 |
|
|
|
|
Gmail holder orden for mig
|
Brugeres mailkaos er fortid hos Gmail, der tilbyder god plads og
effektivitet
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, karengk@gmail.com, medlem af
eJours redaktionsgruppe
Hmmm, hvornår var det nu, at jeg modtog den mail fra Helle om,
hvad næste eJour-artikel skulle handle om? Efter et
øjebliks betænkningstid indtaster jeg 'eJour' og klikker
'søg i emails'. Voila, en lang række mails fra Helle
Nissen Kruuse dukker op, en af dem med teksten:
"I fortæller eJour-læserne, hvor denne Google-tjeneste er
særlig interessant/brugbar/nyttig/inspirerende for en
journalist."
Jeg kan også søge mere detaljeret i min mailboks ved fx at
skrive 'eJour august'. Søgerobotten, der holder styr på
mine mails for mig, fungerer lige så fortrinligt som Googles
almindelige, populære søgemaskine.
Og for at besvare den stillede opgave: Det bedste, Gmail har gjort for mig som
journalist, er, at den holder orden for mig. Eller rettere; den fjerner
behovet for orden og siger i stedet, "hold op med at sortere og slette,
søg!"
Slut
med at slette
Mennesker, der har set mit skrivebord, vil forstå graden af rod i
min mailboks. Man ved jo aldrig, hvornår man får brug for
at finde en gammel kilde eller kontakt igen, så det er da dumt at
slette mailen med kontaktoplysningerne. Og ja, der findes fine systemer
til at organisere sine kontaktpersoner, men helt ærligt: hvor
mange procent af kontakterne er det lige, man når at taste ind i
løbet af en gennemsnitlig arbejdsdag?
Derfor er det fantastisk, at Gmails kapacitet vokser hvert sekund -- i
dette øjeblik har jeg 7.036 MB gratis lagerplads. Altså
mere end 7 Gigabyte.
Kombineret med søgerobotten gør det, at jeg aldrig
behøver at slette mails. Jeg kan bare søge efter et emne
eller et navn. På den måde er min Gmailboks en konstant
kilde til kontakter og informationer, som aldrig holder op med at
flyde.
Jeg kan huske min første mailboks hos tdconline.dk. Den havde
dengang en kapacitet på 2 MB og ville i dag være vokset til
10 MB.
Det er ny tider med Gmail.
Husker adresser
For yderligere at lette kontakten til tidligere kilder husker Gmail
adresser, som jeg før har tastet ind. Det gør Outlook
også, men ikke i nær så udstrakt grad -- dér
skal jeg kunne huske starten af mailadressen. Hvis jeg i Gmail fx vil
sende en mail til Helle Nissen Kruuse, taster jeg bare et H, og straks
dukker alle tidligere kontakter med H i starten af enten for-, mellem-
eller efternavn frem i listeform. Lige fra Rasmus Holm Thomsen til Stig
Hjarvard og… Helle Nissen Kruuse. Det er da praktisk.
Det upraktiske er, at jeg får flere adresser til Helle, da hun
åbenbart har skrevet til mig fra to mailadresser, og hvilken er
nu den rigtige? Jeg kan ikke helt gennemskue rækkefølgen,
som adresserne bliver vist i, for det ville da være smart, om den
senest anvendte stod øverst. Jeg tror, at det er
tilfældet, men jeg er ikke ganske sikker på, om det virker
sådan.
Gmail har en fin Hjælpe-funktion,
hvor jeg kan søge efter svar, men hverken punktet 'Om
kontakthåndteringen' eller en søgning på 'adresser'
giver svar på mit spørgsmål om kronologien.
Tråde og
etiketter
Også på andre måder kommer Gmail rodehoveder som mig
til hjælp, fx med muligheden for at tildele etiketter. Selvom jeg
altid kan søge efter mails, kan jeg nemt og hurtigt give vigtige
mails en etiket -- såsom 'eJour' eller 'kildekontakt'. Mailen
bliver liggende i inboxen, men jeg kan vælge kun at få vist
mails med den pågældende etiket. Det er ikke så ofte,
jeg husker at bruge etiketterne, og så er det godt at have
søgefunktionen at falde tilbage på.
Når jeg nu ikke selv rydder op, så er en bekvem indretning
af Gmail, at den sorterer samtaler i 'tråde'. Så hvis jeg
har skrevet frem og tilbage med en person eller kilde flere gange,
ligger der ikke mange mails spredt i indbakken, men derimod én
tråd, hvor jeg kan følge dialogen.
Tråden er praktisk i mail interviews, eller hvis jeg sender en
mail med de samme spørgsmål til en række kilder.
Så vil svarene automatisk blive samlet i samme tråd.
Med
kryptering, men…
Hidtil er Gmail blevet kritiseret for at mangle kryptering bortset fra
under selve logon-funktionen. Det har betydet, at andre
potentielt kunne opsnappe data mellem browseren og serveren. Men i
slutningen af juli blev der rådet bod på denne mangel,
rapporterede bl.a. ComOn.
Der er dog stadig et par men'er ved krypteringen: Den skal aktivt
tilvælges under Indstillinger. Det er ikke svært, men
alligevel. Største minus er dog, at Gmail Notifier holder op med
at virke. En ellers praktisk funktion der betyder, at jeg får
besked, hver gang en ny mail lander i indbakken.
I den engelske hjælpemenu (ikke i den danske!) står, at man
kan hente en 'patch' til Notifieren, så den virker igen. Men da
det lyder bøvlet, og da brugen af kryptering samtidig gør
Gmail langsommere og skaber problemer i adgangen via mobiltelefon,
vælger jeg at leve uden kryptering -- jeg har alligevel ikke
noget voldsomt hemmeligt liggende.
