbnet for alle kandidater i valgkampen 2008 er indirekte brugen
af nettet, fordi der er kommet en ny og meget stor gruppe vælgere
på banen, den såkaldte Millennial-generation. Det er de
unge, der tidligere enten var FOR unge til at stemme, eller som var
gamle nok, men som følte, at der var for meget mormor over det
politiske establishment.
'Millennials' er vant til kommunikere digitalt -- og
forventer, at andre også kommunikerer digitalt med dem.
De ny vælgere, der i nogle stater har fordoblet antallet af
demokratiske stemmer, er for alvor kommet så meget på
banen, at de har ændret i hvert fald den demokratiske valgkamp
markant.
Hvor alle tidligere var temmelig sikre på, at Hillary Clinton nok
skulle være mand for at tage kampen op mod republikanerne, er det
ikke så skråsikkert længere. Barack Obama er for
alvor kommet på banen.
Mange ligheder
Kigger man Hillary Clintons
og Barack Obamas digitale
valgkamp efter i sømmene, er der så mange ligheder, at der
ikke umiddelbart er forskel:
- Begge kandidater profileres markant og skarpt på deres
hjemmesider. Der er politiske holdninger og menneskelige billeder i
stor stil.
- På hjemmesiderne kommunikerer begge tydeligt, de har en
tilgængelig opdeling af de politiske emner, har blogs, masser af
video (også selvom Obama har fanget tidsånden og kalder det
allerede tv på forsiden), anviser lette måder at tilbyde
hjælp på og sidst, men langt fra mindst, en absolut let
måde at donere penge til valgkampen.
- Der er en hektisk mail-kommunikation fra begge steder til deres
tilhængere.
- Deres politiske programmer er lette at gå til og skrevet i
et sprog, der kommunikerer godt med alle.
- Og de er begge solidt placeret på Youtube, MySpace,
Facebook og andre sociale netværk, bl.a. LinkedIn.
Alt i alt bruger begge demokrater deres netsteder effektivt. (Hvis jeg
skulle vurdere dem imod hinanden, ville Hillary Clinton vinde 60/40.
Hendes er trods alt en smule skarpere.)
Alligevel er Obamas samlede digitale valgkamp en klar vinder (75/25).
Sociale
netværk
Men hvorfor halter Hillary Clinton så bagefter i
øjeblikket?
Fordi Barack Obama har Chris
Hughes. Den 24-årige Chris er Obamas hemmelige og -- har det
vist sig -- stærkeste våben.
Da Barack Obama i foråret 2007 hentede den ene af de tre
Facebook-stiftere over i sin kampagne-stab, ændrede han ganske
enkelt den amerikanske valgkamp.
For her var der to, der havde forstået, hvad det hele drejede sig
om: Kommunikation med de ny vælgere på deres egne
vilkår. Med andre ord: Obama goes Facebook. Det har skaffet en
demokratisk vælgerskare, som ingen tidligere var i nærheden
af at aktivere.
Den amerikanske professor Morley
Winograd, der studerer
kommunikationsteknologi på USC Marshall Business School i Los
Angeles, fortæller,
at der i USA omkring hvert 40. år
kommer en ny teknologi og en ny generation, som forstår at
udnytte denne, så det politiske magtbillede forandres.
For 80 år siden var det radioen, for 40 år siden tv. Og
nej, i dag er det ikke nettet, men derimod en del af nettet, nemlig de
sociale netværk.
"Nogle præsident-kandidater eller partier -- eller begge dele --
forstår, at denne ny teknologi giver dem en unik måde til
at
nå ny vælgere. Og disse vælgere hælder i
høj grad mod dem, der er i stand til at kommunikere med dem
på denne måde," siger Morley Winograd.
Chris Hughes, der er Barack Obamas digitale valggeneral, gjorde det,
han var bedst til: Fik Obama på Facebook, MySpace og Youtube, og
han har gennemført en digital valgstrategi, der kommunikerer med
de
ny vælgere på deres egne platforme.
Det virker
I dag kan de andre præsident-kandidater bare ærgerligt
konstatere, at det har virket:
- Aldrig før har en så relativt ukendt kandidat samlet
så mange millioner ind så hurtigt (via nettet).
