e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Brugere i klemme i video-krig

Mediernes mange tilbud på net-tv kompliceres af de uens formater

Af Steffen Fog, ejour@steffenfog.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe


Brugervenlige løsninger presser sig på i takt med, at flere medier -- og andre udbydere -- begynder at tilbyde video og net-tv. Udfordringen er at finde et udbredt video-format, som problemfrit kan bruges på alle platforme.

Endnu har en indholdsleverandør ikke mulighed for at vælge ét format og samtidig være sikker på, at alle brugere kan se ens indhold.

Om årsagen til den manglende platforms-uafhængighed primært er teknik eller ophavsret, går jeg ikke nærmere ind på her. Da drejer det sig om at udelukke andres formater, fordi der er så store summer involveret i at tvinge brugerne (fx broadcasterne) til at betale store licensbeløb. Og så handler det om kontrol med indholdet (ophavsretsinteresser).

Således har TV 2 Sputnik fx fravalgt video-formater, der virker på Mac og Linux, fordi de ifølge TV 2 leverer en dårlig teknisk rettighedsbeskyttelse.

Er man interesseret i den side af sagen, kan jeg anbefale at følge med i bl. a. Henrik Moltkes blog.

Ligner browserkrigen

De aktuelle video-problemer minder om tidligere tiders browserkrig. Da kunne man se tekster i bunden af hjemmesider a la "Denne side er optimeret til Internet Explorer. Hent den gratis her".

Mange indholdsleverandører troede, at det var nok at kode til den mest udbredte platform og så se stort på andre brugere og på overholdelse af grundlæggende html-standarder.

Siden er det heldigvis blevet mere almindeligt at udvikle sit webindhold til flere forskellige browsere og platforme på én gang,

Måske altså netop med undtagelse af indhold med levende billeder.

DR anerkender Flash

DR er eksempel på en stor dansk medievirksomhed, som har problemet inde på livet.

Oprindeligt forfulgte DR en noget ensidig strategi om kun at levere sine levende billeder på nettet i Microsofts Windows Media format. For eksempel på DRs site til gensyn med aktuelle programmer og live-tv. Dette format gør indholdet svært tilgængeligt for andet end Windows-computere.

Brugerne har da heller ikke været sene til at klage. Det er sket især efter medielicensen fra 1. januar 2007, da DRs levende billeder ikke længere er en ekstra service, men faktisk noget, de fleste er tvunget til at betale for, uanset om det virker, og uanset om formatet passer til deres udstyr. Blandt andet det efterhånden stærke Mac-community herhjemme brokkede sig højlydt.

Det fik Lytternes og seernes redaktør hos DR Jacob Mollerup at føle (eJour: Stærk kritik af DRs streaming).

Siden har Jacob Mollerup udsendt sin rapport for 1. halvår 2008, og her noterer han, at 2008 ser ud til at medføre færre klager over teknik. Han begrunder det med, at DR har lavet forbedringer. Min mening er, at de færre klager mest skyldes øget kapacitet (serverkapacitet og båndbredde), selvom der da er sket forbedringer på formatsiden.

DR har nemlig åbnet en omvej ind til DR levende billeder for Mac- og Linux-brugere, som jeg omtaler længere nede.

Derudover signalerer DR noget af en åbning og et politik-skifte -- godt gemt i den ny halvårsrapport (se side 18 her, pdf). Her står nemlig, at DR arbejder på at kunne afvikle video i Flash-formatet, som vil gøre DRs video-indhold mere tilgængeligt på tværs af platformene Windows, Mac og Linux.

Der er altså kræfter i DR, der vil gøre DRs video mere tilgængeligt. Dog fortsat med et proprietært format (Flash), som det koster DR penge at bruge (som Windows Media-formatet).

Det er et paradoks i denne sammenhæng:
  • Mens DR stadig officielt anvender og betaler for Microsofts formater.
  • Og DR fortsat ikke vil yde samme support og helt samme grad af funktionalitet for brugere uden en afspiller til Microsoft-formater.
  • Så har DR lige fra starten anvendt Flash-formatet på net-arkivet DR Bonanza.
Andre eksempler

TV 2 Sputnik, der er husets internetsatsning til live tv og film, anvender Windows Media Player. TV 2 meddeler, at Sputnik som udgangspunkt ikke understøtter Mac og Linux platformene, dog med undtagelse af visse live-udsendelser (via VLC-afspilleren).

