 |
|
|
|
|
Fyn gør op med arven fra papiravisen
|
Fyens.dk placerer ikke mere altid den bedste historie i top
Af Henrik Nylander Svoldgaard, nylander@mail.djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Fyens.dk har netop været
gennem en større ombygning og har fået nyt design. Dermed
er vanetænkningen sendt på lossepladsen. Efter eget udsagn
går det strygende, og resultatet er da også spændende
og vækker begejstring hos en brugervenligheds ekspert. Men han
påpeger også en række fodfejl.
eJour har kigget nærmere på Fyens.dk og spurgt, hvorfor det
ny netsted ser ud, som det gør.
Vi har også bedt brugervenligheds-ekspert Jonas Als fra Userminds, der laver
usability-tests, vurdere Fyens.dk. Den korte version lyder:
"Fyens.dk fremstår som en moderne netavis med fokus på
store billeder, store overskrifter og brugerinddragelse. Uklare
overskrifter og manglende angivelse af sektion gør det
svært for læseren at vurdere, om en artikel er værd
at klikke sig ind i. En del små justeringer kan forbedre
brugeroplevelsen væsentligt."
Historien i toppen
Og hvad har de så gjort på Fyens.dk?
De har blandt andet gjort op med den ifølge redaktionen
forældede tankegang fra papiravisen om, at den bedste historie
ligger i toppen, og jo længere du kommer ned, jo mindre
relevante/interessante bliver historierne.
"Vores ny design gør, at vores tophistorier, der altid er i fuld
bredde, ikke kan ryge ind i de følgende placeringer, der er
tospaltet. Til gengæld flyttes de længere ned på
siden. Her vises de igen i fuld bredde med et stort billede og med en
rubrik i stor skriftstørrelse. Dermed tvinger vi læseren
til at scrolle ned ad siden," forklarer web-redaktør Peter
Bergman og fortsætter: "Det betyder, at læseren
præsenteres for de historier, der ikke er tophistorier, men som
kan have interesse for en del af læserne. Det øger
klikraten på de smallere historier."
Ifølge Peter Bergman betyder det ny system, at de gode historier
bliver ved med at få klik og dermed får en længere
levetid, helt op til 72 timer. Desuden er der en liste over alle
tophistorier de seneste 72 timer.
Ingen faste
pladser
"Ved indplaceringen er vi ligeglade med, om det er en indlandshistorie,
en sportshistorie eller en lokalhistorie. Vi vurderer, om en historie
er væsentlig for vores læsere. Og derfor placeres den ikke
efter, at fx sport altid skal stå et bestemt sted. Det skal helst
være sådan, at hvert skærmbillede skal indeholde
noget for alle. En hård nyhed, underholdning, sport og business
osv. Vi har altså gjort op med avistankegangen med siloer og
faste pladser," understreger Peter Bergman.
Brugervenligheds-ekspert Jonas Als mener, at man skal være
forsigtig med at droppe de faste pladser:
"Der er ikke plads til alle historier i et skærmbillede, og hvis
en sportsidiot gentagne gange går forgæves efter sport,
finder han en anden side."
Lang forside
Før Fyens.dk lancerede sit ny design 1. september, forsvandt de
gode historier ud af forsiden efterhånden, som der blev proppet
ny historier ind i toppen. De gled simpelthen ud af siden. Det sker
ikke mere. Siden er lavet længere, og folk scroller med
glæde hele vejen ned igennem.
"Der bliver ved med at være gode historier at komme efter. Og de
får den præsentation, de fortjener. Med et stort billede og
en stor rubrik," fortæller Peter Bergman.
Jonas Als påpeger, at det også er nødvendigt at
scrolle for at finde indholdet.
"Det store banner i toppen, sammen med det store billede på den
øverste historie, kan umiddelbart godt give indtryk af, at der
ikke er ret meget indhold på siden. Altså en tynd avis. Det
forudsætter, at man scroller, og det er der altså nogle
læsere, der ikke gør," mener han.
Ingen
indledning
De prioriterede historier på Fyens.dk vises altid med et stort
billede, en rubrik og en liste over relaterede historier, men så
heller ikke mere. Hvis læserens nysgerrighed er vakt, må
læseren klikke på artiklen for at få uddybet
historien. Ikke noget med en manchet eller en indledning. Det genererer
naturligvis igen flere klik, fordi man må klikke på
artiklen for at læse den.
