 |
|
|
|
|
Danske medier begynder at bruge kort
|
Visualiseringen breder sig hurtigt i nyhedsformidlingen
Af Jesper Ishøj, jesper.ishoj@gmail.com,
journalist på TV 2/Fyn og skaber af netstedet Geojournalistik
Kort er blevet et værktøj i journalistik på
internettet. Danske netmedier er begyndt at visualisere nyheder og
baggrundsstof geografisk. Det gælder ikke kun de store
landsdækkende nyhedssteder. Også lokale og regionale medier
er med i forreste række i en udvikling, der er gået
stærkt siden sidste sommer med Google
Maps som den afgørende faktor.
Set kvart mio
gange
Da uroligheder og påsatte brande i februar spredte sig fra
Nørrebro i København og ud over hele landet, blev kort
brugt som et nyt værktøj til at dække begivenhederne
både af Ekstra Bladets redaktion Nationen og JP Århus.
Dag for dag -- torsdag,
fredag,
lørdag
og søndag
-- i ugen, da urolighederne tog fart, producerede Jyllands-Posten kort,
som viste, hvor der havde været påsatte brande i
Århus-området.
Ekstra Bladet indsamlede fra start oplysninger om alle brande og
uroligheder i hele landet og præsenterede dem i et samlet danmarkskort,
som døgnet rundt blev opdateret af fire journalister. Da
røgen havde lagt sig, var der registeret mere end 800 brande og
episoder. Hver begivenhed var, når læserne klikkede
på kortet, beskrevet med en tekst og i nogle tilfælde
også fotos indsendt af læserne.
Ifølge Googles egen registrering har kortet været vist
mere end 225.000 gange, hvilket må anses for at være en
uofficiel danmarksrekord, når det gælder et interaktivt
kort i forbindelse med en nyhedshistorie.
'Forbrydelsen'
Da justitsminister Lene Espersen før sommerferien bekendtgjorde,
at hendes ministerium sammen med Rigspolitiet og Politiforbundet vil
kulegrave en række sager, hvor politiet ikke har reageret
på borgernes henvendelser, spillede en visualisering med Google
Maps også en central rolle.
For det skete, efter at Berlingske Tidendes graveguppe i løbet
af tre uger indsamlede 53 eksempler på "politisvigt" fra hele
landet. Resultatet blev vist i et stort
kort, der var det første, man så, når man
klikkede ind på avisens forside og tema Forbrydelsen.
Kortet var et stærkt element, fordi det illustrerede, at der
næppe er tale om enkeltstående tilfælde, men snarere
et mønster over hele landet. Samtidig har kortet
formentlig appelleret til, at læsere fra alle dele af Danmark har
fortalt redaktionen om deres oplevelser.
Eksemplet fra Berlingske Tidende viser, at kort kan være et godt
værktøj, når man som medie vil i dialog med
læserne.
TV 2 bruger også med succes kort i samspil med læserne
på netstedet 1234 Dine nyheder,
som modtog eJour
prisen i 2008.
Et andet kort, der bygger på oplysninger fra læserne, er
Ekstra Bladets Rygekort,
som viser vej til mere end 600 restauranter, cafeer og værtshuse
over hele landet, hvor folk må ryge. Kortet blev lanceret sidste
sommer og var et af de første danske eksempler på et
Google Map, som er produceret af et nyhedsmedie.
Arbejdet blevet
nemmere
Bag nogle af de første kort lå arbejde med programmering
og koder, som måske har afholdt mange journalister fra at bruge
denne mulighed. Men i dag kan man med Google-funktionen Mine kort på få minutter
producere et færdigt kort og publicere det på nettet uden
nogen programmering. Det har gjort, at Google Maps også kan
bruges her og nu i nyhedsformidlingen.
Et eksempel er Dagbladets Holstebro Struers nyhedssted, hvor der linkes
til kort, når der fortælles om danske bjergbestigeres
strabadser i Pakistan, eller hvis det handler om Vejdirektoratets
forslag til renovering af en hovedvej i Struer.
JP Århus har brugt kort til at illustrere, i hvilke af kommunes
børnehaver der er problemer med rotter.
Og det er ganske mange. Samme redaktion har anvendt Google for at vise,
hvor langt den kun halvandet år gamle dreng Marco
havde gået, da han i sommer forsvandt fra sin vuggestue og
senere dukkede alene op hjemme hos sin mor.
TV 2/FYN har eksempelvis visualiseret ny færgeruter
i Det Sydfynske Øhav og brugt kort til at vise trafikulykker
på motorvejen over Fyn.
DR satser også nu på konsekvent brug af kort i
nyhedsdækningen på nettet. Før sommer gik en ny
version af hele DRs nyhedssted i luften. Et af de ny elementer er kort
baseret på Google, men i DRs egen 'indpakning', som kan bruges
både på de landsdækkende og regionale sider.
DR bruger kort til både baggrundshistorier (fx P4
Sjælland) og sammen med nyhedshistorier (fx beslutning om nyt
regionssygehus i Vestjylland).
