 |
|
|
|
|
Grønlands gode forbindelser
|
Store forandringer af journalistikken på grund af et bundt fibre
på havbunden
Af Steffen Fog, ejour@steffenfog.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Grønland bliver til marts forbundet med både Europa og
Nordamerika via et 4.700 km langt søkabel, Greenland
Connect, den hidtil største udskrivning (totalt 1,2 mia kr)
for det lille samfund med 57.000 indbyggere. De 4.700 km svarer til
afstanden fra København til Burkina Faso i Afrika.
Dermed kan det grønlandske medielandskab se frem til at blive
ændret hurtigere end øens bjerglandskaber, der ellers
hastigt
skifter karakter på grund af bræer, der smelter
væk.
Især for fire forhold får kablet efter min vurdering
betydning:
- De grønlandske netbrugeres (læseres, seeres,
lytteres) adfærd
- Journalisters arbejdsvilkår og arbejdsredskaber
- Formidling af journalistik og stof til folk i Grønland fra
grønlandske medier
- Udbredelse og tilgængelighed af journalistisk stof fra
Grønland til omverdenen og vice versa
Pris ned,
trafik op
Det første forhold er stærkt påvirket af, at
bredbånds-internet i Grønland i dag er volumentakseret,
dvs man betaler
42 øre pr MB. Med et søkabel vil priserne
formodentligt falde, og brugeradfærden vil derfor ændre
sig, så folk surfer mere frit og efter interesse, frem for alene
at holde sig til de strengt nødvendige sider.
Det skaber mere trafik, men vil også betyde, at netforbrugerne
orientere sig bredere og ikke mindst mere fragmenteret. Dermed kan de
fælles referencerammer blive smallere, og efterspørgslen
vokser efter flere (journalistiske) sites i, om og fra Grønland.
Produktivitet
i medier
Nok har journalister i Grønland i dag samme digitale og
elektroniske redskaber, som journalister kender i Danmark. Men
arbejdsvilkårene er påvirket af de langsommere
nethastigheder.
Ligesom hurtigere computere og processorer kan øge en
journalists produktivitet på kontoret, kan hurtigere internet
have samme effekt.
Det gælder fra noget så banalt som kortere svartider
på søgning, over ny muligheder for at leje og bruge
servere i Danmark og over til avanceret databehandling eller
database-brug
under CAR-arbejde (computer assisted journalism).
Netkapacitet
vokser
For det tredje øger søkablet den samlede
internetkapacitet, og samtidig har Tele Greenland besluttet af
opgradere radiokæden, der forbinder de fleste af de øvrige
grønlandske byer.
Dermed får langt de fleste forbrugere bedre og hurtigere
forbindelser. Tele Greenlands prispolitik resulterer formodentlig i, at
alle i Grønland får adgang til billigere internet -- og
ikke kun de byer, som bliver direkte koblet på søkablet
(Nuuk og Qaqortoq).
Herigennem bliver der åbnet for ny platforme til formidling af
journalistisk stof i Grønland, fx mere brug af podcasts, video
på nettet, live-webcasts fra begivenheder, webcams osv.
En af Grønlands landsdækkende aviser har allerede taget
nogle af disse muligheder i brug med video på nettet og webcams.
Hosting i Danmark
Der er næppe tvivl om, at det samlede forbrug af indenlandsk
journalistisk stof i Grønland vil vokse, ligesom de bedre
forbindelser åbner for flere nichemedier og smalle internetsites.
Dertil kommer, at indenlandske grønlandske medier kan hoste
avancerede webløsninger i Danmark og lave mere avanceret
indhold. De kan dermed også gøre brug af den større
konkurrence, der er i Europa og USA på dét marked.
I dag er forbindelserne for dyre og for langsomme til, at
grønlandske medier kan tilbyde deres brugere avancerede
løsninger hostet i udlandet. Og da det kan være endnu
dyrere at opbygge dem på servere placeret lokalt i
Grønland, ligesom det kræver specialkompetencer, er
grønlandske medier ofte afskåret fra avancerede tilbud.
Mere fokus
på Grønland
Der er mere fokus på Grønland i disse år, bl.a.
på grund af debatten om det globale klima.
Samtidig vokser den del af turismen, der efterspørger
uberørt natur og kultur, eksotiske steder med stor
herlighedsværdi og pralværdi.
Den udvikling bringer information og nyheder fra Grønland i
højere kurs. Bedre muligheder for at sende digitalt,
journalistisk behandlet stof fra Grønland til omverdenen kan
vise sig at være et marked i vækst.
Jeg forudser meget mere digital formidling fra Grønland, fx
webcams, der viser afsmeltning som det førnævnte fra
avisen Sermitsiaq, men
også lyd og levende billeder som webcast, podcasts, net-tv mv.
Her er det værd at bemærke, at forøgelsen af den
potentielle båndbredde UD AF Grønland er meget
større end IND I Grønland. De nuværende
satellitforbindelser er nemlig asynkrone, dvs der er en større
båndbredde ind i Grønland end ud (simpelthen fordi
efterspørgslen fra grønlænderne af internetindhold
hostet uden for Grønland naturligvis er større end
efterspørgslen den anden vej).
Når hastigheden stiger og prisen falder, vil trafikken FRA
Grønland uden tvivl også gå i vejret, og
grønlænderne vil bruge internettet endnu mere, fx hente
mere stof fra omverdenen.
Folk i Grønland er meget sultne efter nyt fra omverdenen og er
vokset op i en kultur, der i høj grad er glad for teknologi (og
i højere grad end fx Danmark er afhængig
af den).
Havis og internet
Samlet set kan man altså vente ændringer i
internetadfærden i Grønland og herunder i journalistik
på nettet, når Greenland Connect åbner.
Ligesom havisen gjorde det muligt for eskimoerne fra Canada at gå
over Smith Sund og befolke Grønland for omkring 1100
år siden, invaderer internet via søkablet snart for alvor
Grønland.
Læs mere
eJour-artiklen Nettet
padler derudaf i Grønland i okt 04
Computerworld Net-ivrige
Grønland vil have søkabel ud til verden maj 07
Computerworld Nyt
søkabel kan blive en guldgrube for Grønland dec 07
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|