Så er det lidt besynderligt at konstatere, at TV 2 Sputnik på sin forside viser teasere i formatet Adobe Flash Playeren.

Ekstrabladet.tv, JPtv og Politiken.tv bruger alle Flash Playeren. Berlingske Tidendes net-tv anvender Windows Media-formatet.

Andre videosteder, der bruger Flash Player, er fx YouTube, Veoh, Babelgum, Vuze og Vimeo. Også Blip.tv anvender Flash ved første øjekast, men kigger man nærmere, kan man vælge mellem andre formater.

Løsning 1

Der er tre mulige løsninger på den aktuelle 'video-krig'.

Én løsning kunne være, at indholdsleverandøren satser på det format, som ser ud til at blive mest udbredt og har størst muskelstyrke. Altså netop sådan som mange gjorde under browserkrigen.

Jeg tror ikke, at det er en farbar vej i længden. Medieforbruget og adfærden på internettet bliver mere og mere fragmenteret, og det ville ikke være muligt at finde et format, som alle kan lide, som alle kender til, og som alle kan bruge. Dertil er ændringerne i teknik, smag mv for hurtige.

Selv hvis det lykkes at finde et format, der virker hos mange, og som mange kan lide i det ene øjeblik, vil det snart være overhalet af andre formater, eller teknik / smag hos brugerne vil gøre det dårligt at anvende det næste øjeblik.

Men det kan være, at jeg ikke har ret. Visse tegn derude kan tyde på, at jeg ikke har ret.

For eksempel er BBC på vej med et open source-agtigt format, som skulle overkomme både ophavsretlige og tekniske platformsproblemer: Dirac.

Løsning 2

En anden løsning kan være at levere sit videoindhold i mange formater og til mange platforme på en gang. Altså sådan at det samme video-indhold leveres fx både i et format til
Det vil selvfølgelig koste noget i licenser og i hardware og tid til konverteringer, ligesom produktionsflowet bliver en anelse mere kompliceret. Det kan også give problemer for understøttelse af ophavsrets-beskyttelse (DRM).

Men det vil efter min mening sende et professionelt og klart signal om, at man imødekommer brugerne. Det understøtter således også princippet i enhver kommunikation om, at det er afsenderen, der er ansvarlig for at levere meddelelsen i en kode/et sprog, som modtageren behersker.

Det er denne løsning -- med parallel udgivelse af video i flere formater -- som DR i øjeblikket mere eller mindre officielt forsøger sig med. På de officielle tv-sider i DR er man stadig tilhænger af Windows Media Player, men indholdet kan parallelt hermed nås i en åben beta-test via Quicktime-afspilleren og VLC-afspilleren (se DR's brugerguide). Det er især til fordel for Mac- og Linux-brugere.

Løsning 3


En tredje 'løsning' vil jeg snarere kalde en udvikling, som medier kan satse på, men som de umiddelbart ikke har den store direkte indflydelse på,

Det er den udvikling, der efterhånden gør det mindre vigtigt, hvilket format de levende billeder leveres i, fordi brugernes afspillere bliver i stand til at kapere flere og flere formater.

Playeren Miro (tidligere Democrazy) kunne være et bud på denne tendens. Det er en open-source player, der tror på åbne medieformater. Den virker på både Mac, Linux og Windows og afspiller alt fra Quicktime, WMV, H.264, Divx og Windows Media til Flash, MPEG, AVI, XVID osv.

Adobe Media Player er en anden multi-format-afspiller.

Jo flere der kommer af den slags playere, jo mindre bliver problemet med formater og platforme.  

Men der er lang vej endnu. Og det løser heller ikke indholdsleverandørernes problem med at betale de dyre licenser til ejerne af formaterne, hver gang de vil levere et stykke video -- uanset om det for eksempel skal være i Windows Media-formatet eller Flash-formatet.

Den dag ejerne af formaterne for alvor skruer op for prisen, får indholdsleverandørerne et problem, hvis de har baseret hele deres infrastruktur og produktionsflow på ét bestemt proprietært format. Så kan det være svært at skifte væk fra dette igen. Og det kan vise sig nødvendigt at betale ejeren af formatet selv meget høje priser, fordi alternativet -- helt at skifte format -- er endnu dyrere.

Åbne, ikke-kommercielle formater som fx OGG Theora eller det tidligere omtalte Dirac kan være løsninger i den situation.


Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.


Nr 78 november 08
Kontakt eJour, hnk@update.dk, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole