 |
|
|
|
|
Borger + medie = borgerjournalist?
|
Refleksioner over danske mediers forsøg med at inddrage borgerne
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@update.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Mange hjemlige netaviser har forlængst taget trappen ned fra
elfenbenstårnet, og journalisterne eksperimenterer livligt med at
udvikle medierne igennem inddragelse af brugere og borgere.
Hverken form eller formål har endnu fundet endelige svar.
Navnet synes parterne hurtigt at være blevet enige om:
internationalt 'citizen journalism' eller CJ og herhjemme
'borgerjournalistik'.
Når man ser på produkterne, melder sig hurtigt to
spørgsmål:
Hvor er journalisterne i borgerjournalistikken? Og hvor er borgerne i
journalistikken?
Det er nok et sundhedstegn for et ægte eksperiment, at det kalder
på mange spørgsmål. Men antyder vel også, at
hvis formålet var at skabe en slags mini-journalister af
borgerne, er det på tide at revurdere konceptet. Og overveje om
borgernes medleven kan blive frugtbargjort i andre rammer hos medierne.
En flok mennesker er sikkert blevet inspireret i den forløbne
måned, nemlig os der deltog i Updates konference "Journalistik
tæt på borgerne" i Århus. Bagagen må have
bugnet af stof til eftertanke, da deltagerne drog hjemad. Ikke mindst
efter, at vi havde hørt om erfaringerne hos et par kolleger
på to medier, der energisk eksperimenterer med
borgerjournalistikken, Nordjyske og
JydskeVestkysten.
Skarpe
grænser
Medierne forsøger sig med flere modeller. Men det går
igen, at der er solide skotter mellem mediernes professionelle
journalistik og borgerjournalistikken. Man får ikke indtryk af,
at
der er så megen journalistik (set med proffe øjne)
indeholdt i borgernes ytringer, som også formidles varedeklareret
og afsondret fra mediernes egen journalistik.
Alligevel kan man lidt kuriøst aflæse de professionelle
journalisters normer, når de stiller borgerne i udsigt, at deres
bedste bidrag kan blive belønnet ved at blive publiceret i
papiravisen! Så kan man åbenbart ikke nå
højere.
Tænk, hvis borgerne synes, det er meget sjovere at diskutere
deres egne erfaringer i blogs, udveksle billeder af
børnebørn og læse om genboens tur til stranden i et
netindlæg. Det er vel også i orden?
Men den slags aktiviteter behøver næppe at være
eneste output af et digitalt samvær mellem medier og borgere.
2.000 på
JydskeVestkysten
Konferencedeltagerne blev orienteret om JydskeVestkystens erfaringer
med borgerjournalistik ved dens tovholder Henriette Pilegaard,
journalist i Sønderborg.
Bladhuset har siden januar 2008 arbejdet med borgerjournalistik og har
i dag engageret godt 2.000 borgerjournalister, heraf de 300 i
Sønderborg.
Skribenterne skal overholde en række regler for stoffet, men hvor
de på nettet godt kan kommunikere anonymt, skal de lægge
navn til, hvis stoffet også bringes i papiravisen. Selvom det
også sker, at de anonyme bidrag 'siver' over i papiret, som
Henriette Pilegaard udtrykker det.
Skribenternes stof bliver bragt uredigeret og uprioriteret. Det er
tydeligt markeret som noget for sig selv i forhold til avisens egen
journalistik.
800 hos Nordjyske
Nordjyske lancerede allerede august 2006 sit første eksperiment
med borgernes kommunikation på nettet, nemlig communitiet DitCentrum, men efterhånden er
der udvidet med en stribe lokale netsteder a la MitAalborg.
Borgernes bidrag kan optræde både på DitCentrum, i de
forskellige lokalområders netsider, på Nordjyske.dk og
endelig i den trykte avis -- ja endda også som vejrfoto på
husets tvstation.
Community manager er Jeanett Schmidt, og hun understreger, at mediet
ikke har ambitioner om, at borgerne skal agere som journalister:
"Vi opdagede hurtigt, at borgerjournalister ikke er journalister og
ikke skal sammenlignes med journalister, men folk elsker at læse
om Jakobs dag til stranden."
På Nordjyske er der 800 borgerjournalister, heraf ca 300 i
Aalborg. Og har de ikke produceret mere end godt 500 artikler, er der
til gengæld registreret 42.000 blogindlæg og henved 8.000
debattråde.
