 |
|
|
|
|
Når kvantitet bliver kvalitet
|
Konstant krav om mange, friske nyheder hvis et nyhedsmedie skal have
succes
Af Bo Mikael, bomikael@jslpublications.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Enslydende overskrifter og artikler med identisk indhold på vidt
forskellige nyhedssteder.
Det er virkeligheden, som bliver bekræftet gang efter gang under
en aftens gennemlæsning af store danske nyhedssites søndag
den 23. november.
Først skrev alle om et hemmeligt referat, der var forsvundet hos
statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Senere strøg Caroline Wozniacki til tops i Danish Open. Igen
på alle sites.
Tidligere på dagen anvendte de fleste af de samme sites historien
om Bill Gates' deltagelse i et celeb-bryllup i Gøteborg. Og
sidst på aftenen fortsatte Wozniacki-sagaen med historien om, at
hun skulle "bruge julen til at træne".
Kilde: Ritzau. På dem alle.
Ens overskrifter og ens indhold på vidt forskellige sites. Ikke
voldsomt spændende, hvis man læser flere sites.
Vil ha' det hele
Men er det et problem? Og i så fald for hvem? I hvert fald ikke
for læserne. Og hvis det ikke er et problemer for læserne,
bør det slet ikke være et problem for hverken
journalisterne eller journalistikken.
Læserne vil bare have det hele, så hurtigt og så
præcist som muligt. Og selvfølgelig på DERES eget
site.
Dét er den ny virkelighed, som net-redaktionerne arbejder i. En
virkelighed, hvor succes-kriteriet, som med aviser, er meget
målbart:
Et succesfuldt medie -- print eller digitalt -- tjener penge, ellers
overlever det ikke. På et site er penge lig trafik. Ergo skal
nyhedssites skaffe så meget trafik som muligt. Længere er
den rent faktisk ikke.
Kvantitet
Ligegyldigt hvor meget journalist man er inderst inde, så handler
det om kvantiteten. Der skal simpelthen vises tilstrækkeligt
mange sider til at tjene penge nok for at få sorte tal på
bundlinjen.
Et moderne, velfungerende nyhedssite SKAL derfor have alle de nyheder,
som de andre også har (dog tilpasset målgrupper og
redaktionel profil). Konkurrencen ligger ikke længere i, at man
bare skal have sine egne net-baskere (det er der simpelthen for
få kioskbaskere til -- og dermed alt for lidt trafik i).
Den opfattelse repræsenterer redaktør Jørgen
Schultz-Nielsen, manden bag JP.dk’s succes
gennem de seneste år:
"Vores læsere ser det som en kvalitet, at de får serveret
de vigtigste nyheder hurtigt -- uanset længde. Vores succes
bygger bl.a. på, at vi forstår at mikse korte og lange
nyheder. En lang artikel er ikke pr automatik et udtryk for kvalitet.
Derimod er det vigtigt at skrive og servere en historie uden sproglig
tomgang. Det er fejlagtigt at tro, at der gælder de samme
indholdskriterier på nettet som på papiret. Det er to vidt
forskellige kommunikationsgenrer. Jeg har heller aldrig hørt, at
man journalistisk vil sammenligne radio- og tv-indhold."
Det gode site
Hvad er det så, der gør et godt nyhedssite godt?
Jørgen Schultz siger det meget klart: "Læserne vil have de
vigtigste nyheder hurtigt."
Med nettets muligheder og mange tilbud betyder det også, at
læserne kan finde nyhederne et andet sted, hvis ikke de finder
dem hos dig.
Ergo skal de rigtige nyheder være opdateret så hurtigt og
så tit, det kan lade sig gøre.
Man skal altså satse på det, de andre også har. Den
gode journalistik lider ikke et nederlag af den grund. Den er
såmænd bare blevet tilpasset nettets forudsætninger
og netlæsernes behov.
Den gode netjournalistik består af mange forskellige elementer,
men belært af ovenstående er der i hvert fald to vigtige
parametre, som redaktører og journalister nu skal leve op til:
- En bred redaktionel prioritering
- Hurtighed
Ikke helt ulig 'de gamle medier' og deres deadlines, men her er
deadline bare hele tiden, og pladsen er ikke begrænset til 36
sider.
