 |
|
|
|
|
Rettelser skal være synlige
|
Nettet kan hjælpe medier til bedre systematik og overblik i
fejlretning
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@update.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Den gamle talemåde om, at læger begraver deres fejl,
mens
journalister offentliggør deres, holder stadig. Men når
journalister så skal til at rette de uundgåelige fejl,
bliver rettelsen til tider begravet på en diskret side i avisen.
Det samme gælder i netaviserne, og her hersker tydeligvis vidt
forskellige regler i medierne.
Det vil Pressenævnet have ændret og har formuleret en ny
model for, hvordan medier bør håndtere berigtigelser
på nettet.
Uafhængigt heraf er et par af de store mediehuse selv i gang med
at forbedre systematikken i deres fejlretning på nettet.
Den enkleste facon er naturligvis bare at rette det forkerte og
så komme videre. Men er der tale om andet end en slåfejl,
forekommer den form ikke etisk ansvarligt. Det er derfor nyttigt for
netbrugerne, om redaktionerne får skabt systematik og
større gennemsigtighed på basis af entydige regler kendt
af alle medarbejdere.
Udenlandske medier
I udlandet finder vi ofte en henvisning på netmediets forside til
én stor opsamlingsside længere ind i netstrukturen.
Se fx New York Times, hvor der i
forsidens fodpose findes et link til Corrections.
Vi har det tilsvarende i Los Angeles
Times med Corrections
i venstre spalte. Her bliver man også gjort opmærksom
på husets Readers' Representative.
Hos BBC er tingene ligeledes opsamlet på en side, Complaints med undersider,
og den bliver man vist hen til fra forsiden
(fodposen nederst).
På The Guardian har man
ligefrem lavet en 'Article history' til hver artikel, så
læserne her kan følge med i opdateringer og eventuelle
ændringer. Henvisningen kan ses ved artiklernes bylines.
Nogle medier bruger som digi.no en facon, der er charmerende i
sin enkelhed: det forkerte ord i den oprindelige artikel bliver streget
over (men er stadig synligt) og tilføjes det rettede (se eksempel). Den
model er naturligvis kun anvendelig i de små og simple rettelser.
Politiken
laver om
Flere danske medier er for tiden i gang med at udvikle ny måder
til fejlretning på nettet.
På Politiken oplyser Læsernes Redaktør Henrik
Kaufholz, at redaktionen netop nu arbejder med ideer til forbedring
af den nuværende måde at rette på på nettet.
Han siger til eJour:
"Vi prøver at finde en form, der både gør rettelser
mere synlige og samtidig respekterer netnyheders hurtige rytme."
Muligvis bliver der på Politiken tale om en form med en fast
netside, hvor rettelserne oplistes, og hvorfra de nyeste fx fem eller
syv dages rettelser sendes op med et link til en 'rulle' på
forsiden a la Mest Læste.
Ris og ros hos DR
På DR har Henrik Kaufholz' kollega, Lytternes og seernes
redaktør Jacob Mollerup i flere år drevet på for at
få skabt mere systematik og oversigtlighed i DRs rettepolitik;
nettet er jo den oplagte platform til den slags informationer, og nu
begynder anstrengelserne så småt at bære frugt.
I den forløbne måned er en ny side til rettelser Ris og Ros blevet
aktiveret. Det er ganske vist ikke en side for hele DR, som er
oprettet, men kun for DR Nyheder, hvis chef Ulrik Haagerup i sin
udaterede velkomst kalder stedet en 'rettelsesside' til opsamling af
fejl i DRs nyhedsdækning. Til gengæld dækker siden
ikke kun dr.dk, men alle husets nyheds-platforme. Konceptet virker lidt
gammeldags i sin envejs-kommunikation, ligesom der savnes forbindelse
med hele klagesystemet
hos Lytternes og Seernes Redaktør.
Stedet skal også lære at linke til sine kilder, fx selve
kendelsen fra Pressenævnet, når sådanne sager omtales.
