 |
|
|
|
Op til 165 nyheder dagligt fra hver af de store morgenaviser på
nettet
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@update.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
De klassiske papiraviser strider dagligt for at overbevise os om deres
berettigelse. Hvor svært det kan være, blev
ubønhørligt afsløret 5. november, dagen efter det
amerikanske valg. Morgenavisernes journalister havde produceret en
avis, der var forældet, inden den forlod trykpressen. Tre
forsider var en ren tilståelsessag:
- Politiken: "Vælg www.politiken.dk"
- Berlingske: "Følg begivenhederne live på
berlingske.dk"
- Jyllands-Posten: "Få seneste nyt på www.jp.dk"
Håndklædet blev kastet i ringen. Avis-generationers slogans
a la 'først med det sidste' var skrottet. Netaviserne har
nyhederne hurtigst; dermed ikke også automatisk sagt bedst.
Avisernes daglige deadline er udskiftet med nettets flydende deadline,
og en uendelig strøm af nyhedshistorier glider konstant ned over
netavisernes forsider.
Analyse af
nyheder
eJour har i den forløbne måned fulgt den
nyhedsstrøm. Dels som stikprøver, dels dagligt i uge 47
(17.-23. november), da vi har registreret de tre morgenavisers
netnyheder samlet i det, de kalder
- Berlingske: Nyhedsoversigt
- Jyllands-Posten: Seneste nyt/nyheder
- Politiken: Seneste Nyt/48 timer
Her opsamler netaviserne døgnets nyheder, fortrinsvis med
hovedmediet som leverandør, men jævnligt spædet op
med stof fra nicher som Politikens Tjek, JPs og Berlingskes kultur- og
sportsredaktioner, men ikke med stof fra hverken Berlingskes Business
eller JPs epn.dk og fpn.dk, som har egne nyhedsruller.
Aftenens
bøvs
De sidste modhager til nettets virkelighed kunne registreres indtil for
et års siden i morgenavisernes daglige bøvs, når
deres netudgaver kl 22.30 lagde store dele af morgenavisens indhold
over på nettet.
Selvfølgelig var stoffet indsamlet og færddiggjort i
løbet af dagen, men redaktionerne holdt det tilbage til ved
22.30-tiden, så papir-konkurrenternes morgenudgaver ikke kunne
nå at få gavn af det.
I dag er netaviserne gået over til den såkaldte web
first-strategi, dvs at nyheder offentliggøres hurtigst muligt
på nettet uden hensyn til papiravisens døgnrytme.
Strategien blev herhjemme vist først navngivet og
præsenteret af Berlingske Medias nuværende koncernchef
Lisbeth Knudsen.
Derfor er det også pudsigt i dag at konstatere, at blandt de tre
netaviser er det alene Berlingske, som stadig har et lydeligt
bøvs ved 22.30-tiden.
Mens de to øvrige netaviser lægger højst fire-fem
nyheder ud i tidsrummet kl 22.15-22.45, er Berlingske hver aften oppe
på mindst 15 og et par aftener oppe over 40 i uge 47.
Antal
nyheder
Det er betragtelige mængder af nyheder, som de tre morgenaviser
sender ud på nettet dagligt.
Hvert døgn ruller den enkelte netavis mellem 104 og 165 nyheder
ud på hverdage, lørdag-søndage lidt færre --
fra godt 60 og op nær 100.
Jeg talte nyhedsrullen op for de tre aviser hver dag i uge 47 og har
oversat den til en graf.
Så mange nyheder sendte hver af
de tre aviser ud dagligt i uge 47.
Totalt har JP publiceret flest nyheder, i alt 897, mens Berlingske
følger på andenpladsen med 816 og Politiken er nr tre med
774 i uge 47.
Hvornår
flest brugere?
Men passer de tre netavisers nyhedsstrøm så med brugernes
trafikmønster, således at brugerne bliver serviceret bedst
på de tidspunkter, da de er flest?
Trafikmønstret kan man få et billede af i de ny realtime-målinger, som
FDIM (Foreningen af Interaktive Medier) er begyndt at tilbyde sine
abonnenter. Jeg fik lov at kigge med i uge 47 og har naturligvis
koncentreret mig om min analyses tre netaviser.
Blandt de tre netaviser har JP på hverdage flest brugere i
dagtimerne ifølge
realtime-tallene. Men Politiken begynder at presse og indtager
førstepladsen i aftentimerne og i weekender, dvs i fritiden.
Berlingske derimod forbliver sikkert nede på sin tredjeplads.
Der er stærkest brugertrafik i arbejdstiden. Straks ved
arbejdstids begyndelse begynder brugerne at myldre frem i en
næsten lodret kurve,
og trafikken kulminerer med en markant top i frokostpausen kl 12-13. Om
eftermiddagen daler den hurtigt igen.
Onsdag 19. november tegner et
karakteristisk billede af brugernes trafik hos de tre netaviser i et
enkelt døgn.
Hvornår
flest nyheder?
Er netaviserne indstillet på at servicere deres brugere mest
hjælpsomt, skal de derfor sørge for at have det rigeste og
mest opdaterede nyhedstilbud op mod folks frokostpauser på
hverdage.
Om de lever op til det, ser jeg på efter at have opdelt
nyhedsrullen i to halvdele, dels nyhederne udsendt i tidsrummet kl
00-12, dels nyheder udsendt kl 12-24 på ugens fem hverdage.
Det er naturligvis den første halvdel (kl 00-12), der servicerer
de fleste brugere bedst.
Men her viser tallene, at nyhederne udsendt kl 00-12 kun udgør
følgende andel af hele døgnets nyhedsstrøm
på hverdage i uge 47:
- Berlingske 24-37 pct
- Politiken 33-44 pct
- Jyllands-Posten 40-50 pct
Trivielt indhold
Endelig har jeg set på indholdet i netavisernes nyhedsruller via
stikprøver. Her afsløres, at der er tale om rigtig meget
genbrug. De færreste nyheder er originale, dvs lavet fra bunden
af på den enkelte redaktion.
Mediernes flittigste medarbejder hedder som bekendt Ritzau, og så
har nyhedsbureauet endda æren for endnu flere nyhedshistorier end
dem, det direkte bliver krediteret for. Af og til kan bureaunavnet
smutte ved en forglemmelse.
Uge 47 viser, at der er gabende langt mellem guldkornene i form af
original nyhedsjournalistik produceret af netaviserne selv.
Når jeg har taget stikprøver i ugens løb og fx
går igennem 10 nyheder hos hver af de tre netaviser, tegner sig
et ret typisk og ensartet billede hos alle tre:
- ca 6 nyheder er fra Ritzau eller andre nyhedsbureauer (Reuters,
AFP, AP mv)
- 1-2 er citathistorier fra andre hjemlige netaviser
- 1-3 er nyheder af egen avl
Dermed er stoffet ikke alene uoriginalt, men ofte er der også
tale om gengangere i de tre netaviser, så store dele af deres
nyhedstilbud er identisk med konkurrentens.
Det er desuden karakteristisk, at de tre netaviser gerne bruger samme
stof i både papiravis og netavis. Vi må konstatere, at
skovlen har overlevet. Redaktioner hælder fortsat nyheder ind
på netsiderne uden synlige overvejelser af, om stof online kunne
formidles mere effektivt og originalt.
Det gælder også noget så simpelt som at lave et link
til sine kilder, hvad eJour i november afslørede, at netaviserne
konsekvent undlader (læs 100 nyheder, 100
citatkilder, 2 links).
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|