Et komplet
univers
Derudover skal det succesfulde nyhedsite være et komplet univers,
der tilbyder alle læsere noget, der interesserer dem. Det gode
nyhedssite er de mange muligheders site. Man skal 'have det hele for
dem alle', hvis det skal lykkes.
Nettet er som bekendt nichernes paradis. Der er plads til selv det
mindste emne-område.
Det er derfor en af de helt store udfordringer for et nyhedsite at have
så meget og så meget varieret indhold som muligt.
Heri adskiller nettet sig markant fra bl.a. print-medierne, som er
begrænset af deres sidetal. På nettet SKAL man dyrke det
store og bredden i samspil med både større og mindre
nicher.
Endnu en udfordring for netredaktørerne: Der skal være
noget for alle læsere. Ellers forsvinder de over på andre
sites.
Mange nicher
Derfor ser man på alle store sites mange sektioner/nicher, der
strækker sig fra de generelle som internationalt, sporten, kultur
og over de mere specialiserede som poker, job og bolig. Det er langt
fra alle netredaktioner, der har resurserne -- og kompetencerne -- til
at lave disse niche-sektioner godt nok.
Så flere og flere indgår partnerskaber med
indholdsleverandører eller laver selv egne niche-redaktioner
på tværs af eksisterende redaktioner.
Det er blandt andet sket i Berlingske Media, hvor Sporten.dk leverer til både B.T. og Berlingske
Tidende, og hvor husets rejseportal Rejseliv leverer til de to sites B.T. Rejser og Berlingske Tidende.
I Politikens Hus er det Turen Går Til,
der leverer rejseartiklerne til både Politiken og Ekstra Bladet.
Jyllands-Posten har satset benhårdt på nicherne med bl.a. epn.dk (Erhverv på nettet), kpn.dk (Kultur på nettet) og spn.dk (Sport på nettet),
sidstnævnte laves i samarbejde med gratisavisen 24 timer. Men man satser
også på mindre eksterne indholdspartnere. Alt sammen for at
sikre så meget trafik som muligt.
"Strategien med at lave nichesites har haft en afgørende
betydning for den trafikvækst, vi har oplevet," fortæller
Jørgen Schultz-Nielsen, jp.dk.
"Med et nichesite har vi fået mulighed for at øge den
journalistiske kvalitet -- på indholdets præmis. Der er
forskel på, hvordan du skal indrette et erhvervssite og et
kultursite. De partnerskaber, vi har indgået, er med dygtige
indholdsleverandører, der kan deres journalistiske kram på
deres områder. Med et nichesite tror jeg, at læserne
oplever et større
identitetsfælleskab med indholdet. Ja, vi har langt større
mulighed for at få loyale brugere."
Det betyder, at man kan tilføje yderligere et par punkter til
listen
over de vigtigste elementer i god netjournalistik:
- Mangfoldighed
- Partnerskaber (og evt. nyhedsleverancer fra bl.a. Ritzau eller
Reuters)
Trafik, trafik
Summa summarum må være, at mange og enslydende artikler
ikke er et tegn på dårlig netjournalistik. Det er derimod
ofte et tegn på, at sitet har styr på det, at sitet er i
stand til at tilbyde sine læsere det hele af det bedste.
Det er heller ikke et tegn på dårligdomme, at man ikke
laver det hele selv. Rent faktisk kan det højne sitets kvalitet,
at andre med større kompetence leverer kvalitetsindhold.
Kort sagt er dybde og eksklusivitet ikke længere ensbetydende med
succes. Hvis man kun satser på det, er man snarere sikker
på net-fiasko.
God journalistik i dag kombinerer gamle dyder
med ny viden:
- Indholdet skal være korrekt
- Presse-etikken skal overholdes
- Nyhederne skal være ASAP
- Der skal være mange nicher
- Man skal kunne håndtere partnerskaber (interne eller
eksterne)
Alt det med det ene formål at skaffe sig så mange
læsere og så meget trafik som muligt.
For det er og bliver de tørre tal, der tæller.
Ellers vanker der tørre tæsk fra læserne.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|