Ris og Ros-redaktionen publicerede sit første indlæg 9.
oktober, og på siden er sat plads af til i alt seks
indlæg. De ældste indlæg skubbes gradvis nedad
af nyere, og til sidst ser det ud til, at de bare slettes, for der er i
hvert fald ikke link til et arkiv.
DR har ikke hidtil gjort meget ud af nyskabelsen. DR udsender ellers
daglige nyhedsbreve om stort og småt, men har ikke omtalt den
her. Da jeg sidst i oktober spurgte til den i DRs Programservice,
kendte man
ikke dens eksistens. Siden er heller ikke med i den alfabetiske
oversigt for dr.dk.
Det vil sikkert fremme kendskabet til siden, om DR a la BBC-modellen
gør opmærksom på den med et link på forsiden.
Som det er i dag, finder man først frem til Ris og Ros via et link i
næste lag under DR Nyheder, allernederst til venstre.
TV 2
På TV 2 har man også planer om at systematisere
fejlretningen, men ikke om også at skabe større
offentlighed omkring den.
Sagen ligger på skrivebordet hos Carsten Folke Møller, der
er souschef på TV 2 Net, og han siger til eJour:
"Vi er netop i disse uger i færd med at implementere et nyt
system til opsamling af henvendelser fra seere og brugere. Dette skal
sikre, at vi får samlet alle henvendelser -- også dem om
fejl -- ét sted, hvor de enkelte redaktioner så kan
tilgå deres del af posten og reagere på den."
Samtidig med, at Carsten Folke Møller fastslår, at huset
ikke har planer om et fejl-retningssted på nettet, forudser
han, at husets ny Seernes Redaktør
Lars Bennike "jævnligt som en del af sit virke skriver om
fejl på sit site. Her vil der sikkert også med tiden ske en
opsamling af kendelser mod TV 2, ligesom vi naturligvis bringer
berigtigelser på de sites, hvor grove fejl i
første omgang måtte være publiceret."
Ny praksis i
Pressenævnet
Pressenævnet kan pålægge medierne at
offentliggøre genmæler og fældende kendelser.
Nævnet havde tidligere ikke nogen fast praksis for, hvordan
offentliggørelsen skulle ske, når der var tale om et medie
på nettet.
Nu har nævnet spillet ud med en model, men skal dens ordlyd tages
for pålydende, er det næppe sandsynligt, at den bliver
kalkeret af, når netmedier skal håndtere berigtigelser og
andre rettelser.
Udover at rette i selve den oprindelige, fejlbehæftede artikel
skal de netmedier, der vil følge Pressenævnets ny praksis,
også bringe berigtigelser "særskilt på websitet som
en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel".
Det vil altså sige, at nævnet vil have netmediet til at
give rettelser SAMME placering som den fejlbehæftede artikel.
Resultatet kunne blive, at selv tophistorier på et netmedies
forside må vige midlertidigt for en berigtigelse.
Reglerne for nævnets arbejde findes i Medieansvarsloven,
og her er placerings-kravet da også mere neddæmpet. Loven
siger om offentliggørelse af genmæler og fældende
kendelser (par. 39 og 42), at de skal placeres "på en så
fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges."
Så mon ikke der er plads til fortolkning af nævnets ny
praksis?
I den fortolkning må tages hensyn til, at netlæsere og
avislæsere ikke opfører sig ens. Jeg vil anslå, at i
dag (eller i nær fremtid) finder over halvdelen af brugerne frem
til en artikel på nettet via søgemaskiner, rss feeds og
lign., dvs man går direkte til den ønskede artikel og ser
slet ikke netmediets forside.
Derfor er det i fin overensstemmelse med god netadfærd, at en
rettelse sker direkte ved den originale, fejlbehæftede artikel,
så man ikke risikerer at læse den uden at blive
opmærksom på, at den er blevet rettet og hvordan.
Derudover kan mediet -- uden ligefrem at fortrænge topnyheden --
lave en vejviser fra forsiden, så brugere nemt kan finde frem til
en oversigt og til en konkret sag.
