 |
|
 |
|
|
Den skindøde blog spræller
|
Blogosfæren: Rygtet om min død er stærkt overdrevet
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@update.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Mange har travlt med at afsige dødsdommen over blogs.
Gad vide hvorfor.
Så længe vi har over 50.000 aktive blogs (ud af godt
100.000 registrerede) i Danmark, må der da siges at være
liv i kludene.
Men er en flaske halvfuld eller halvtom, når indholdet fylder
flasken halvvejs op?
Næsen
indenfor
Det er med blogs som med så meget andet nymodens. Vi er en masse
mennesker, som lige skal stikke næsen indenfor og se, om den
nyhed er noget for os. Sådan har det også været de
seneste tre-fire år for blogs, der har bredt sig fra de
snævreste nichemiljøer til gradvis at blive kendt og brugt
i brede befolkningskredse, hvor enkelte nærmer sig mainstream.
Mange har det sikkert ligesom Margarita, der
skriver 24.
november:
"Ja, så lykkedes det også for mig at oprette min
første blog. Egentlig ved jeg ikke rigtig,hvad jeg skal bruge
den til, men det er tilfredsstillende at prøve. Jeg er
spændt på om jeg får revideret min opfattelse af at
blogs er det rene tidsspilde -- men det får vi at se i
løbet
af de næste par måneder."
50.000
aktive/passive
Ifølge den danske blogportal Overskrift.dk's seneste opgørelse
i april 2008 findes der over 100.000 blogs herhjemme. Af dem er
halvdelen inaktive defineret som uden aktivitet over en tre
måneders periode.
Det samlede antal vokser i øvrigt med rundt regnet 1.000 hver
uge, og intet tyder på ændringer i den tilvækst,
oplyser en af stedets to 'bagmænd' Stefan Bøgh-Andersen.
Men er 50.000 aktive bloggere identisk med den kollektive død?
Privat eller
prof
Jeg tror snarere, at der sker en bevidstgørelse omkring
blog-værktøjet, og hvad det især egner sig til.
Først og fremmest er der den store principielle skelnen mellem
typer af blogs:
Er de private og individuelt drevne -- og forbliver i privatlivet eller
eventuelt drives frem til egentlige professionelle medier a la de
amerikanske Drudge Report og The Huffington Post.
Eller er de professionelle og drevet kommercielt fra starten, fx af en
virksomhed,
en organisation ell. lign -- som led i markedsføring og PR.
Den udvikling har været tydelig i USA, og afskalningen har
været markant i begge søjler. Hos de individuelle
sandsynligvis fordi gnisten, lysten og energien ikke var til stede i
længere tid. Hos professionelle fordi forretningsgrundlaget
måske ikke var så opløftende, som man havde
forestillet sig.
I mindre sprogområder kan der gøre sig andre hensyn
gældende, og jeg vil tro, det i Danmark er meget svært at
skrue en forretningsmodel sammen til et nyt medie på basis af
blog-skabelonen. Vi har da heller ingen solstråle-eksempler af
den karat.
I øvrigt har adskillige undersøgelser både
herhjemme og i Sverige og USA sandsynliggjort, at kvinder udgør
en voksende del af bloggerne (76 pct i Sverige), og at
yndlingsemnerne er hentet fra privatlivet. Så målgrupperne
er typisk slet ikke den store offentlighed, men snarere venindekredsen
-- og derudover ubemærketheden. Men de bloggere behøver jo
ikke at befinde sig på gravens rand, fordi de trækker
vejret lidt diskret.
Bizzen
Vi har netop de allerseneste dage set et fornemt blog-eksempel
inden for journalistikken, nemlig i den garvede freelance-journalist Dorte Tofts blog Bizzen.
Her har Dorte Toft med solid research og stædig
sten-på-sten venden afdækket IT Factory skandalen med den
bedragerisigtede Stein Bagger, der nu er efterlyst over hele verden
efter sigtelser på en halv mia kr. Hun blev godt bistået
undervejs af bloggens mange kommentarer.
Se senest Dorte Tofts skildring af Baggers
diskutable ph.d.
Medie-blogs
Derudover har vi -- også herhjemme -- adskillige blogs, der uden
at være (store) indtægtskilder for skribenterne er
inspirationssteder for os bloglæsere.
eJour har lange lister
med medierelaterede blogs fra de nordiske lande og resten af
verden, så det er nemt at lade sig inspirere her.
Twitter
Den hjemlige debat har især taget afsæt i artiklen Er
bloggen virkelig død? af Anders Rostgaard i Berlingskes
Nyhedsmagasin 22. november. Her blev der nuanceret fyret op under
debatten om bloggens tilstand.
Inspirationen var hentet hos Wired, hvis artikel 20. oktober 2008 Twitter,
Flickr, Facebook Make Blogs Look So 2004 kom rundt om emnet med en
del færre ord. Siden gav Nicolas Carr emnet en skrue mere i Who
killed the blogoshere?
Anders Rostgaards artikel er på 8.623 anslag, hvilket svarer til
ikke færre end 62 tweets, dvs indlæg eller poster, i
mikroblog-stedet Twitter.
Det er mikroblog-mediet Twitter, som Wired udpeger til at være en
af dem, der
hopper på blogosfærens gravsted.
Men mon ikke de 62 tweets er svar nok. Twitters indretning gør
mediet uegnet til en effektiv tovejs-snak, og selv om mediet pga de max
140 anslag er rasende
godt til de lynhurtige, korte statements og fx breaking news (som set
under Mumbai-terrorangrebet), så dur
det heller ikke til andet og mere.
Læs mere
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |