 |
|
|
|
|
Ny global handelsplads for fotos
|
Mødested for medier og fotografer - Skarp kritik af DRs
gratis-politik
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@update.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Tager fru Hansen et foto, som netmediet X vil offentliggøre
på sit netsted, skal fru Hansen have betaling, hvis hun er
fotograf og typisk er medlem af en fagforening med klare aftaler om
fototakster.
Har fru Hansen slumpet sig til at lave et lige så godt billede,
men tilfældigvis er sosu-assistent og ikke fotograf,
forudsætter netmediet, at det kan bruge billedet gratis i
alverdens kommercielle sammenhænge.
Den holdning indtager mange medier herhjemme over for de
amatører, der kaldes borgerjournalister, citizen journalists
eller lignende, og som bare fotograferer løs uden at have en
uddannelse og en fagforening i ryggen. Selv et licens-finansieret hus
som DR praktiserer den holdning, og den udløser skarp kritik fra
fotografside.
Men DR og andre danske medier skal måske i fremtiden ud på
en børs for at finde deres billeder. Og vil blive opkrævet
betaling.
Global
handelsplads
Det kan blive situationen, hvis fotograferende og filmende netbrugere
begynder at bruge den ny platform Demotix
systematisk.
Demotix er en global handelsplads på nettet, åbnet i
september af to professionelle mediefolk med det formål at skabe
et mødested, hvor interesserede kan købe og sælge
fotos og videoer.
Køberne antages at blive mediehuse verden over.
Sælgerne kan være både dygtige amatører og
også fx professionelle freelancere, der vil have afsat deres
produkter.
Sælgerne får under alle omstændigheder 70 pct af
salgssummen hver gang, et medie aftager et billede eller en video.
Handeler kan indgås med mange afgrænsninger -- fra total
eksklusivitet som en yderlighed over til tidsmæssig og/eller
geografisk regulering.
Demotix' chef (CEO) er Turi
Munthe, bosat i London og med engelsk-fransk-svenske rødder.
I About Us peger Turi
Munthe på, at en central ambition for Demotix er at rette op
på
nyhedsmediernes hastigt skrumpende udlands-dækning. Han
understreger også, at Demotix kan gøre det nemmere
for medierne at få billeddækket klodens stærkt
censurerede regioner. Ophavspersoner i sådanne situationer
får skærmet deres identitet af Demotix.
Visionen for Demotix bliver udtrykt således:
"We hope Demotix will bring Web 2.0 to journalism. We hope to be giving
a megaphone to the man and woman in the street with a story to tell."
Allerede fra starten har Demotix aftaler med en række
medie-aftagere, bl.a. Daily Telegraph,
Newsweek og La Repubblica, som forsynes med et feed til en daglig
leverance. Der er også indgået partnerskaber med Amnesty,
Reporters Sans Frontieres, Witness, Global Voices m.fl. om udvikling af
stedet.
De første billeder fra Demotix er dukket op i nyhedsmedierne.
Journalism.co.uk
fortæller, at Telegraph.co.uk har gjort brug af
nordkoreanske
fotos via Demotix.
DRs
gratis-politik
I Danmark bliver fotograferende netbrugere også opfordret af
medierne til at indsende fotos, men herhjemme sker det typisk uden
betaling. Ja, vores store licens-finansierede medie-hus DR forlanger
endda gratisydelser ud over alle grænser.
En foto-leverandør skal acceptere disse
vilkår:
"Når du indsender et billede til DR, accepterer du samtidig, at
DR nu og i fremtiden kan anvende dit billede på alle måder
og i et hvert eksisterende eller fremtidigt medie under DRs kontrol.
Dit billede vil ikke blive videregivet til tredjemand, men det kan
indgå i programmer mv., som sælges eller på anden
måde overdrages til tredjemand."
Den måde at behandle fotografiet på har fået
DJ-fotografernes
formand, Peter
Thornvig til at finde de
store bogstaver frem, og han kalder DRs fremgangsmåde "tarvelig".
Det sker i DRs medarbejderblad DRåben (klik på 1.
august), hvor han går i clinch med Ulrik Haagerup,
divisionschef for DR Nyheder:
"Det er tarveligt, at man opfordrer helt almindelige folk til at sende
billeder ind, samtidig med at de skal fraskrive sig enhver form for
ophavsret til materialet. Nogle vil helt sikkert mene, at der er tale
om brødnid -- og det
må de så mene. Som professionel ved jeg, at et billede, der
er taget i én sammenhæng, på et senere tidspunkt kan
blive brugt i helt andre og være rigtig mange penge værd.
Men hvis man stiller sig tilfreds med de betingelser, der forklares
på DRs hjemmeside, så har man afskrevet sine rettigheder
til DR, som så kan tjene pengene på det."
I sit svar mener Ulrik Haagerup sig åbenbart kompetent til at
motivfortolke folk:
"Folk sender billederne ind til dr.dk og andre medier, fordi de gerne
vil dele dem med andre -- ikke for at tjene penge på dem."
DR kan
sælge videre
DR-aftalens krav om, at brugere skal være indforstået med,
at DR kan sælge billeder videre til tredjemand, får denne
kommentar med på vejen af DR-chefen:
"Det er for at undgå juristeri. Vores historier udkommer ikke kun
på vores egne platforme -- de optræder også på
skærme i taxaer og S-tog og mange andre steder. Hvis vi skulle
ringe til indsenderne og spørge om lov for hver enkelt ny
platform, ville det være alt for besværligt."
Modellen hos
Panoramio
Sommetider kan det, som er besværligt for den ene part,
være identisk med en rettighed for den anden. Og det er jo kernen
i DR-samarbejdet (hvor skismaet selvfølgelig forlængst er
løst for de professionelle fotografer).
På nettet møder vi jævnligt systemet med aftaler,
der tilgodeser begge
parter. Hos de store billeddelings-steder kan brugere såre
simpelt forsyne hvert enkelt foto
med en digital besked til omverdenen.
Fx har jeg fornylig lagt et halvt hundrede fotos, hovedsagelig om
arkitektur i
Finland, på Googles Panoramio.
Skulle nogen få lyst til at
bruge et af dem, vil et klik automatisk give besked om billedernes
"Attribution Non-commercial No Derivatives", dvs at
- jeg bevarer ophavsretten
- jeg tillader al anden end kommerciel anvendelse
- jeg tillader ikke andre at modificere mine fotos.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|