Men det stiller nogle redaktionelle krav til skribenten. Rubrikken er
nødt til at være dækkende for historien,
påpeger Jonas Als.
"Hvis læseren klikker på en historie, fordi der er et flot
billede eller en interessant rubrik, men historien ikke indfrier
læserens forventninger, vil det naturligvis generere flere klik,"
siger han og tilføjer, at "hvis læsere gentagne gange
oplever at blive snydt, vil de søge andre steder hen for at
få deres nyheder."
Den problemstilling er de opmærksomme på hos Fyens.dk
"Vi må selvfølgelig ikke snyde læseren, og vi har da
også diskuteret problemstillingen en hel del. Men vi
får ikke nogen klager fra læserne, og jeg tror ikke, at det
er et problem. Desuden får læseren hele historien, straks
han klikker på historien," siger Peter Bergman.
Store billeder
De store billeder er årsag til et andet kritikpunkt fra Jonas
Als. Han mener, at læseren kan overse en del af det redaktionelle
indhold på siden på grund af de store billeder.
"Når man vælger så store billeder, stiller det krav
til kvaliteten af billederne. Det er ikke godt nok at bruge
illustrationsbilleder. Fx blev brugt et billede af en mobiltelefon til
en historie om, at telefonnettet var brudt ned. Det bliver
læseren blind overfor. Læseren kan nemt komme til at
opfatte billedet som en reklame. Og undersøgelser viser, at jo
mere et billede ligner en reklame, jo hurtigere kigger man væk,"
forklarer han.
Reklame eller tekst?
Generelt mener Jonas Als, at det er svært at se forskel på
redaktionelt indhold og reklamer.
"Læseren får hurtigt indtryk af, at højre spalte er
en reklame-spalte, og venstre spalte er redaktionel. Selvom der faktisk
er meget redaktionelt indhold i højre spalte. Det er
ærgerligt," siger Jonas Als.
Links i
brødteksten
Når man har klikket sig ind på en artikel og går i
gang med at læse brødteksten, vil man midt i teksten blive
afbrudt af noget, der ligner mellemrubrikker. Det er imidlertid links
til andre steder på stedet, fx til debatten, relaterede artikler,
citater, faktabokse eller noget helt femte.
Peter Bergman mener, det er med til at fastholde læserne på
siden. Tankegangen er, at de
såkaldte stoplinjer skal dirigere
læseren videre på siden og dermed øge
besøgstiden og igen generere flere klik.
"Før lanceringen af den ny side blev relaterede artikler
læst 1 ud af ti gange. Nu læses de meget oftere, og folk
bruger længere tid på siden. Det er blandt andet på
grund af stoplinjerne. En del af stigningen skyldes også listen
med
relaterede artikler, der præsenteres på forsiden,"
fortæller han.
Eksperten Jonas Als finder linkene i brødteksten problematiske:
"Det virker, som om Fyens.dk ikke tager deres egne artikler alvorlige.
Man opfordrer jo nærmest læseren til ikke at læse
artiklen færdig."
Desuden problematiserer Als ideen med relaterede links:
"Det er svært at vide, hvad der er relateret i brugerens hoved,
og linkene i brødteksten virker forstyrrende."
Stoffet
læses mere
Fyens.dk ny design gik som sagt i luften 1. september 2008.
Internetchef Richard Wraae fra Fyens.dk kan berette om, at siden
lanceringen læses der 30- 40 procent flere af artiklerne på
siden end før. Og at antallet af sider, der vises, er steget med
20 procent.
"Så må vi håbe, stigningen i sideantal ikke skyldes,
at folk klikker på artikler, de tror har et andet indhold, end de
faktisk har," lyder det spøgefuldt fra Jonas Als.
Det mener Peter Bergman ikke er tilfældet, da de kan se, at
læserne også bruger længere tid på de enkelte
artikler.
Det ny design har ifølge Richard Wraae medført, at
Fyens.dk kan sælge mange flere reklamer:
"Med det gamle design var vi nået til en situation, hvor vi
simpelthen ikke havde plads til flere bannere, selvom vi sagtens kunne
sælge pladsen. Den plads har vi nu."
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|