Idet jeg forsøger at slå krypteringen til for alligevel at
teste, hvordan den virker, mister jeg al kontakt til min mailboks,
både via Notifier og almindelig indlogning. Jeg får i
stedet følgende melding:
"Vi beklager, men der er i øjeblikket opstået fejl i din
Gmail-konto. Du kan ikke bruge din konto, før disse fejl er
udbedret, men du kan tage det roligt, for dine kontodata og meddelelser
er i sikkerhed. Vores teknikere arbejder på at løse
problemet. Prøv at logge ind på din konto igen om et par
minutter."
Adskillige minutters ventetid løser ikke problemet. Voldsomt
angstprovokerende. Luk mig ind, så jeg kan fjerne den s….
kryptering igen!
Problemet forsvinder først, da jeg i stedet for at skrive
http://www.gmail.com i url'en finder på at indtaste https i
starten. Det skyldes selvfølgelig, at jeg lige har bedt gmail om
at bruge https-kryptering. Men de kunne da godt lige have sagt, at det
betød, at jeg ikke længere kan loade Gmails almindelige
startside.
Ikke i Tyskland
Bortset fra mine forbigående problemer i relation til kryptering
er Gmail faktisk i høj grad tilgængelig. Det er en
webbaseret mailservice, hvilket vil sige, at jeg har adgang til mine
mails alle vegne, så længe jeg kan komme til en computer
med internetadgang. Undtagen lige i Tyskland.
Hvis man siden juni i år fra Tyskland prøver at gå
ind på Gmail.com, får
man følgende fejlmeddelelse:
"We can't provide service under the Gmail name in Germany; we're called
Google Mail here instead. If you're traveling in Germany, you can
access your mail at http://mail.google.com. Oh, and we'd like to link
the URL above, but we're not allowed to do that either. Bummer."
Det skyldes ifølge The Local DE, at
Google i Tyskland har tabt retten til Gmail-navnet til
forretningsmanden Daniel Giersch, som har en e-mailtjeneste ved navn
"G-mail... und die Post geht richtig ab".
På mobilen
Gmail kan i øvrigt også læses via mobilen, hvis man
lige venter på en tilbagemelding fra en kilde eller lignende.
Der er ingen besværlig opsætning, som der fx ville
være, hvis jeg skulle have adgang til min arbejdsmail fra
mobilen. Man skal bare lade telefonens webbrowser pege på http://gmail.com/app.
Betaler med
reklamer
Fik jeg sagt, at Gmail er gratis?
Prisen er, at der er reklamer i højre sidebjælke i
mailboksen. Annoncerne vises ved hjælp af den samme teknologi til
indholdsbestemt annoncering, som driver Google AdSense-programmet,
altså annoncerne der vises ved søgning på Google.
Det kan til at begynde med virke foruroligende, at der dukker annoncer
op, som er relaterede til indholdet i mine mails. Hvorfra ved Google,
at jeg lige har mailet med en veninde om massage, så der dukker
et link til en massageklinik op? Men Google
forsikrer, at det sker helt automatisk:
"Ingen vil læse indholdet i din e-mail for at målrette
sådanne annoncer eller relaterede oplysninger. Da annoncerne og
de relaterede sider afstemmes til oplysninger, som er af interesse for
dig, håber vi, at du vil finde dem relevante og nyttige."
Nyttige? Næææ. Jeg er nærmest holdt op med at
lægge mærke til dem. Og det er også det eneste, man
kan gøre ved dem, man kan i hvert fald ikke blive fri:
"Gmail-brugere kan ikke fravælge at modtage annoncer, da disse
sponsorerede links hjælper Google med at bære
omkostningerne ved at tilbyde Gmail gratis til vores brugere. I stedet
for at have popup-meddelelser og ikke-indholdsbestemte bannerannoncer
viser Gmail tekstannoncer ved hjælp af vores indholdsbestemte
annonceringsteknologi," skriver Google.
Blevet
mainstream
Da jeg startede med at bruge Gmail, var jeg blandt de heldige
inviterede. Jeg ved ikke, hvor mange der var inviteret til at bruge
Gmail i starten, men det var et fint markedsførings-stunt. Det
fik mig til at føle mig privilegeret, at jeg skulle inviteres af
en ven og efter nogen tid selv fik mulighed for at invitere et
begrænset antal brugere.
I dag kan jeg stadig sende en invitation til andre, men folk kan
også bare gå ind på startsiden
og oprette en konto. Nu er Gmail for alle.
Det betyder, at man med fordel kan oprette flere konti, så man fx
har en særskilt adresse til nyhedsbreve, onlinegruppe og
lignende. På den måde undgår man at sende sit
ferie-autosvar til uvedkommende -- jævnfør artiklen Ferie med autosvar
og bøvl i eJour juni 08.
Og Gmail er da med tiden blevet rigtig populær. Så meget at
Google ved udgangen af juli vandt 1,3 mio brugere fra Microsoft
Exchange. Brugerne kommer fra det australske New South Wales Department
of Education (NSW DP), hvis elever og lærere nu vil blive tildelt
en tilpasset Gmail-konto hver bl.a. uden reklamer i. Det oplyser Sydney
Morning Herald.
NSW DP sparer knap 100 mio. kroner på den tre-årige aftale
med Google i forhold til den fem-årige med Microsoft, og hver
bruger får 6 GB i mailboksen mod 35 MB hos Microsoft.
Netop uddannelsesmyndigheder er vigtige for de store mailudbydere, da
de håber, at eleverne vil bruge deres mailkonti resten af livet.
Derfor er den australske aftale en fjer i hatten for Googles
bestræbelser med at udbrede Gmail.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|
