 |
|
|
|
|
Link ikke til eksterne sider
|
Et af de 10 bud er ved at blive afskaffet på netmedier i udlandet
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@update.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Et af de 10 bud på nettets nyhedsredaktioner hedder:
"Thou shalt not link to outside sites."
New York Times vælger den bibelagtige formulering for at
signalere buddets ophøjede status som
stentavle-uforgængeligt. Alligevel er det nu ved at blive brudt
ned, og medierne begynder at linke til eksterne netsider, ja endog til
potentielle konkurrenter.
I årevis har de fleste professionelle nyhedsmedier til forskel
fra alle andre kommunikatører på nettet demonstreret en
arg modstand mod at tilbyde læserne et link til en citeret kilde
eller andet tilgrundliggende materiale for en artikel.
Dén holdning er nu gradvis under optøning -- endnu mindst
i Danmark -- og der er tegn til bevægelse i flere lande, bl.a. i
USA, Storbritannien og i Norge. Her har mediernes linking været
diskuteret i den seneste tid, og i Norge foreslår en gruppe
journalister nu indført fælles retningslinjer for
netmediers citering. Det motiveres med ønsket om at forbedre og
kvalitetsstemple journalitikken.
USA under forandring
I USA har New York Times taget fat om emnet i artiklen Mainstream
News Outlets Start Linking to Other Sites 12. oktober og noterer,
at påbudet om ikke at linke til eksterne sider er ved at erodere.
Artiklen påviser, at flere store nyhedsmedier er ved at
ændre deres hidtidige restriktive link-politik; det gælder
bl.a. særlige sider på Washington Post, New York Times selv
og tv-selskabet NBC.
Tidligere i år har den respekterede mediekommentator Jeff Jarvis
(lektor på City University i New York) formuleret en
Kant-inspireret Golden
Rule of Links in Journalism:
"Link unto others’ good stuff as you would have them link unto your
good stuff."
Tyverier i England
I England går bølgerne højt i en diskussion om
copy-paste journalistikken, der nogle steder ses som ledelsers
forsøg på at klare arbejdet på redaktionerne med
færre medarbejdere. Her klippe-klistrer journalisterne hinandens
historier i et forrygende tempo, der blæser kildekreditering,
linking, bruger-vejvisning og anden redaktionel finfølelse ud af
redaktionerne.
Begreber som stoftyveri og plagiering suser rundt i netdebatter.
Journalister ser kvalitetsjournalistikken udfordret af en ledelse, der
ensidigt satser på trafik. Mens ledelser begrunder copy-paste'n
med ønsket om konstant at kunne tilbyde brugerne et opdateret,
nuanceret nyhedsbillede.
Se fx kommentarerne fra professor Roy Greenslade, City University i
London, Telegraph
journalists question the ethos of their paper's new media journalism
og The
dangers of 'hit parade' journalism i The Guardian.
Greenslade har siden
oplyst, at de to indlæg udløste det største
antal kommentarer nogensinde i hans flere års blogging. Han fik
talrige eksempler (fra kilder med krav om anonymitet) på tyveri,
men kunne også gengive nogle eksempler på linking mellem
aviser.
Norske
regler?
I Norge har redaktionsklubben på DN.no
(selvstændigt medieselskab i forhold til papiravisen Dagens
Næringsliv) spillet ud med et forslag om at indføre
fælles retningslinjer for citering og linking i netmedier.
Forslaget blev fornylig præsenteret i Oslo Journalistlag (men der
blev ikke taget stilling til det, da tidsfristen for forslag var
skredet). Nu overvejes at få emnet op i Norsk Journalistlag. Det
oplyser lederen af DN.no's redaktionsklub, Martin Riber Sparre, til
eJour.
De norske journalister er trætte af, at original netjournalistik
i dag bliver ribbet af konkurrenter og gengivet på disses
netsider med få minutters forsinkelse. Uden link-henvisning
tilbage til originalstoffet.
Sigtet med forslaget er, at det skal være "økonomisk
lønsomt at investere i god, egenproduceret journalistik
også i vores digitale hverdag."
Klubben foreslår derfor, at der indføres en regel om, at
citathistorier skal udstyres med link til originalartiklen.
I forvejen må medier jo ikke kopiere, men kun citere -- dvs kun
bringe en kort, relevant bid -- af en andens artikel.
