 |
|
|
|
|
Hold øje med Googles færden
|
FDIMs formand råder danske medier til at give Google adgang til
stoffet
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@update.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Selv i et lille land med et beskedent marked gør medierne klogt
i at holde øje med elefanters -- Læs Googles --
færden. Hvis de små mus ikke flytter sig i tide, risikerer
de at blive jokket ned.
Det minder formanden for FDIM
(Foreningen af
Danske Interaktive Medier), Christian Peytz om i
en samtale med eJour om
Google og udviklingen på nettet. Google er ikke medlem af
foreningen. Christian Peytz har i dag eget firma Peytz & Co. og har tidligere
arbejdet på bl.a. TV 2 og dagbladet Børsen. Han bruger som
de fleste danskere selv søgemaskinen og fastslår
indledningsvis om virksomheden:
"Google er særdeles indflydelsesrig med en dominerende position,
der begynder at ligne den, som Microsoft har haft i mange år.
Hvad der for så vidt er naturligt på et globalt marked,
hvor de store bliver større.
Hvad gør det lille land udover
at holde øje med elefanten?
"Der er heldigvis flere måder at tjene penge på. Fx findes
der
mange gode nicher, specialtjenester, man kan fokusere på."
News er næppe
succes
Påvirkes vores nyhedsbillede af
den store spiller?
"Ikke nævneværdigt endnu. Nyhedsbilledet er i høj
grad lokalt forankret."
Google News som fødekæde
til danskernes nyheder?
"Det tror jeg ikke på. Google News viser vej til det
nuværende nyhedsbillede, men laver jo ikke indhold selv, og i
øvrigt er Google News næppe selskabets mest succesfulde
tjeneste."
Nu har danske medier jo også
afvist at være med i tjenesten
Google News. Er det en klog strategi?
"Næppe. Men et er at afvise at være med i Google News.
Noget andet og langt farligere var, om man også vægrede sig
ved at blive fundet af Googles søgemaskine (fx med robots.txt).
I dag får et netsted til tider over halvdelen af sin trafik via
søgemaskiner. Sagde man nej til den trafik, var det ensbetydende
med at bringe sig i en meget vanskelig situation. Men det gør
få af de danske netmedier i dag."
Stor magt til
én spiller
Også som søgemaskine kan
Google jo være en
betydningsfuld spiller i nyhedsbilledet -- ved simpelthen at
sammensætte vores søgestrenge?
"Google bliver vejviseren og bestemmer, hvad der skal stå
øverst i søgningen. Det er en utrolig stor magt til
én spiller og stiller krav til dens etiske forvaltning af den
position. Man kan godt blive bekymret for, om nogen misbruger en
dominerende
stilling. Europa er her langt bagefter USA, som har en over
100-årig tradition for at håndtere antitrust-forhold.
Nu er Google jo kun 10 år, og dominerende positioner bygges
langsomt op. Men det skulle ikke undre mig, om det snart ulmer omkring
misbrug af dominerende stilling.
Men hvis nyhedsmedierne ser Google som den største konkurrent --
som dem der er på vej til at tage 'vores marked' -- tror jeg, de
tager fejl. Var dét udsigten en dag, ville Google
uvægerligt komme i klemme pga sin størrelse i
antitrust-lovgivningen, og så ender det med et brag.
Nej, Google har sikkert mere sit fokus på
software-applikationerne. Det er mere Office-pakken, Exchange, Gmail
mv, der vejer tungt. Den globale omsætning på det marked er
stor, stor."
Mere gratis
indhold
Ophavsretten er klemt i disse
år?
"Ja, ophavsretten udfordres og ikke blot af Google, men
fordi nettet er så irriterende anderledes end hvad, vi er vant
til.
Med musikken som eksempel havde vi et marked, der gik i sort og ikke
kunne finde ud af noget, mens folk kopierede musik og sendte den rundt
i store netværk. Pladebranchen halsede efter med advokater, men
havde egentlig ingen forretningsalternativer. Hvad gør man
så? Hele industrien, hele værdikæden ændres, og
i dag tjener pladeselskaber og kunstnere penge andre steder -- ved
koncerter, branding, sponsorater etc.
Inden for journalistikken forløber udviklingen ikke
nødvendigvis lige så udtalt. Men jeg tror, at indhold
bliver mere og mere gratis, set med brugerøjne. Barrieren for,
hvad man kan tage sig betalt for, hamrer nedad.
I Nordeuropa har vi en mere individ-funderet ophavsret end i fx USA.
Jeg tror, journalistens ophavsret af praktiske årsager vil komme
til i højere grad at ligge hos arbejdsgiveren. Og de --
publicisterne -- kan så prøve at beskytte ophavsretten
over for Google."
Seneste udspil fra alverdens avisudgivere i WAN (the World Association
of
Newspapers) er systemet ACAP,
der blev præsenteret for medierne i New York i nov 07 (mere i eJour dec 07),
og som Danske Dagblades Forening nu
introducerer på et medlemsmøde
3. september. ACAP er
udgivernes egen digitale robot, der kan kommunikere med Googles
robotter og fortælle, om og i hvilken omfang søgemaskinen
må bruge netmediernes indhold.
Hvad synes du om ACAP?
"Publicisterne kan selvfølgelig sige til Google, at det der
må I, og det der må I ikke. Men de
forretningsmæssiger konsekvenser af at sige nej til Googles
søgemaskine er altså ikke ubetydelige.
Publicisterne kan beskytte sig og kriminalisere kopiering. Men
spørgsmålet er, om det er forretningsmæssigt
relevant at tænke i de baner. Om ikke det er
værdikæderne, der er ved at ændre sig. Personligt ser
jeg WANs udspil som en skrivebordskamp.
Jeg tror, medierne vil tjene penge i fremtiden ved at have en helt
åben strategi over for Google; så Google kan komme ind og
søge i mediernes indhold og derved får trukket brugere og
trafik ind på mediestederne."
DR og
YouTube
Har vi en parallel hos vores public
service-broadcastere,
efter at Google har opkøbt YouTube? Danske broadcastere
hæger om
deres hjemmesider modsat fx BBC, der i voksende omfang inddrager
YouTube.
"BBC fortolker sin public service -- vi skal være, hvor briterne
er -- meget naturligt med, at det sted altså ikke udelukkende er
bbc.co.uk, men også kan være YouTube.
Samme attitude møder vi ikke hos DR. Men den mere beskyttende
holdning er vel naturlig i en periode, hvor man har været vant
til faste spilleregler. Når de begynder at ændre sig i
hurtigt tempo, vil man nok være lidt mere forsigtig og
beskyttende i en overgang, indtil man tydeligt kan aflæse
markedstendenserne.
Nu er der også stor forskel på broadcastere og YouTube, som
er en ny type underholdningsmedie med korte videoklips (og kan
være interessant til broadcasteres markedsføring). Jeg
tror, at Google først og fremmest købte YouTube for
trafikkens skyld og for
muligheden for at placere målrettede annoncer."
Krænket
privatliv
Både på YouTube, Facebook og andre sociale
netværk
kan man af og til finde indhold, der må være dybt
krænkende for de
medvirkende, og Christian Peytz har et forslag til at dæmme op
for de værste privatlivs-krænkelser på nettet:
"Vi har brug for et Råd for Større Trafiksikkerhed
på nettet. Både børn og voksne trænger til en
bedre forståelse af de fodspor, brugere sætter på
nettet, hvis de skriver noget på Facebook eller oploader en
videofilm med en pinlig situation på YouTube.
I dag er der juridisk stor forskel på, om hovedsædet ligger
i USA eller i Danmark. Den danske lovgivning er af ældre dato og
trænger hårdt til modernisering. Og indtil det sker, ville
det
være godt med Rådet for Større Trafiksikkerhed
på nettet."
Lysner
økonomisk
Christian Peytz noterer, at de danske bladhuse er begyndt at få
pæne indtægter fra netannoncerne. FDIMs opgørelse
viser, at bannerannoncerne gav 408 mio kr i 2006, 753 mio kr året
efter og 436 mio kr i første halvår i år.
Udviklingen er kommet sent i gang i Danmark sammenlignet med
nabolandene.
"Nu er branchen vågnet op til dåd. Man kan undre sig over,
at det varede så længe, og medierne tog sig god tid om at
komme
ud af startblokken. Nogle troede, nettet kun kunne bruges til
markedsføring, og imens løb andre med nogle positioner.
Men i løbet af de sidste 24 måneder er man vågnet.
Selv om endnu ikke alle i chefredaktionerne er helt omvendt."
Christian Peytz peger på Den
Blå Avis, hvis han skal
fremhæve en interessant netavis.
Læs mere
om Googles position
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|