 |
|
 |
|
|
News med masser af danske nyheder
|
Med lidt klik og koder kan man sagtens finde den danske
nyhedsstrøm
Af Rasmus Holm Thomsen, rasmusht@gmail.com,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Hvad sker der ude i verden? Hvilke historier breaker? Hvad bringer de
andre medier?
Hele tre ønsker på en gang, så det går da
virkelig ikke, selvom svarene er eftertragtede af medier og
journalister.
Jo det gør det. Ganske som i chokoladereklamen kan
nyhedsmennesker få alle tre ønsker opfyldt på en
gang. Svaret hedder Google News.
Med et kildenetværk
på 10.000 nyhedsmedier over hele kloden rummer Google News et
suverænt udsnit af verdens nyhedsstrøm, hvilket for
nyhedsmennesker gør netstedet til lidt af et guldæg --
eller chokoladeæg om man vil.
Det eneste bedrøvelige er, at der endnu ikke findes en dansk
version af dette ellers udmærkede værktøj, der kan
hjælpe journalister i researchprocessen og skabe trafik til
mediernes sider. Det vender jeg tilbage til.
Nyhedsklynger
For dem, som ikke måtte kende Google News, er det kort fortalt en
nyhedsside, som i overskrifter i form af links samler de mest
publicerede nyheder på nettet. Tophistorien på Google News
siden er ganske enkelt den historie, som bliver bragt af flest medier.
Yderligere beskrivelse af, hvad Google News er og kan, findes i
øvrigt i Google
News Help.
Da jeg selv var på Google News i forbindelse med skrivningen af
denne artikel 18. august, hittede den afgående pakistanske
minister. Den seneste opdatering på historien kl. 21.46 var Pakistani
President Musharraf decides to resign fra Associated Press.
Google News organiserer historierne, så fx alle nyhedshistorier
om Musharraf samles i en såkaldt klynge. I dette tilfælde
var der i alt 4.773 artikler om ham på ovennævnte tidspunkt
fra rigtig mange forskellige nyhedskilder.
I 52 lande
Google News har vundet udbredelse over hele kloden. Tjenesten findes i
dag i 22 internationale versioner, og en
optælling viser, at Google News i dag er til stede i 52 lande
verden over:
- 19 europæiske udgaver
- 5 nordamerikanske
- 7 sydamerikanske
- 11 i Asien, Mellemøsten og Oceanien
I august er tilføjet ni ny afrikanske lande i nyhedstjenesten,
så Google News eksisterer i totalt 10
lande i Afrika.
Søgemaskinen
er rygrad
Som i mange af Googles produkter er søgemaskinen rygraden
på nyhedssiden.
Google News fungerer efter nogenlunde samme principper som
søgemaskinen, hvilket beskrives
således af Google selv:
"Our headlines are selected entirely by computer algorithms, based on
factors like how often and where a story appears online. Google News
has no human editors selecting stories or deciding which ones deserve
top placement. This is very much in the tradition of Google Web Search,
which relies on the collective judgment of online publishers to
determine which sites offer the most valuable and relevant information.
Similarly, Google News relies on the collective judgment of online news
organizations to determine which stories are most deserving of
prominence on the News homepage."
Hvordan nyheder, billeder og andet konkret indekseres og oplistes
på Google News, kan man blive klogere på ved at læse
om myter
og sandheder på bloggen
om Google News.
Ingen dansk
version
Set fra en journalists arbejdsstol tilbyder Google News en række
bekvemme faciliteter.
Men har man brug for danske nyheder fra danske online medier, får
man desværre ikke fuldt udbytte af mulighederne. For der findes
stadig ingen dansk version.
Mens vores naboer i bl.a. Norge, Sverige og Tyskland har nationale
udgaver af Google News, satte danske medier i sidste øjeblik en
stopper for lanceringen herhjemme (læs hvorfor i Google News
i Norden).
Siden dengang har Google i Danmark fået en del henvendelser fra
medier, der ønsker at være inkluderet (Læs historien
Ingen News i Danmark i
dette eJour).
Men selv uden en national version af Google News kan man sagtens finde
danske nyheder i Google News. Da jeg søgte, fandt jeg artikler
fra Jyllands-Posten, Politiken, DR, TV 2, Nordjyske, JydskeVestkysten
samt en lang række andre artikler fra mange danske lokale- og
regionale medier.
De danske nyheder kan findes i den engelske udgave ved hjælp af
de avancerede
søgefunktioner. Hvordan det konkret gøres,
fortæller jeg nedenfor i afsnittet 'Danske nyheder'.
Personalisering
Google News tilbyder brugerne en lang række funktioner, og her
skal blot nævnes nogle få.