Hvis denne citathistorie så bliver forsynet med et link til
originalhistorien, antages flere læsere at dykke ned i
originalen, som dermed får mere trafik.
De fleste norske netmediers indtægter er hovedsagelig baseret
på antal besøg på netsiderne.
Derfor ser de norske journalister linket som et middel til at
gøre den originale journalistik mere rentabel.
Norsk debat
DN-klubbens forslag har givet debat i det norske fagblad Journalisten,
og synspunkterne er blandede, samtidig med, at flere chefer har travlt
med at bedyre, at de skam linker intenst.
Fx siger nyhedsbureauet NTB, at Selvfølgelig
lenker vi til eksterne kilder, men tilføjer, at det ikke kan
pålægge kunderne at viderebringe links.
I en anden artikel
skyder E24 og Hegnar Online på hinanden, mens
chefredaktøren for Drammens Tidende Geir Arne Bore mener, at
manglende link kan sidestilles med brud på Vær
Varsom-reglen om, at man skal opgive kilden, når oplysninger
er hentet fra andre medier.
"I avis er det et trykt ord. På nett må det innebære
at linke. Ved å ikke lenke oppgir man bare kilden halvveis,"
mener
han.
Den ansvarlige redaktør for Norges DR, NRK.no, Bjarne Andre
Myklebust citeres
for at skyde skylden for de få links i stoffet på husets
journalister, og sammesteds siger den ansvarhavende redaktør for
VG.no Espen Egil Hansen, at linking ikke handler om resurser, men om
journalisternes hoveder: "Vi har en sterk journalistisk tradisjon for
enveiskommunikasjon hvor det er ubehagelig å lede folk videre til
annen informasjon."
Forslagets
ordlyd
Forslaget fra Redaktionsklubben i DN.no går ud på at
få udarbejdet fælles retningslinjer ved citering af
nyhedshistorier på nettet:
"Forslaget har først og fremst bakgrunn i et ønske om
å bidra til at det skal være økonomisk
lønnsomt å investere i god, egenprodusert journalistikk
også i vår nye digitale hverdag.
I dag kan det ofte bare gå minutter fra en sak er publisert
på nett til konkurrerende nettpublikasjoner har plukket den opp
og lagt ut en egen versjon på sin side.
Eksklusivitetsperioden er ofte så ekstremt kort at den i seg selv
praktisk talt knapt har noen verdi.
Norske nettmedier er som regel flinke til å oppgi kilden for
saken. Det har selvsagt en verdi i forhold til merkevarebygging, det er
en fjær i hatten for journalisten og publikasjonen – men ikke
særlig mer.
Det må antas at relativt få lesere tar seg bryet med
å finne frem til den originale saken.
De fleste norske nettavisene baserer seg på inntekter som i
hovedsak skriver seg fra antall besøk på egen side. Slik
det er i dag kan en klippet sak fra en annen publikasjon generere like
mye inntekter som en egenprodusert sak. Produksjonskostnadene vil
imidlertid være en brøkdel for den som klipper,
sammenlignet med publikasjonen som har laget originalversjonen.
Redaksjonsklubben i DN.no frykter en utvikling der det blir for
lønnsomt å basere seg på klippe-journalistikk
fremfor å produsere saker selv.
Det kan føre til at viktige saker som koster mye å jobbe
frem blir lite belønnet økonomisk og dermed
nedprioritert. Nettavisenes inntekter har etter hvert kommet opp
på et nivå som gir rom for å satse på tyngre,
mer kostnadskrevende journalistikk. Derfor er det viktig å
utnytte de mulighetene som nettet faktisk gir til å sikre
lønnsomhet for slik produksjon.
Det er flere virkemidler som kan tas i bruk for å oppnå
dette. Det beste og mest opplagte etter DN.nos mening, er at sitatsaker
utstyres med dyplenke til originalartikkelen.
For at dette skal ha en effekt er det i den sammenheng viktig å
tydeliggjøre grensene for hvor mye av originalsaken som kan
siteres/kopieres. Dersom størsteparten av saken er omtalt, vil
ikke leseren ha noe incentiv til å klikke seg inn på
originalartikkelen.
En slik dyplenking vil trolig premiere god egenprodusert journalistikk
i de mindre redaksjonene i langt større grad enn i dag.
Det å lage mange klippesaker trenger ikke lenger være mer
lønnsomt enn å lage én egensak, dersom egensaken
fører til dyplenking i andre større trafikkmaskiner."
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|