Nordjyskes skribenter skal også acceptere en række regler.
Og mens huset siger ja til anonyme indlæg på nettet,
forlanges fuldt navn, hvis stoffet bruges som artikler og eventuelt
indgår i den trykte avis.
På Nordjyske som på JydskeVestkysten bliver stoffet fra
amatørerne holdt skarpt adskilt fra prof'erne og varedeklareret.
For nu at hente et sprogbillede fra indvandrerdebatten: Ingen af
medierne integrerer, endsige assimilerer, skribenterne.
Tal for trafikken
Jeg vil ikke hævde, at de to mediers borgerjournalistik skal
have hele æren for de pæne tal for antal unikke brugere
på nettet. Men det er en kendsgerning, at begge mediers trafikale
kurver er
klart opadgående.
Jeg har hentet det seneste års antal unikke brugere om
måneden hos FDIM
(Foreningen af Danske Interaktive Medier). Jv.dk er (i runde tal)
steget fra 93.000 til 111.000 og Nordjyske.dk fra 112.000 til 154.000.
Begge medier har pæne
stigninger i bruger-trafikken.
Ny roller
Konferencens to Update-ledere puffede på hver sin måde til
deltagernes fantasi og oplistede mange former, som samarbejdet kan tage
i fremtiden, hvis parterne er åbne for forandringer.
Peter From Jacobsen
peger på, at borgere kan samarbejde med medier i roller som fx
landsbyreportere eller som bloggere med selvoplevet og erfaringsbaseret
stof. Og borgere kan meningsfuldt deltage i forskellige fora som fx
- borgerpaneler
- sociale mødesteder (communities)
- crowdsourcing (borgere hjælper med research)
- åbne redaktionsmøder (borgere kigger indenfor og
spiller med)
Hermed får også mediernes journalister ny roller som fx
redaktør, igangsætter, coacher, researcher, moderator
eller vicevært.
Konferencens anden leder Marianne
Hansen fastslog, at borgerjournalistik herhjemme i dag hovedsagelig
består af læserbreve, kommentarer, foromtaler og referater.
Men hun mener, at viften kan bredes ud og foreslår ny
samarbejdsformer med baggrund i 90'ernes løsnings-funderede
public journalism; en vej der i dag er gjort langt nemmere af den
digitale udvikling. Marianne Hansen:
"Der er store muligheder for lokale medier, hvis journalisterne
tør begynde at trække på borgernes egen viden,
erfaring og følelser."
Næste fase
Min egen konklusion fra konferencen er, at vi herhjemme endnu har til
gode at se eksempler på udfoldet borgerjournalistik, dvs et
begreb der står på begge ben. Jeg glæder mig til
eksperimenternes næste kapitel.
Det bliver for alvor spændende, hvis borgere og medier vover at
vælte skotterne og indgå i et ligeværdigt samarbejde,
hvis detaljer vi ikke har fuldt identificerede endnu.
Men hvor dialogen under alle omstændigheder baserer sig på
de to parters personlige kompetencer:
- journalistens faglige færdigheder og
- borgerens egne erfaringer og personlige viden
Læs mere
E-Media
Tidbits hos Poynter har i september fremhævet, hvad bloggen
kalder et vellykket eksempel på borgerjournalistik. En indbygger
i den lille by Wasilla, Alaska, Anne Kilkenny, offentliggjorde
i en mail en stribe velresearchede, verificerbare fakta om bysbarnet
Sarah Palin,
den hidtil totalt ukendte vicepræsidentkandidat, idet hun
vedkendte sig en kritisk holdning til Palin. Det var stof, som medierne
taknemmeligt greb og arbejdere videre med.
Borgerjournalistikken blev ikke ligefrem budt varmt velkommen på
et tillidsmandsstævne fornylig i Dansk Journalistforbund. Fra
debatten refererer DJ 10. september,
at "de fleste tilkendegivelser gik i retning af, at borgerjournalistik
undergraver branchen på alle tænkelige måder."
Debatten rummede en række "skarpe holdninger" bl.a. blev
borgerjournalistikken set som "et angreb på journalisters
overenskomster, undergravende for journalisters integritet og udhuling
af ophavsretten".
eJour har i maj 08 bragt artiklen Nicher til
borgerjournalistik om det nordjyske fremstød.
Hold også øje med rapporten Lokaljournalistik 2.0, som
Update offentliggør til
november med resultaterne af en
spørgeundersøgelse i medierne foråret
2008.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|