 |
|
|
|
Nettets opskruede tempo vinder nu over den journalistiske gatekeeper
Synspunkt af Ib Konrad Jensen, ikjensen@og.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Af alle illusioner om netmediets velsignelser er den største
illusionen om den journalistiske gatekeepers endeligt.
At det journalistiske håndværk var på vej mod at
blive indlemmet i Hjerl Hedes permanente udstilling i selskab med
bødkere og karetmagere.
At nettet ville skabe et grønt og frodigt nyhedslandskab, hvor
man kunne dyrke sine egne nyheder og spinde sine egne historier helt
uden forurenende tilsætningsstoffer fra det store grumme
anglosaksiske mediemarked.
Men nej:
- Netmediet har ikke overflødiggjort den redaktionelle
prioritering.
- Det har ikke udryddet behovet for sund skepsis og kildekritik.
- Det har frem for alt ikke formået at udrydde det
traditionelle journalistiske håndværk.
Der er mere brug for gatekeepere end nogensinde.
Nettets hidsige
rytme
Dagbladenes tunge tærskeværk producerer stadig daglige
nyhedshistorier af høj kvalitet, som formår at sætte
dagsordenen ofte båret frem af især radioaviserne. Men
presset fra onlinemediernes hidsige rytme har i stigende grad
marginaliseret de traditionelle nyhedskilder, og i dagtimerne er scenen
overladt til nettets kaotiske dynamik.
Og det er her, det går galt.
Aktualiteten er på en gang netmediernes styrke og svaghed.
Nyheden på nettet er gammel få minutter efter, det er
blevet en nyhed, og hvis ikke du eller dit medie følger med,
forsvinder læserne et andet sted hen i jagten på den nyeste
nyhed.
Vi har hørt journalister
på norske netmedier
indrømme, at de bevidstløst kopierer kolleger eller
andre
medier blot for at være med på en nyhedshistorie:
uden at kende til historiens præmis
uden at kende kildematerialet
uden selv at have interviewet eller spurgt en eneste kilde.
Rygter = fakta
Formuleringer, vendinger og vinkler render ukritisk hen over nettet, og
på få minutter kan formodninger og rygter være
etablerede kendsgerninger, fordi man ser den samme historie og den
samme rubrik overalt på nettet.
Det skyldes det simple fænomen, at vi som læsere og
modtagere er mere tilbøjelige til at tro på en historie,
når vi kan se den flere steder i, hvad vi bilder os selv ind er
indbyrdes uafhængig medier. Som når B.T. og Ekstra Bladet
samlet sælger flere aviser, fordi de en sjælden gang kommer
med samme rubrik på forsiden.
Rockere har
planer om likvideringer, erfarede Jyllands-Posten den 18. september
kl 23.18. Et kvarter senere stod samme rubrik på politiken.dk,
mens bt.dk på samme tid havde fået indføjet ’tre’
til ’Rockere har planer om tre likvideringer’. Selv næste morgen
holdt berlingske.dk
fast i JPs oprindelige rubrik og vinkling. Næste formiddag blev
historien kraftigt afvist af det lokale politi.
Norwegian
overtager dele af Sterling, erfarede business.dk den 29. oktober kl
14.12. Historien -- og rubrikken -- kom vidt omkring og kunne bl.a.
læses på TV 2 Nord online-nyheder, ses på DR Deadline
og høres på landsdækkende radio i Norge. Norwegian
overtog ikke dele af Sterling, men blot nogle af Sterlings ruter.
Brug for
journalisten
Der er selvfølgelig ikke noget nyt i, at medier citerer
hinandens historier mere eller mindre ukritisk. Det ny er, at rene
rygtehistorier nu bliver spredt og gjort til kendsgerninger på
nettet, hvor dagbladenes døgnrytme gjorde,
at de fleste rygter nåede at dø, inden de blev
helgenkåret.
Krydslink og andre redaktionelle tvangsægteskaber, lynhurtige
publiceringsværktøjer og en konstant jagt på nyheder
skaber en steppebrands-journalistik på nettet, som får den
mindste glød til at blusse op.
På nettet er her i høj grad brug for professionelle
journalister til at sortere rygter fra kendsgerninger, skabe overblik
og prioritere.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|