Kort kan
genbruges
Ekstra Bladet har produceret kort med baggrundsfakta, som kan bruges
igen og igen efter løbende opdatering.
Fx fortæller et kort, hvor danske soldater er omkommet i Afghanistan.
Kortet har fået tilføjelser hver gang, der er sket ny
dødsfald. Sammen med artikler om begivenhederne har det
været brugt i marts,
april
og juli.
På samme måde har redaktionen produceret et kort, der viser
drukneulykker
og drab
i Danmark.
TV 2 har også et danmarkskort
på sit krimi-site, der viser drab. Her er det muligt at
vælge forskellige datalag som "drab 2007", "drab 2008" og
"uopklarede drab", hvilket kan være en god metode, hvis der er
mange oplysninger i samme kort.
Hele
historien på kort
Måske kan man ligefrem fortælle hele sin historie via et
Google Map?
Ja, Ekstra Bladet har i al fald også arbejdet i den retning, da
det i foråret sendte journalist Søren Møller Jorden rundt i 80 dage. Her
har læserne kunne følge rejsen på et kort,
klikke på alle de steder, som deres udsendte rapporter havde
besøgt, og se fotos og små velfortalte videohistorier.
Læserne behøvede ikke at være med fra starten.
Kortet blev faktisk mere og mere spændende at gå på
opdagelse i efterhånden, som der kom stadig flere punkter
på verdenskortet, hvor man kunne klikke.
Verdenskortet er i opsætningen ledsaget af artikler fra det sted,
hvor reporteren aktuelt opholdt sig.
Her ligger for mig at se kimen til en ny retning i journalistisk
formidling på nettet, hvor kortet bliver indgangen til en
historie.
Dele viden
En anden ny retning i journalistik i Danmark er, at netmedierne
begynder at dele noget al den viden, som redaktionerne ligger inde med.
Hvis redaktionerne laver søgbare databaser, kan læserne
finde de informationer, som lige præcis interesserer dem.
Et eksempel er Politiken, som har en database over alle spisesteder i
landet på undersiden iByen. Her kan læserne via kort
orientere sig om restauranter og se, hvilke der har fået
'kokkehuer' og hvor mange.
Politiken har også i mange år systematisk indsamlet
oplysninger om trafikdrab
i hele landet. Det kunne, set med mine øjne, være et bud
på endnu en database, som netstedet på et tidspunkt kan
præsentere geografisk og i søgbar form for læserne.
I USA er den form for 'journalistisk service' med søgbare
databaser blevet et element på mange nyhedssteder, og det er
oplagt at anvende kort, hvis oplysningerne kan relateres geografisk. Og
det kan de i rigtig mange tilfælde.
Jeg savner
Der er andre og mere elementære udfordringer, når det
drejer sig om at bruge kort i nyhedsformidling.
Jeg savner generelt, at de danske nyhedssteder reklamerer visuelt med,
at vi kan finde et aktuelt kort længere inde på stedet.
Der opstår også et dilemma, når kortene bliver
indlejret i nyhedsstedernes almindelige layout, hvor spalterne typisk
er meget smalle i forhold til at give plads til et kort. Det
vælter helt, hvis læseren klikker på
knappenålene i de små kort, fordi der ikke er plads til at
vise oplysningerne.
Et eksempel er Ekstra Bladets artikler fra Afghanistan.
Problemet kan løses ved
- at ændre sidens layout,
- at linke til kortet via et visuelt element som fx et billede af
kortet, eller ved
- at redaktionen arbejder med flere versioner af det samme kort.
I mange af de eksempler, jeg har nævnt her, kunne der arbejdes
meget mere bevidst med, hvordan oplysningerne præsenteres,
når brugere klikker på knappenålene eller ikonerne i
kortet.
Fx er der kopieret hele emails ind i 'ballonerne' på Berlingskes
kort i temaet Forbrydelsen.
Det er set med mine øjne for meget tekst, og jeg savner visuelle
elementer. Kortet bør være let at gå på
opdagelse i og at overskue. Hvis der er mange oplysninger i et punkt,
kan en løsning være at skrive et uddrag og så linke
videre fra ballon til en egentlig artikel.
Der er også grænser for, hvad vi kan visualisere med
knappenåle og ikoner i et Google Map. Punkter kan fx ikke bruges
til at vise, hvor stor geografisk udbredelse en oplysning har. Den
fælde er Ekstra Bladet faldet i en enkelt gang, da det i et kort
ved forårets storkonflikt
i Danmark brugte ikoner til både at repræsentere sygehuse,
hele kommuner og regioner -- vel og mærke i samme kort.
Her har GIS-verdenen andre værktøjer som polygoner eller
flader (det kan være omfanget af en by, en kommune, en region),
der mere præcist illustrerer, hvilke dele af landet der er
omfattet af en konflikt.
Alligevel skal det retfærdigvis med, at strejkekortet har givet
mening for mange læsere. For der er registreret over 170.000
visninger. Et antal der taler for, at vi kun har set begyndelsen til,
hvordan kort vil blive anvendt i journalistik på nettet.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|