e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Journalistisk nedtur på nettet

Anmeldelse af bog om barske arbejdsvilkår i netmedierne

Af Ib Konrad Jensen, ikjensen@og.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

"Journalistikk i en digital hverdag" af Rune Ottosen og Arne H. Krumsvik (red.), 220 sider, IJ-forlaget 2008.

Det er uomtvisteligt, at der med nettet er opstået en række ny interessante medier og medieformer, men det ser straks værre ud, når det gælder journalistikken.

Mange drømte om, at vi på nettet ville se en blomstrende og frodig ny journalistik, som i kraft af de teknologiske muligheder ville vise vejen ind i det næste århundrede for den journalistik, som var blevet lidt stereotyp i de traditionelle medier. Nu skulle multimedier, interaktivitet og live opdatering vise vejen og blæse den tunge gamle en-vejs journalistik i tv og dagblade af vejen.

Det er blevet ved drømmen.

I stedet er nettet blevet oversvømmet af discountjournalistik præget af hurtige løsninger, manglende kildekritik og en accellererende nedbrydning af den traditionelle journalistiks grundregler om bl.a. kildekritik og væsentlighed. Det handler ene og alene om klik-rater og brugertal i de gennemkommercialiserede netmedier, hvis journalistiske kvalitet ikke løfter sig mange millimeter over amerikansk tv-journalistik anno 1970’erne.

Vi skal til Norge for at finde en antydning af, hvor journalistikken på nettet befinder sig i dag.

Hvor den danske forskning i journalistik og medier ikke rigtig har rørt sig ud af stedet siden Frands Mortensens analyse af 22-radioavisen midt i 70’erne, vælter det ud med relevant medieforskning fra Oslo og omegn. Senest i bogen Journalistikk i en digital hverdag som et udkomme af et større forskningsprojekt om digital journalistik.

Det har næppe været forfatternes ærinde, men set med denne anmelders øjne tegner bogen et dystert billede af journalistikken i de toneangivende netmedier.

Hårdt arbejdsmiljø

Den direkte sammenhæng mellem sidevisninger og annonceindtægter har skabt en stadigt mere indædt kamp om læsernes øjne, og det mærker medarbejderne -- primært yngre med begrænset erfaring.
  • De presses til det yderste for at levere en konstant strøm af klikproducerende nyhedshistorier.
  • Kan de ikke nå det i den normale arbejdstid, forventes det, at de dropper frokostpausen.
  • Og man ser gerne, at de arbejder længere og mere, end vagtplanen tilsiger.
I bogen refereres en ny undersøgelse blandt journalister, der arbejder flermedielt eller med kontinuerlig deadline.

58 pc. svarer, at de i det daglige oplever at blive stillet over for flere opgaver, end de kan nå at løse.

76 pct oplyser, at de forventes at arbejde ud over vagtplanen.

29 pct siger, at de bliver presset til at påtage sig arbejdsopgaver, som ligger uden for deres kompetenceområde.

Jagt på læser-klik

Bogens 15 kapitler er skrevet af forskellige forfattere, som hver redegør for deres del af forskningsprojektet. Et af de mest tankevækkende kapitler handler om den enestående mulighed, man på nettet har for at følge og aflæse brugernes interesse for en historie.

Læsertal har aldrig rigtig interesseret skrivende journalister, mens tv-journalister har måttet affinde sig med seertal som en afgørende faktor for, hvor længe et program kunne få lov at eksistere. På nettet er der en helt anderledes og direkte konsekvens af det faktum, at man live kan følge med i, hvor mange der faktisk interesserer sig for en historie.

På netmedierne er det ikke ualmindeligt, at journalisterne 10-20 gange i løbet af en vagt tjekker klikraterne på deres historier og eventuelt ændrer indledning og rubrik i et forsøg på at pumpe klikraten højere op.

"I løbet af det første kvarter efter, at historien er lagt ud, har jeg overblik over, om den er for opadgående eller nedadgående. Hvis antallet af klik ikke vokser kontinuerligt i denne fase, ved jeg, at jeg har lavet en fejl -- måske vinklet forkert eller ikke gjort rubrikken spændende nok. Så går jeg ind og justerer, til jeg kan se, at kurven peger opad," fortæller en anonym journalist her i min oversættelse.

Kamp om nyheder

Nyhederne er netmediernes hjerteblod, og der foregår en benhård kamp om at komme først, om at vinde retten til at blive citeret af de andre. Og er man ikke først, kompenserer man ved at skrælle kollegernes historie og gøre den til sin egen.

Prisen -- set med offentlighedens øjne -- er, at den samme vinkel, den samme journalistiske perception på få minutter breder sig som en steppebrand ud over nettet og bliver en fastslået kendsgerning, selv om nyheden ofte kun er baseret på yderst mangelfuld research, fordi, ja, det gælder om at komme først.

Netmedierne har overtaget og videreudviklet det klassiske telegrambureaus rolle, men den journalistiske troværdighed er ikke fulgt med. Tidligere vidste man, at telegrambureauet ville opdatere og korrigere fejl i væsentlige nyhedshistorier, og at den senest udsendte version var den mest troværdige. På netmedierne cykler fejl og unøjagtigheder ukritisk rundt og fremstår som sandhed, netop fordi mange medier gengiver samme pointe.

Forfatteren til kapitlet forklarer det med, at nyhedsfikseringen tvinger journalisterne til at søge at minimere deres tidsforbrug på den enkelte historie mest muligt. Der er ikke tid til at tænke hverken kritisk, interaktivt eller på anden måde kreativt.

Fem strategier

Netjournalistikken synes at følge fem delstrategier, som alle har til formål at spare tid for at kunne nå flere historier:
  1. normativ stofprioritering
  2. feltminimering
  3. kildeminimering
  4. klippe-klister
  5. pauseminimering
Sat på spidsen handler det om:
  1. man prioriterer sine historier efter, hvad man ved, der sælger,
  2. man forlader ikke sin plads bag skærmen for at bevæge sig ud i virkeligheden,
  3. man baserer sig på færrest mulige kilder,
  4. man sakser kollegers historier,
  5. man dropper pauserne.
En netjournalist forsvarer det færre antal kilder med, at man jo altid kan hænge flere kilder på, fordi man kan opdatere historierne.

"Jeg prøver selvsagt at finde flere kilder, men du sparer meget tid ved at tage nogle genveje. Hvis det viser sig, at historien er ufuldstændig eller skævt vinklet, kan vi jo bare videreudvikle den, efter den er lagt på. Det vigtigste er at få historien ud hurtigt, så kan vi altid fylde på med flere kilder bagefter."

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.


Nr 75 juni 08
Kontakt eJour, hnk@djh.dk