 |
|
|
|
|
Tv-mediet i den digitale tidsalder
|
Anmeldelse af norsk antologi om fjernsynets digitale tilpasning
Af uddannelsesleder Henrik W. Jørgensen, hwj@journalisthojskolen.dk,
Journalisthøjskolen
"Fjernsyn i digitale omgivelser", en
antologi redigeret af Roel Puijk, 319 Nkr, Høyskoleforlaget
Det er et ambitiøst forskningsprojekt, som professor ved
Høgskolen i Lillehammer, Roel
Puijk, har sat sig i spidsen for.
Sammen med en gruppe kollegaer fra en række
uddannelsesinstitutioner i Norge, Holland og England forsøger
han at beskrive og analysere, hvordan det gamle tv-medie tilpasser sig
en ny digital medievirkelighed, hvor flermedialitet fremstår som
et nyt vilkår for produktionen.
Men projektet stopper ikke her. Der bliver også set på,
hvordan det går med brugerinddragelsen, når TV bliver en
integreret del af en web-produktion.
Public
service
Samtidig forsøger man også at tage hul på
diskussionen om, hvorvidt public service-virksomhederne skal
redefineres som en konsekvens af, at de ikke længere ’bare’ er
æterbårne medier, men medier, som har en bevidst strategi
om at være til stede på alle platforme.
Det sidste spørgsmål tager Georgina Born, professor ved
Cambridge Universitet, under behandling set i en britisk kontekst, hvor
omdrejningspunktet er BBC’s forvandlings- og moderniseringsproces, men
det kunne for så vidt også gælde for DR, som
også ønsker at være til stede på alle
platforme efter BBC-modellen.
Shared Virtual
Reality
Sidst men ikke mindst har man undersøgt og eksperimenteret med
Shared Virtual Reality (SVR).
Det er en teknologi, som skal skabe mere nærvær, når
eksempelvis en person skal interviewes direkte på tv. Pointen er,
at mennesker befinder sig i hvert deres rum, men man får det til
at
fremstå, som om de er i samme rum. Man kan se, hvordan
teknologien virker på dette link til
norske Dagbladet.
Efter at antologien gik i trykken, har det amerikanske
præsidentvalg leveret et dugfrisk eksempel på brug af SVR.
På selve valgaftenen 4. november havde CNN held med at 'beame'
deres medarbejder Jessica Yellin fra Chicago, der pludselig dumpede ind
til CNN-studiets interviewer Wolf Blitzer i New York (her gengivet i YouTube).
Teknikken er til dels fra norske Vizrt.
Lidt af
hvert
Forskningsprojektet er nu samlet i en antologi, hvor der altså er
noget for enhver forstand og enhver interesse. Det er jo netop
antologiens styrke, at man kan vælge lidt her og der.
Svagheden er omvendt indlysende, nemlig at det kan være
svært at finde den røde tråd.
Her er både historiske analyser af fjernsynets udvikling i et
internationalt perspektiv og nutidsbeskrivelser af den norske
mediesituation med hovedfokus på NRK og det norske TV2.
Fokuseringen på en norsk mediekontekst bør ikke
skræmme et dansk publikum væk, da den norske mediesituation
ikke mindst på tv-området nemt lader sig oversætte
til et dansk mediebillede, eller for den sags skyld til den del af
Europa, hvor der er en lang tradition for public service-virksomhed.
Det er med andre ord de samme problemstillinger og udfordringer,
broadcasterne står overfor. Så når der står NRK
eller TV2 kan det nemt lade sig udskifte med DR, BBC, ZDF, ARD osv.
Antologien byder absolut på interessant læsning, men er
især henvendt til et publikum, der ønsker at se på
tv-mediets situation i en medievidenskabelig og politologisk kontekst.
Ikke mindst diskussionen om redefineringen af public service-kanalernes
formål og virke i Storbritannien befinder sig på et meget
overordnet akademisk niveau, hvor pointerne forsvinder i
trættende referencer og diskursanalyser.
På flere
platforme
Bogen er efter min mening bedst der, hvor den byder på
beskrivelser og undersøgelser af forskellige programformaters
forsøg på at inddrage nye medier i produktionen, med vidt
forskellige resultater til følge.
Ikke mindst bidraget fra Yngvar Kjus, som gennemgår to projekter
fra henholdsvis NRK og TV2, giver et godt indblik i hvilke mekanismer,
der er på spil, hvis man vil udfolde sig på forskellige
platforme med afsæt i et tv-koncept.
Ligeledes er casestudiet af helsemagasinet PULS’ (magasin-program
på NRK) forsøg med en flermedial ideologi for at fremme
brugernes inddragelse et interessant studium. Det understreger, at der
ikke gives én formel for, hvordan man med held kan gøre
modtagerne mere aktive.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|