 |
|
|
|
|
Journalister skal til at kvidre
|
Twitter kan også være nyttig for den digitale journalist
Af: Martin Gregersen, marting@mail.djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Hvad laver du nu? Nu? Og nu?
Det er grundlæggende idéen bag web 2.0’s populære
teenager: Twitter (Twitter =
fuglekvidder), et netværksredskab, der konstant opdaterer
venners, bekendtes og endda fremmedes aktiviteter lige nu. En smart
detalje her til ferien er, at Twitter kan bruges både på
computeren og via mobilen.
Men tingesten kan langt mere end holde digital kontakt med vennerne;
Twitter er også særdeles nyttig for journalister.
Start 2006
Twitter blev udviklet i San Francisco af selskabet Obvious og lanceret i 2006 som et
datterselskab, men året efter blev det skilt ud som Twitter, Inc.
med manden bag Twitter-idéen Jack Dorsey
som administrerende direktør.
Twitter er en blanding af blog, Messenger og sms; en slags mobilblog og
et mikroblogging system med maksimalt 140 tegn i hver 'tweet', som
beskederne kaldes.
Man kan sende tweets direkte via Twitters hjemmeside, sms, IM a la GoogleTalk eller om ad Facebook
og 'Twitteroo'.
Twitter og
journalistik
Umiddelbart synes man ikke, at Twitter kan bruges til noget i
journalistik, for 140 tegn er ikke meget.
Desuden kan Twitter virke meget mudret og rodet med alle mulige og
umulige
tweets om, hvad folk går og laver, så det kræver tid
og overblik. (Den foregående sætning op til punktum er
på præcist 140 anslag.)
Det er en udfordring at bruge Twitter i
journalistik, men hvis man ser lidt nærmere på Twitters
muligheder, er der faktisk mange fordele for specielt journalister.
Hurtighed
En af de helt store fordele er selvfølgelig, at Twitter er
hurtig.
I løbet af ingen tid kan journalister sende nyheder ud. Eller
folk på stedet for en nyhed kan sende den ud på Twitter med
det
samme.
Dermed kan journalister og andre blive varslet om -- og opsnappe --
nyheder endnu hurtigere end hidtil. Journalister kan altså bruge
Twitter som en slags
alarmsystem.
Et eksempel på Twitters hurtighed viste sig under
jordskælvet
i Kina. Her var de første beretninger fra jordskælvet
allerede ude, inden US-Seismological instituttet og de traditionelle
nyhedsmedier bekræftede, at der havde været et
jordskælv.
Da jordskælvet ramte Kina, så man øjeblikkeligt
små beretninger og observationer fra stedet. Ikke alle var
korrekte, men de var med til at give et billede af jordskælvet,
som man som journalist ville have svært ved at få fat i fra
sit skrivebord langt væk.
De første medier har også opdaget Twitters egnethed som
distributionskanal for breaking news. Både CNN og BBC har sammen
med flere andre store mediehuse taget Twitter til sig. I CNNs Twitter-profil
får man løbende
nyhedsopdateringerne.
Kritisk feedback
Men hvis man som journalist kun bruger Twitter til at smide
nyhedsopdateringer op på, får man ikke det optimale ud af
systemet.
Man kan også bruge Twitter som en måde at komme i
øjenhøjde og kontakt med sine brugere.
Det er
nemt på Twitter at komme med feedback til medierne på de
historier, de lægger op. Derved har journalisterne god mulighed
for at få sat deres arbejde under kritisk lys, få
tilføjet oplysninger, man måske ikke havde tænkt
på, få ny vinkler og i det hele taget få rettet til,
hvis det skulle
være nødvendigt.
Her er jordskælvet i Kina også et godt eksempel. Da en del
af de udenlandske aviser,
tv- og radio-stationer begyndte at publicere deres nyheder om
jordskælvet, kom mange af dem også på Twitter. Her
kunne de personer, der var på stedet, så be- eller
afkræfte historien.
En erfaren Twitter-bruger er Fons Tuinstra i
Shanghai, Kina, mediekonsulent og tidligere udenrigskonsulent, som
eJour har
mail-snakket med. Han mener, at den kritiske feedback er en
af de store gevinster ved Twitter:
"For journalister er det meget vigtigt at lytte omhyggeligt til
den slags feedback, så de kan tilpasse artiklerne, hvis det
er nødvendigt, eller forklare deres læsere, hvorfor de
skriver,
som de gør," mener Fons Tuinstra.
Interview
Netop brugerkontakt og brugerinddragelse egner Twitter sig godt til.
Et eksempel finder vi hos ReadWriteWeb,
profil-bloggen i et netværk om netteknologi. Folkene her har
eksperimenteret meget med Twitter.
Blandt andet har de brugt Twitter-brugerne som inspirationskilde til,
hvad de skulle spørge en interviewperson om.
Se fx artiklen How
We Use Twitter for Journalism.
Gode råd
Fons Tuinstra er som erfaren Twitter-bruger leveringsdygtig i gode
råd om, hvordan man kommer godt i gang med Twitter.
"Først skal du begrænse dig selv til nogle enkelte emner
og
regioner, ellers bliver du skør, og så skal du vælge
nogle få dusin mennesker, der giver mening i forhold til disse
emner. I starten havde jeg alt for mange ’venner’, der ganske enkelt
var irrelevante.
Du kan selvfølgelig ikke bare hoppe ind i Twitter og
regne med, at du får noget ud af det straks. Det er vigtigt, at
folk lærer dig at kende, så du skal snakke med dine
eventuelle kilder langt
tid, før noget måske sker.
Og husk så, at Twitter kun er et af mange redskaber, journalister
skal bruge for at
indrette deres online radarskærm til effektivt at opdatere
på de ønskede emner," slutter Fons Tuinstra.
Antal brugere
Hvor mange potentielle kilder, der ligger gemt i Twitter, er ikke
så let at få oplysninger om. Da vi spurgte hos Twitter,
mailede en af Twitters medstiftere Biz
Stone til eJour, at selskabet ikke ønsker at oplyse antallet af
brugere.
Hemmeligholdelsen af brugerantallet har blandt andet fået TechCrunch
til at spekulere i, hvor mange der bruger Twitter. Her når man
frem
til disse tal for marts 2008:
Antal brugere: 1+ millioner
Antal Aktive brugere: 200,000 per uge
Antal Twitter beskeder: 3 millioner om dagen.
Læs mere
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|