 |
|
 |
|
|
Kalender holder styr på aftaler overalt
|
Den har en del fordele online, men inkasserer også minusser
Af Henrik Nylander Svoldgaard, nylander@mail.djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Hvad gør du, når du står hos guldkilden og skal
aftale et tidspunkt for det eksklusive interview, du har arbejdet
på at få hjem i tre uger?
Og du kan selvfølgelig ikke huske din kalender i hovedet.
Online
Ja, du åbner din telefons webbrowser og besøger mobile.google.dk/calendar/,
åbner din Google
kalender og vupti, så har du overblik over, hvilke dage du
skal hente ungerne, hvornår du skal grille hos naboen, og
hvornår der er planlægningsmøde på
redaktionen. Slut med at skulle hjem på kontoret for at
åbne Outlook, før du kan lave en aftale.
Det er smart. Men det kræver altså lige, at du har adgang
til nettet.
Det er ikke et problem, hvis du har den ny iPhone 3G eller en anden 3G
telefon, der lynhurtigt kan logge på nettet. Det er heller ikke
et problem, hvis du har en bærbar computer med netadgang ved
hånden, kan låne netadgang af din kilde eller
tilfældigvis sidder på en netcafé.
Men hvis du, ligesom jeg, har en ganske almindelig telefon uden
netadgang, kan du ikke bruge Google kalenderen i denne situation.
Google kalender kan nemlig ikke synkroniseres med den indbyggede
kalender i telefonen. Det kan Outlook. Man kan selvfølgelig
synkronisere Google kalenderen med sin Outlook og så synkronisere
Outlook og telefonen.
Man er altså nødt til at vælge mellem den indbyggede
telefon-kalender (offline) og Google kalenderen (online). Men der er
faktisk et program, der kan hjælpe med problemet. Det hedder Goosync. Klik på linket for
at gå til hjemmesiden, hvor du kan downloade det.
Men hvorfor så ikke bare bruge Outlook og helt droppe Googles
kalender?
Det er, fordi Google kalender kan en hel del andet.
Dele kalender med
andre
Med Google kan man fx dele
sin kalender med andre. Det kan jo være nyttigt, at din kone
kan se, hvornår du kommer hjem og laver de frikadeller, du har
lovet. Eller at du og dine kolleger kan se hinandens kalender.
Det er heller ikke helt dumt, at du kan se, hvornår dit serie 6
fodboldhold skal spille kamp, eller hvornår den største af
ungerne har gymnastikopvisning. Du kan nemlig søge efter andres
offentlige kalendere. Det kræver dog, at gymnastikforeningen og
fodboldholdet har en Google kalender.
Du kan desuden oprette flere forskellige kalendere. Det kan være
en fordel, hvis du arbejder med flere projekter på en gang, og du
vil undgå, at medarbejderne bliver forvirrede over aftaler i din
kalender, der ikke har relevans for dem.
Sms-påmindelser
Derudover kan man modtage 'gratis' sms-påmindelser.
De er dog ikke helt gratis. Google tager ikke penge for
påmindelsen, men telefonselskabet tager sig betalt for sms’en.
Det er sådan set smart nok, at der kommer en sms og minder
én om dagens aftaler. Men hvis Google kalenderen kunne
synkroniseres med telefonens indbyggede kalender, ville det være
unødvendigt, fordi de fleste telefon-kalendere kan indstilles
til at minde om aftaler. Her kan du også selv bestemme, hvor lang
tid før aftalen du vil have påmindelsen.
Kortere fortalt, så er Google kalender generelt meget nem at
bruge, hvis man er online. Den kan alle de ting, en kalender skal
kunne. Og der findes en god introduktion til de forskellige funktioner.
Ligesom hjælp-funktionen
også fungerer rigtig fint.
Her
kan du få en rundvisning i funktionerne.
Nu vil jeg så bare glæde mig til, at jeg får min
iPhone og dermed kan få glæde af min Google-kalender.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |