e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Blogs er mediet for de utålmodige

Nemt at oprette en blog, men kræver omtanke at få godt indhold og læsere

Af Bo Mikael, bomikael@jslpublications.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

Jeg indrømmer blankt; Jeg er en Google-freak og bruger mange af deres tjenester. Samtidig er jeg som de fleste andre online-brugere utålmodig og går efter enkelhed. Det krav får jeg opfyldt i blogmiljøet af Blogger.

Online-universet tilbyder så mange fantastiske tjenester og funktioner, at man kan få opfyldt så godt som alle sine behov. Men det er med online-funktionerne som med godt indhold: Det er kun godt, hvis det bliver brugt. Og det bliver kun brugt, hvis det er brugervenligt og let at gå til.

Og det er Google. Ja, ja, jeg ved godt, at de kan spore mit liv fra fødsel til grav, fordi jeg bruger deres tjenester. Og jeg ved godt, at de rigtige online-specialister peger fingre af Googles fra tid til anden lidt jeg-alene-vide attitude. Men jeg tror på og kan heldigvis også se, at den viden, jeg giver Google, giver mig endnu bedre produkter.

Brugervenligt

Se nu bare Googles blog-miljø. Efter Google overtog det noget nørdede Blogger for år tilbage, har det fået en ansigtsløftning, der stråler brugervenlighed over det hele. Det giver mig og alle andre en hurtig måde at publicere hvad som helst til hvem som helst. Og det stiller en lang række muligheder til rådighed for mig som udgiver.

Mange kender sikkert allerede Blogger (så de kan bare springe det næste over), men for alle andre følger en kort intro til blog-miljøet.
  1. For at oprette sin blog skal man oprettes som bruger hos Google. Det falder sikkert mange for brystet, men for at bruge tjenester på nettet skal man også andre steder oprettes som bruger. Så tør lige øjnene!
  2. Derefter opretter man sin egen blog, giver den et navn, tilretter sin profil og skriver det første indlæg.
Når premieren er veloverstået, kan man gå på jagt i de mange muligheder for at forbedre sin blog. Det er her, man kan sikre, at flere opdager ens blog og kommer tilbage:
  • Vil du kommunikere med dine læsere, kan du tillade dem at kommentere i din blog. Men du kan også vælge kun at lade bestemte kommentere.
  • Du kan tilføje feedlister fra andres blogs.
  • Du kan tilføje et billed-arkiv (fx via Googles Picasa).
  • Du kan tilføje et video-feed.
  • Du kan tjekke, hvorfra der linkes til din blogs.
  • Du kan tilføje søgeord til din blog og til dine enkelte indlæg.
  • Du kan have flere individuelle blogs med hver sin profil og hvert sit design og opbygning.
Vigtigst af alt er at få bloggen tilmeldt søgemaskinerne, så dine kloge ord bliver hørt.

Bedst af alt er, at det hele sker med enkelte klik og drag-and-drop-funktioner. Selv hvis du skulle lave en fejl, tager det ofte mindre end 10 sekunder at rette fejlen.

I det hele taget er det så let, at selv jeg har tålmodighed til at bruge det.

For at det hele nu ikke skal være Leif Lalleglad, vil jeg nævne en enkelt, irriterende ting: Når man som jeg bruger flere Google-tjenester, er det noget kluns, at man ikke kan komme frem til sin start-side fra blog-modulet.

Stærkt niche-medie

Blogs er langt mere end en tilfældig tidsdille. I dag er blogs en platform, der gør alle i stand til at kommunikere og informere effektivt og meget, meget hurtigt.

Blogs bliver aldrig et massemedie i ordets klassiske forstand. Men blogs er et meget stærkt niche-medie, som på sigt kan nå ud til en masse brugere.

Det niche-medie fortjener afgjort en plads i den redaktionelle produktudvikling, både for den enkelte journalist og for de nødstedte medier.

Men, men vi må ikke -- som mange allerede har gjort -- bare skrue hjernen af, oprette en blog og skrive løs. Det forslår som en skrædder et vist sted. Det kan vel sammenlignes med mediernes resursespild, da deres online-strategi var at lægge mindst muligt originalt stof på nettet af frygt for at kannibalisere deres eget hovedprodukt.

At skrive ens egen mening om dette eller hint, kan såmænd være nok så sjovt for journalisten. Men at læse det, er nok ikke nær så munter en oplevelse. Der skal altid være en begrundelse, for at man overhovedet begynder at blogge: Som læser vil jeg have noget ekstraordinært at vide, noget, jeg ikke har fået ved at læse mine nyheder, høre radioen eller se tv.