- Obama har mobiliseret en gruppe vælgere, som ingen andre
tidligere har været i nærheden af (via sociale
netværk). Ved valget i South Carolina fik Obama flere
demokratiske stemmer, end der i alt blev afgivet ved det forrige
nomineringsvalg i 2004. Han har fået mange sorte og mange ny
unge vælgere til at gå til stemmeurnerne.
- Obama har fået fat i de ny unge og de veluddannede unge
(via
de sociale netværk).
Hemmeligheden bag hans succes ligger selvfølgelig i hans
veltalenhed og hans klare budskaber, men den skal først og
fremmest findes på Chris Hughes’ tidligere arbejdsplads,
Facebook,
MySpace og Youtube.
Hillary Clinton er også på Facebook og andre relevante
social
netværk, men hun eller hendes stab har for sent opdaget den magt,
der ligger her.
Obama og Chris Hughes har for længst vundet dér:
De tal siger vist det hele, når Obama så samtidig er
støttet af Facebook-gruppen One
Million Strong for
Barack med over 500.000 medlemmer.
Her har Barack Obama og Chris Hughes fat på et enormt antal
vælgere, som de kan kommunikere med direkte. De er den magt, der
har
ændret det politiske billede i USA.
Begge demokratiske kandidater har fået udviklet applikationer,
som deres tilhængere kan downloade på fx deres
Facebook-side og dér blive live opdateret med nyheder om og
informationer fra kandidaterne. Men der er jo stor forskel på om,
det er
140.000 eller 700.000, der modtager og reagerer på disse nyheder
eller opfordringer.
Hvor Barack Obama og Chris Hughes har tænkt viral valgkamp fra
starten og arbejdet intenst med dette, virker det mere, som om Hillary
Clinton
og hendes stab har betragtet det som en let genvej til vælgerne.
At Obamas digitale strategi er blevet en succes sammenlignet med
Hillary Clintons, kan man tydeligt se på deres Youtube-sider.
Selvom Hillary
Clintons er bygget op nogenlunde som Barack
Obamas, så er
'seertallene'
på Obamas videoer markant højere end på Clintons.
Han har ganske enkelt bedre fat i den digitale generation.
Det gør sig også gældende, hvis man går ind
på det sociale nyhedssted Digg.
Søger
man på Hillary Clinton, er der primært mavesure kommentarer
på de offentliggjorte nyheder, mens Obama åbenbart er den
helt store helt på Digg og derfor næsten udelukkende
får rosende ord med på vejen.
Tale til eller
med vælgerne
Kort sagt taler Hillary Clinton mere TIL vælgere, mens Obama
taler
MED dem i sin digitale valgkamp.
Det viste han da også, da han som den første
præsident-kandidat bloggede på et andet sted end sit eget.
I en sag om en præst fra Obamas kirke, der havde forladt hans
valgkampagne, svarede Obama på kritikken på et af USAs
største politiske netsteder, Huffington Post.
Smart træk, for her kom han i kontakt med præcis den gruppe
vælgere, han ønskede. Og succesen er mere end
målbar: Hans blog har fået over 6.200 kommentarer.
Denne
dialog
mellem ham og så mange vælgere ville have været
umulig på andre platforme.
Det er egentlig pudsigt, at det har udviklet sig sådan. For
Hillary
Clinton var faktisk den første kandidat, der tog nettet
alvorligt: Hun lancerede sig selv som kandidat via en video på
sin hjemmeside.
Mon ikke man kan tale om, at den mentale generationskløft mellem
den 61-årige Hillary Clinton og den 47-årige Barack Obama
er roden til Hillary Clintons største fejl i valgkampen: Selvom
hun anvendte nettet, så forstod hun og hendes stab alligevel
ikke,
hvordan den digitale generation brugte nettet og dets muligheder.
Chris Hughes vidste til gengæld, at valgets hemmelige våben
ikke var nettet, men noget af det, nettet havde skabt: De sociale
netværk og deres funktionalitet.
Konklusion: Der er mere action og mindre mormor hos
Obama!
Læs mere
Flere links om valgkampen udover dem inde i artiklen:
Læs også artiklen i
dette nr om domæne-forvirringen for de to topkandidater.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|