Først og fremmest kan man med et gratis google
log-in tilpasse siden, så man får sin personlige
nyhedsside. Her kan man bl.a. strukturere sin side, så man
får vist
lige præcis de kategorier af nyheder, som interesserer en, fx
sport, underholdning, politik eller lokale nyheder.
Har man problemer, findes der i øvrigt en meget anvendelig hjælpeside
i form af en blog, hvor brugere kan udveksle erfaringer og lede efter
hjælp til opsætning af den personlige News side.
Feedreaderens
afløser?
Man kan tage skridtet videre og selv definere, hvad overskriften og
søgekriterierne i en sektion skal være.
Har man fx brug for at vide, hver gang Google News falder over en nyhed
om Anders Fogh Rasmussen, kan man sætte en såkaldt custom
section op. Her beder man News siden om at søge efter et
emne, en person, et ord, og Google News vil så hele tiden lave
din egen nyhedsside, som handler om netop det emne, der interesserer.
Hvor man med feedreaderen skal ind på hvert enkelt medies netsted
og tilføje feed’et, kan man med Google News definere det
specifikke og interessante emne, og så søger Google News
selv blandt alle de kilder, der er inkluderet. Og med 10.000 kilder er
der en rimelig god dækning.
Tager man skridtet fuldt ud og opretter en email-alert,
som giver besked via mail, hver gang News opdager en ny historie inden
for det emne, som man har defineret, ja så har man lavet et
system, som automatisk opdaterer dig inden for dit stofområde.
Om metoden helt kan træde i stedet for en feedreader, må
bero på, hvor meget Google News fanger af nyheder. Min erfaring
er, at den får fat i det meste.
Hvad var det nu,
han sagde?
En anden spændende funktion er Quotes'-featuren,
som indeholder citater fra alverdens politikere, sportsfolk og andre,
der har udtalt sig i medierne.
Citaterne findes fx ved at søge på navnet. En
søgning på Anders Fogh Rasmussen giver otte
resultater. En søgning på George W. Bush giver flere
tusinde citater.
En hjælp til at finde rundt i de mange citater er, at man kan
lave endnu en søgning, efter at Google har genereret den store
pulje af citater. Her kan man så på traditionel vis
indtaste emneord, men robotten søger nu udelukkende i listen af
citater af Bush, Fogh, eller hvem man har søgt på.
Landkort
og arkiv
Siden maj har nyhedstjenesten desuden arbejdet sammen med en anden af
søgevirksomhedens mange tjenester: Google Earth. Denne feature
gør, at man via Google Earth geografisk kan få adgang til
nyheder -- historierne optræder ganske enkelt som punkter
på landkortet.
Endelig skal det nævnes, at nyhedssiden har et nyhedsarkiv, og her
kan man ved hjælp af den velkendte søgerobot grave sig
tilbage i fortidens nyhedsdækning på nettet.
En lille sød tilføjelse til arkivet, der i øvrigt
fungerer som den gode standardvare, er tidslinjen,
hvor man kan se, hvor meget der er skrevet om et givent emne tilbage i
tiden.
Danske
nyheder
Er man udelukkende interesseret i nyheder fra danske kilder, er der som
sagt muligheder for dette. Allerede nu indekserer Google nyheder fra
langt de fleste danske medier, men disse kan kun findes via
News-siderne på andre sprog -- fx den engelske udgave.
Der er ikke mange ben i det. I den avancerede
modus, som kan vælges via et link lige til højre for
søgefeltet, findes bl.a. de tre felter:
- News source
- News source location
- Location
Ønsker man kun danske nyheder, kan man fx skrive
"Denmark/Danmark" i feltet News Source Location og kombinere det med
sin søgning.
I feltet News Source kan man opliste de medier (desværre kun et
ad gangen), som man ønsker at søge på.
Superbrugere kan taste funktionerne direkte ind i søgefeltet,
så man ikke skal klikke sig om ad den avancerede udgave hver
gang. Det gøres ved at skrive:
- 'søgeord (mellemrum) location:denmark' (ex: Fogh
location:denmark) eller
- 'søgeord (mellemrum) source:"medienavn" '(fx BT, DR etc.)
(ex: Fogh source:DR)
Dette leder mig frem til det sidste lille trick, som er min personlige
favorit. Mange med indgående kendskab til Google kender sikkert
funktionen.
Man kan via en kodning også styre domæner, altså om
navnene ender på .com, .net eller i vores tilfælde: .dk.
Da de fleste danske mediers netsteder ender på .dk, kan man bede
robotten om kun at finde nyheder fra disse sider. Det gøres ved
at skrive:
- ’søgeord (mellemrum) 'site:.dk' (ex: Fogh site:.dk)
På den måde tilvælger man kun sider med dansk
domæne.
Med lidt koder og klik kan danske journalister derfor få stor
glæde af Google News. Og medierne... de har vist allerede fundet
ud af, at Google er genvejen til mere trafik.
Læs mere
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |