 |
|
|
|
Men af og til ændrer aviser indholdet og redigerer historien
baglæns
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Dengang da man kun kunne genfinde gamle avisartikler ved at blade i
gulnede avisbind eller rulle i mikrofilmens avissider på
biblioteket, var brugen af dette fysiske 'avisarkiv' til at overskue.
I dag kan man nemt finde (evt ved at google) digitale avisartikler
med adskillige år på bagen på internet. De tekniske
muligheder får folk -- både journalister, kilder og 'ofre'
-- til i langt højere grad at reagere over for, hvad medier
skriver. Og et voksende antal prøver at få redaktionerne
til at 'redigere
historien baglæns', hvis arkiv-versionen er generende.
De gratis
arkiver
Mange store bladhuse i udlandet har forlængst åbnet deres
arkiver generationer tilbage, og via Googles News Archive Search
har også gratister gode muligheder for at søge tilbage og
finde ældgamle, til
tider over 100 år gamle, indskannede artikler (vælg
'Advanced Search' og derpå 'No Price').
I Danmark har vi ikke hidtil haft synderlig bredde og dybde i
nettets gratis nyhedsdækning på grund af de danske avisers
tilbageholdenhed med at lægge deres stof tilgængeligt for
alle
på nettet.
Men i takt med at danske mediehuse nu gradvis åbner for gratis
søgning i dele af deres arkiver, blotlægges også
flere
'ubekvemme' artikler. Og det tager fart, efterhånden som Googles
robotter indekserer stoffet, så man hurtigt kan google et navn.
Dilemmaet
Med den moderne tekniks udbredelse i netmedierne eskalerer problemerne
og dermed antallet af henvendelser til redaktionerne.
Kontakten til redaktionen kan komme fra ophavspersoner til artiklerne,
fx en emsig journalist, der lige vil forbedre et citat eller på
anden måde revidere en artikel efter offentliggørelsen.
Men kontakten kan også være fra en person, der er omtalt,
måske citeret, i artiklen, og senere kan have personlige grunde
til et ønske om at få retoucheret den offentlige
historieskrivning.
I begge tilfælde står mediet over for et etisk dilemma.
Nok ønsker medierne næppe en placering i samfundet som en
slags udvidet straffeattest over for personer, der måske har
været omtalt for fx noget kriminelt, og
forlængst har lagt det kapitel bag sig.
Men medierne ønsker næppe heller, at tilliden til deres
arkiver svækkes. Folk skal vel kunne stole på, at avisernes
arkivstof på nettet er troværdigt.
Nej i
Pressenævnet
Lad det være sagt straks: kilden får ikke noget ud af at
klage til Pressenævnet. Det har i sin årsberetning
for 2007 (side 19, pdf), som
blev udsendt fornylig, tværtimod understreget:
"Klagefristen for artikler på internettet beregnes fra det
tidspunkt, hvor artiklen lægges på nettet. Det, en klager
først bliver opmærksom på en artikel på et
senere tidspunkt, eventuelt gennem arkivsøgning, ændrer
ikke på dette."
Klagefristen er fire uger efter mediets offentliggørelse. Det
følger af Medieansvarslovens
paragraf 34.
Nævnet har tidligere fået flere klager fra folk over
ældre artikler, fundet frem på nettet. Ifølge
årsberetningen er det i 2007 sket over for artikler hos
borsen.dk, eb.dk og tv2lorry.dk.
Hver gang har formanden afvist sagerne med henvisning til, at fristen
er udløbet.
Medie-ombudsmænd
Spørgsmålet om et arkivs ukrænkelighed er
begyndt at dukke op på den mediemæssige dagsorden.
Fx drøfter den globale organisation af medie-ombudsmænd
(Organization of News Ombudsmen,
ONO) emnet på sin
årlige konference, der i år holdes
i Stockholm netop i disse dage (28.-31. maj). Lytternes og seernes
redaktør i DR Jacob Mollerup er referent på det
dagsordenspunkt.
Jacob Mollerup forventer ikke, at debatten vil munde ud i forslag af
nogen art; den er ment som en kanal til udveksling af erfaringer og
synspunkiter.
Information
Også dagbladet Information har fået sagen ind på
livet og drøfter for tiden, hvordan redaktionen skal
håndtere det stigende antal henvendelser, den får fra folk,
som ønsker indgreb over for avisens arkivstof.
Her tog sagen først form, da avisen åbnede sin ny netavis
29. august i fjor, og da ansvarhavende chefredaktør Palle
Weis kunne
erklære avisens over 10 år gamle arkiv for åbent
på nettet ("Vi har samtidigt
valgt at åbne vores arkiv for alle. I stedet for at pakke gamle
nyheder ind bag en betalingsmur har vi valgt at bruge vores
artikelarkiv aktivt").
Nu formulerer Palle Weis de aktuelle overvejelser på redaktionen
således over for eJour:
"Overvejelserne går i retning af en lydhørhed over for
seriøse anmodninger om at få slettet noget, og redaktionen
vil i et snævert forum vurdere henvendelsen fra gang til gang."
Hvordan det teknisk skal ske, og hvor omfattende redigeringen bliver,
kan Palle Weis ikke sige i dag.
Men valget forekommer at skulle stå mellem to muligheder:
- Enten en blokering af Googles søgerobotter via en robots.txt
for
derved at forhindre Googles indeksering af artiklerne.
- Eller en 'baglæns' redigering af selve netavisens arkiv,
så
de konkrete artikler justeres eller simpelthen fjernes fra det
offentlige rum.
Palle Weis belyste problemerne i indlægget Åbent
arkiv vækker stemmer fra fortiden 16. maj i Danske Dagblades
Forenings ugentlige nyhedsbrev. Indlægget er endnu ikke lagt
på information.dk, men kan findes frem ved googling.
Fyens
Stiftstidende
Siden har den ny DDF-forening Digitale Publicister sat emnet på
sin mødesagsorden, og Palle Weis' indlæg har også
givet stødet til en artikel
18. maj i Fyens Stiftstidende.
I artiklen oplyste to netaviser, Ekstra Bladet og Fyens
Stiftstidende
selv, at de i flere tilfælde havde slettet gamle artikler i
arkivet efter henvendelser fra læsere.
The Guardian
The Guardians ombudsmand (eller Readers' editor) Siobhain Butterworth
har i to klummer i maj været rundt om emnet avisarkivers
ukrænkelighed på nettet.
19. maj spurgte hun Whose
content is it anyway?, og da gjaldt det især dilemmaet med
journalisternes
efterfølgende reaktioner.
Ugen efter, 26. maj, Scratching
the record and digital footprints
handler det om stoffets 'medvirkende', herunder i både artikler
og blogindlæg.
Siobhain Butterworth tilbyder en nuanceret vifte af relevante punkter,
som en redaktion må overveje, når den møder
anmodninger om at få fjernet eller ændret en arkiv-artikels
indhold.
eJours
politik
Da eJour i nr 51, februar 2006, bragte en 13 kapitlers moppedreng
Derfor skriver
vi sådan, hed et af kapitlerne Vi retter synligt,
hvor politikken klart ridses op:
Vi retter ikke i gamle artikler, med mindre de fra starten har
indeholdt en faktuel fejl. Og foretager vi i det tilfælde en
rettelse, sker det synligt, så ehver kan
se, hvor og hvornår vi har rettet.
Derfor behøver eJours brugere ikke at tvivle på
autenciteten i stoffet, der ligger tilgængeligt på nettet
og rummer magasinets totale publicering siden eJours første nr
februar 2001.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|