Fagblad
udløser ny praksis
Den sag, der udløste Pressenævnets udspil, stammer fra
fagbladet
Journalisten.dk, og man kan læse detaljerne hos nævnet. Her
ligger
kendelsen i resume
og fuld
ordlyd.
Dengang signalerede nævnet, at Journalisten.dk kun slap for
kritik i sagen, fordi praksis havde været uklar
vedrørende berigtigelser på hjemmesider. Det hed ordret i
kendelsen:
"Pressenævnet finder, at det af hensyn til nye læsere var
hensigtsmæssigt, at www.journalisten.dk bragte en artikel med den
indarbejdede rettelse. Læsere af den oprindelige artikel med
fejlen kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på
artiklen og på den måde blive gjort bekendt med rettelsen.
Disse læsere har således ikke fået
tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på
rettelsen, som derfor -- i tillæg til artiklen med den
indarbejdede rettelse -- burde have været bragt særskilt
på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige
artikel. Da praksis vedrørende berigtigelser på
hjemmesider tidligere har været uklar, finder nævnet
imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik i dette tilfælde."
Siden har nævnet så i september befæstet sin praksis.
Det er sket over for
Ekstrabladet.dk, og nu beklager nævnet direkte, at "det ikke var
muligt at finde
frem til genmælet uden at klikke ind" på den
pågældende artikel, hvor
der var et link til genmælet". Kendelsen i resume
og fuld
ordlyd.
På Politiken har Læsernes Redaktør Henrik Kaufholz
kritiseret Pressenævnets ny praksis i sin blogklumme
4. oktober, og han vender sig også mod nævnets krav om
samme placering: "At en rettelse skal ligge i toppen af en netavis --
uanset om der udbryder krig i Georgien eller er valgt en ny
præsident i USA -- er en dårlig idé."
Dagen efter blev klummen kommenteret af redaktionschef Jan Kristensen,
Fyens
Stiftstidende, medlem af Pressenævnet valgt af
redaktørsiden. Til trods for at kommentaren omhandler
nettet, kan den kun læses i papiravisen. Her oversætter Jan
Kristensen nævnets ordlyd til, at rettelse af en markant
redaktionel fejl
blot skal være "tilgængelig på den forside, hvor
læseren orienterer sig om dagens nyheder".
Så ja, nævnets krav om 'samme placering' giver sikkert rum
for fortolkning.
Fem
Politiken-regler
Den nuværende praksis for Politikens fejlretning (også
gengivet i
Henrik Kaufholz' klumme) anviser en række
løsningsmuligheder, hvor indgrebet optrappes efter fejlens
alvor. Jeg gengiver her i oversigtsform:
- Stave- og sprogfejl, der opdages efter offentliggørelsen,
rettes uden videre og uden bemærkninger.
- Mindre faktuelle fejl rettes også uden videre, men skal
medføre en besked om, at artiklen er opdateret.
- Større eller afgørende faktuelle fejl skal rettes,
straks de opdages. Artiklen skal udstyres med en besked om, at den er
opdateret. Desuden skrives en tilføjelse i bunden af artiklen
med en forklaring på, hvad der er rettet. Forklaringen
fremhæves med fed skrift.
- Fuldstændig misvisende artikler overskrives og opdateres
med
en ny tekst, der forklarer fejlen.
- Kun i helt specielle tilfælde fjernes eller slettes
artikler
fra politiken.dk. For det første kan det ikke lade sig
gøre: De vil altid eksistere et sted i cyberspace. For det andet
vil artikel-linket pege på en tom side. Her skal læserne i
stedet møde en korrektion.
Læs mere
- Freelance-journalisten og forfatteren Craig Silverman, Montreal,
søsatte i 2004 netstedet
Regret the Error. Hans erklærede formål er at bidrage
til at "make
news reporting more accurate and transparent". Udover aktuelle sager
findes en lang liste
over avisers fejlretningssider.
- Orientering om eJours
fejlretnings-praksis feb 06
- Se også side-vinklen i eJour-artiklen Fingrene væk
fra arkivet juni 08.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|