Tre gode eksempler
  • En blog med høj læseværdi og lige så høj journalistisk kvalitet er Kinablog.dk, skrevet af Kim Rathcke Jensen, Berlingske korrespondent i Beijing. Kinablog var en af kandidaterne til eJour prisen 2008. Her får læseren virkelig fornemmelse af at blive lukket ind i en verden af viden, som man ikke kan få ved 'bare at læse Berlingske'. Kim Rathcke Jensen skriver om både stort og småt, og han underbygger altid sine indlæg med relevante informationer.
  • Et andet eksempel -- indrømmet, i en anden boldgade -- er Jimmy Bøjgaards blog på TV 2. Her er en blog, der primært handler om sport og rigtig meget om american football. og som har haft over 2 mio besøg. Når han under OL i et af sine indlæg retter en sønderlemmende kritik mod det danske IOC-medlem Kai Holm, er det et godt redaktionelt produkt (undskyld det kommercielle ordvalg). Man kan mene, hvad man vil om Kai Holms udmelding om dansk OL-succes, men det er godt læsestof. Og det er det, der gør forskellen mellem bare at have en blog -- og så have en blog, der bliver læst.
  • Et tredje eksempel på en god journalistisk blog er bloggen af B.T.s tidligere sportschef, nuværende chefredaktør Peter Brüchmann. Han er i forvejen kendt for en skarp pen i B.T., men når nu en landskamp slutter efter deadline, bruger han bare sin blog i stedet. Med det resultat, at hans uforbeholdne, men velunderbyggede blog-mening bliver den følgende dags mest citerede 'fodbold-nyhed'. Så er der vægt bag en blog.
De tre eksempler viser, hvordan individuelle journalister kan nå flere læsere og opnå større opmærksomhed end ved 'kun' at være tilknyttet hovedmediet.

Det vigtigste for gode journalist-blogs er, at journalisten ved noget om sit emne, samt at vedkommende er i stand til underbygge indtryk og oplevelser med fakta og holdninger.

Og så er der den ekstra fordel, at man selv er redaktør. Her kan man skrive, som man vil, uden at nævenyttige redaktører blander sig for meget...

Merværdi for medier

Det er ikke kun journalister, der med succes kan bruge blogs. Det kan medierne også selv; men igen kun hvis man bruger dem rigtigt: At chefredaktøren skriver en blog uden at have noget på hjertet, er ren tidsspilde. Mest for chefredaktøren, for i så fald er der ingen, der gider læse det.

Til gengæld giver den rigtige blog mediet alle tiders mulighed for at kommunikere om stort og små med læserne og dermed skabe en styrket loyalitet hos læserne.

Medierne kan især bruge bloggere, der på den ene eller anden måde er aktuelle.
  • Tag nu det forkætrede DR-program Talent 2008. B.T. har sat sin blog-krog i den 'onde' dommer, Zentropa-bossen Peter Aalbæk Jensen. Når der er 19 kommentarer på et enkelt blog-indlæg, har man fat i det rigtige, for det trækker læsere. En blog fra Peter Aalbæk er IKKE en journalistisk blog, men det er fortsat et stærkt redaktionelt produkt.
  • På TV 2 har en lang række OL-deltagere blogget. En af de bedre er tennis-darlingen Caroline Wozniacki, som fortsætter bloggeriet efter OL. Hun giver et godt indtryk af, hvordan hun forbedrer sig på sine modstandere. Der er ikke nogen dikkedarer i bloggen, men gode interessante oplysninger. Selvom hendes blog ikke er et journalistisk produkt i den klassiske forstand, er der så mange informationer i bloggen, at den lægger sig tæt op ad de klassiske journalist-blogs. Til gengæld ville nogle af informationerne nok blive skåret væk af en tidspresset redaktionssekretær, som allerede har fundet sin vinkel.
Fælles for begge blogs er, at de på hver deres måde tilfører medierne merværdi. Peter Aalbæk er sjov og provokerende, mens Caroline åbner et vindue ind til sin egen verden.

Og fælles for alle gode blogs i klassiske medier er, at de med det rigtige redaktionelle overblik kan skaffe nyheder til mediet. Det er ofte i blogs, at man kan finde de små og store gode nyheder.

Så blogs er afgjort kommet for at blive. De kan blive rigtig gode og værdifulde for medierne, hvis de bruges rigtigt.

Fiasko uden læsere

Men, men, der lurer en fælde ude i cyberspace: For det handler ikke om at skrive godt; det handler KUN om at blive læst.

Hvilket betyder, at man skal gøre opmærksom på sig selv. Selv om det er guldkorn, man skriver i sin blog (og det er det jo altid), så skal man ikke regne med, at læserne kommer af sig.

Man SKAL ud og gøre opmærksom på sig selv -- via sit eget medie, viral-markedsføring, listning på søgemaskiner, links fra andre bloggere og lign.

Gør man det med succes, så er journalistiske blogs helt klart et plus for både journalisten og mediet.

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.


Nr 76 september 08
Kontakt eJour, hnk@update.dk, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole