 |
|
|
|
|
Nicher er klemt af ulige vilkår
|
Udspil for at få en retfærdig mediestøtte på
nettet
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Hvis man abonnerer på en papiravis, fx Politiken, er prisen
på 4.000 kr inkluderet moms. Men abonnerer man i stedet på
netavisen Altinget, lyder prisen på 4.200 kr, og så skal
man endda betale moms oveni.
Nogle pris-eksempler på års-abonnementer:
Hvorfor i alverden skal det ene medie tillægge moms, når
det sælger abonnementer på sit netmedie, mens et andet
slipper for moms på sit avissalg? De er vel begge vigtige for
samfundets orientering og den demokratiske debat -- og lignende
begrundelser, som poliitikerne i tidernes morgen har brugt som
begrundelse for at fritage massemedier for moms.
Det enkle svar er, at i tidernes morgen eksisterede internet ikke.
Vi skal helt tilbage til 60'erne, da politikerne valgte at friholde
'det frie ord' i aviserne for beskatning.
Nu prøver nettets nichemedier her i foråret at røre
op i statsstøtte-debatten for at få moderniseret
økonomien, så den i højere grad giver en hånd
med til udvikling af et mere mangfoldigt mediebillede -- ikke mindst
med digitale udgivelser.
Støtte til
avisers nicher
Massemedierne som viceværter for det fri ord understøttes
af milliardkroners støtte-søjler, og uanset sympatien for
intentionen
kan næppe nogen afvise, at systemet favoriserer et alderstegent
mediebillede fra 60'erne. Momsfritagelsen repræsenterer et
beløb på godt 1 mia kr årligt, skønner
organisationen Danske Specialmedier.
Lovgivningens momsfritagelse for de gamle omnibus-papiraviser giver dem
albuerum til udvikling af ny tjenester, og oversat til nudansk er det i
dag lig med ny nichemedier på nettet --med righoldigt genbrug af
papiravisernes stof.
Den offentlige støtte til de gamle aviser og deres nicher
etablerer en ulige konkurrencesituation, fordi aviserne er alene om
statsstøtten. Vil et uafhængigt nyt medie slå sig op
med en niche på nettet, skal det modsat avisen betale moms af
sine salgsindtægter.
Med ens vilkår for papiravisernes og de uafhængige mediers
nicher er det tænkeligt, at vi i Danmark havde haft en frodigere
underskov af flere netmedier med kvalitets-indhold. Og at vi
altså havde haft et mere pluralistisk mediebillede med varieret
indhold,
som politikerne så ofte taler for.
Udspil fra fri
nicher
Det er ellers ikke, fordi politikerne ikke er gjort opmærksom
på skævheden. De har så sent som i sidste måned
fået en direkte opfordring fra de to chefredaktører og
direktører bag Altinget og dknyt.
Disse to medier er stærkt specialiserede nicher, som overlever
trods hårde odds og nyder stor respekt blandt professionelle for
deres indhold. Begge netaviser produceres af uddannede journalister og
er godkendt som journalistiske uddannelsessteder. De er
nødsaget til at opkræve betaling for abonnementer.
Hvor Altinget har sin rod på
Christiansborg og i landspolitiken, er dknyt
"den kommunale verdens nyhedsbureau". Altinget er ældst og blev
oprettet i 2000 som en uafhængig, privatejet netavis af
journalist Rasmus Nielsen. Året efter fulgte dknyt, der ledes af
Claus G. Theilgaard.
De to nichers redaktører kan aflæse forskelsbehandlingen
kontant:
Altingets Rasmus Nielsen: "Vi har i 2007 betalt 1,2 mio kr i nettomoms
til statskassen."
Dknyts Claus G. Theilgaard formulerer det sådan: "Dknyt kunne
have lønnet et par journalister mere for de penge, vi
måtte indbetale i moms til staten i 2007."
De første mange år reagerede de to nicher ikke på
forskelsbehandlingen.
"I starten var dagbladene ikke vores konkurrenter. Men på det
seneste er dagbladene begyndt at trænge ind på vores
områder ved at specialisere journalistikken og oprette nicher
på nettet. Derfor er vi nødt til at råbe gevalt nu,"
siger Rasmus Nielsen til eJour.
Claus Theilgaard ser avisernes statsstøtte som en direkte bremse
for udvikling i mediebilledet:
"Der er ingen tvivl om, at forklaringen på avisernes manglende
udvikling og utidssvarende ledelser skal findes i, at de store
statssubsidier er brugt som sovepude."
Svar fra
skatteministeren
De to medier har henvendt sig til skatteministeren og til Folketingets
skatte- og medieordførere og har i kølvandet udsendt en
pressemeddelelse Netaviser
truet af unfair konkurrence.
Her opfordrer de politikerne til snarest at ligestille de ny netaviser
med de traditionelle momsfritagne medier: "Enten ved at
gennemføre en momsfritagelse for abonnement på netaviser
eller ved at pålægge alle medier den samme moms. Vi vil
anbefale den først nævnte løsning."
Skatteminister Kristian Jensen erkender i sit svar en vis
konkurrenceforvridning. Men han mener, at dagblads-momsfritagelsens
fundering i en EU-regel hindrer en udvidelse af momsfritagelse til
andre medier end de trykte.
I EU-sammenhæng indtager Danmark en særstilling, både
ved at have den suverænt højeste moms (25 pct) på
alle andre medier end aviser. Danmark er også det eneste land,
der opkræver forskellig moms på aviser og på andre
medier.
Går til EU
Brancheorganisationen Danske
Specialmedier (der tidligere hed Dansk Fagpresse) stiller sig ikke
til tåls med skatteministerens svar.
I foreningen er man parat til et sejt træk for at få
mediestøtten opdateret til en digital virkelighed, for som dens
direktør Christian Kierkegaard siger til eJour:
"Alle medier skal være ligestillede uanset platform, og alle
medier skal have samme moms-sats. Alt andet er diskriminering og
forskelsbehandling."
Så nu er Danske Specialmedier ved at skippe en henvendelse af
sted til FAEP (den
europæiske organsation for specialmedier og magasiner). Den
bliver anmodet om at tage spørgsmålet op i EU-regi ud fra
det synspunkt, at der åbenlyst er tale om en forskelsbehandling,
hvis EU-systemet kun tillader lavere momssatser for medier på
tryk og ikke medier på nettet.
Hovsaløsninger
Hos politikerne i Folketinget er der påfaldende tavshed. De synes
at have besluttet sig for at afvente en forskerudredning om hele den
samlede støtte-palet til massemedierne herhjemme.
Udredningen skal både analysere den eksisterende
mediestøtte og fremlægge et udspil til modernisering af
hele lovgivningen. Opgaven skal være færdig september 2009,
og 30. september i år er der halvlegs-konference.
Det er konsulenthuset Rambøll Management, der fik opgaven efter
Kulturministeriets udbud i 2007,
og den gennemføres med bistand af to forskere, professor Anker Brink Lund, CBS
(Handelshøjskolen i København), og ekstern lektor ved
Århus Universitet Preben
Sepstrup.
Forskerne har forlængst fået et papir fra Danske
Specialmedier med påpegning af de ulige konkurrenceforhold i
medieindustrien.
Preben Sepstrup angav allerede 14. februar i år den vej, vinden
blæser. I fagbladet Journalisten
kalder han mediestøtten et kludetæppe af
hovsaløsninger og tilføjer:
"Når jeg ser på systemet i dag, så tager jeg mig til
hovedet, og når vi fremlægger vores rapport, så kan
jeg ikke forestille mig, at jeg er den eneste. Det næste skridt
bliver så at indrette systemet mere hensigtsmæssigt."
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|