 |
|
|
|
|
Prisfald og video-journalistik
|
Billigere kameraer kan bane vej for netnyheder med mere video
Af Steffen Fog, ejour@steffenfog.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Der kommer mere video og levende billeder på
journalistiske netmedier.
Den udvikling kan have flere forklaringer:
- voksende efterspørgsel fra brugerne (der efterhånden
er vant til video på nettet)
- ønske fra medierne om at få mere indhold til det
stigende antal sider generelt
- ønske fra medierne om at få nyt indhold oftere (den
øgede frekvens af nyheder på nettet kræver masser af
input)
- større udbredelse af bredbånd hos brugerne
Men derudover kan udviklingen med mere journalistisk videoindhold
også være drevet af fremkomsten af en række
små, billige og lettilgængelige video-optagere,
fx:
- digitale kameraer med videomulighed
- deciderede videokameraer, både store, professionelle og
små håndholdte og lommekameraer og ikke mindst
mobil-telefoner
Det er i hvert fald min tese.
Men har jeg ret?
Mange
køber kameraer
Det taler for min tese, at mange journalistiske medier er begyndt at
indkøbe udstyr, der kan levere levende billeder til nettet.
Således har mange dagblade indkøbt kameraer til deres
journalister (paradoksalt nok ofte til de skrivende og ikke de
fotograferende i øvrigt).
Fx har Politikens tv indkøbt
semi-professionelle kameraer til deres journalister i
deres web-tv satsning. Og selv et sted som Lemvig Folkeblad ser ud til
at have købt nogle af de efterhånden ret billige kameraer
til deres journalister. Det samme ser man hos Dansk Landbrugs Medier.
Bare for at nævne nogle få eksempler.
Berlingske er begyndt at
udstyre sine journalister med udstyr i håb om at gøre dem
til MoJos (forkortelse af mobil journalist, se eksempel).
Og DR Bornholm har
indkøbt udstyr for på vegne af DRs regioner at
afprøve net-tv. Også her har man benyttet sig af, at
professionelt udstyr er kommet godt ned i pris.
Et udenlandsk eksempel er The
Dallas Morning News, som har udstyret sine still-fotografer
udelukkende med videokameraer (beskrevet i en eJour-artikel).
Mange flere medier er med på vognen.
Budgettet
siger ja
Nu kan man så påstå, at medierne ville have
købt videoudstyret, også selvom det ikke var blevet
overkommeligt billigt. Og at der således ville være kommet
mere journalistisk videoindhold på nettet, også selvom vi
ikke havde set prisfaldet.
Det tror jeg dog ikke. For jeg tror, at den aktuelle udvikling med mere
journalistisk videoindhold ligner den udvikling, som vi så, da
kameraer til still-billeder begyndte at falde i pris.
Dengang kom der også et boost i billeder på nettet, og
mange redaktioner købte et digitalt kamera uden egentlig at have
lagt den store plan. Mere fordi så kunne journalisterne 'jo lige
knipse lidt, når de nu alligevel var afsted' -- en udvikling der
ser ud til endnu ikke at have nået sin top.
På samme måde tror jeg, vi vil se en udvikling, hvor mange
redaktioner køber video-udstyr, fordi man kan, dvs fordi man har
råd.
Dertil er det min påstand, at det faktum, at man i dag kan
få professionelt og godt udstyr til langt færre kroner end
for bare få år siden, gør det nemmere at få
også planlagte forsøg med video igennem på sit
netmedie.
For når den budgetansvarlige kan se, at den økonomiske
risiko ved at investere i video-udstyr til et net-tv-forsøg er
meget mindre end tidligere, er han nok mere tilbøjelig til at
sige ja til forsøgene i dag.
Mangel på tid?
Der er dog en faktor, der kan svække min tese: For selvom den
lave pris har fået mange medier til at købe udstyret, har
vi måske endnu ikke set den fulde effekt.
Hvis jeg har ret i, at videokameraerne vil følge samme
mønster som digitalkameraerne, så er der måske mange
medier, der mangler en plan for, hvordan videokameraerne skal bruges.
Mange medier melder om, at de ganske vist har kameraerne, men at
journalisterne sjældent bruger dem.
Det kan skyldes mangel på uddannelse og på lyst. Jeg
tror, at det oftest skyldes mangel på tid. Journalisterne bliver
bedt om også lige at lave noget video, men får ikke den
fornødne ekstra tid til det. Der er ikke rigtigt nogen plan for,
hvorfor journalisterne nu også skal tage video. Ledelsen udstyrer
journalisterne med et kamera, fordi det kan lade sig gøre. Men
fordi der ikke er en plan, er der heller ikke afsat tid til
journalisten til video.
Og så prioriterer journalisten den platform, han oprindeligt
tilhører, uanset om han oprindeligt var fx skrivende journalist,
fotograf eller radioreporter.
Borgerjournalister?
Hidtil har jeg diskuteret sammenhængen mellem pris på
udstyret og fremkomsten af mere journalistisk videoindhold på
netmedierne, produceret af uddannede journalister.
Men hvad med borgerjournalistikken og borgerjournalisterne?
Gælder det også her, at billigere kameraer er lig med mere
journalistisk video-indhold?
Såkaldt almindelige mennesker bliver i højere grad
udstyret med meget avancerede mobiltelefoner med video indbygget,
stillbillede-kameraer med mulighed for video, lomme-videokameraer osv.
Det er også tydeligt, at disse mennesker begynder at levere flere
billeder til nettet som følge af billigere kameraer og dermed en
større udbredelse af dem. Det ser man overalt -- især
på de sociale medier, Youtube, Facebook mv.
Men vil de i stigende grad begynde at levere noget, der ligner
journalistisk videoindhold? Altså vil de stigende mængder
video generelt fra denne gruppe også føre til en stigende
mængde journalistisk video fra dem?
Det er der foreløbig ikke mange tegn på: Ganske vist mener
visse udenlandske medier, at fremkomsten af de billige pocket
camcorders giver et boost i borgerjournalistikken, fx New
Media Knowledge.
Men det meste af det video, som borgerne formår at levere, er
efter min mening fortsat kun interessant, fordi folk tilfældigvis
var på stedet, hvor noget alment interessant skete: en ulykke, et
naturkatastrofe, en krig eller lign. Og havde mediet haft en journalist
og/eller en fotograf på stedet, ville man have foretrukket dette.
Således er New Media Knowledges eksempel
på brug af de ny kameraer netop optagelser af en
oversvømmelse. Altså af en begivenhed, hvor brug af
levende billeder skyldes, at kameraet var det rigtige sted på det
rigtige tidspunkt. Dét var vigtigere, end hvem der betjente det
og hvilken (journalistisk) indholdsmæssig og teknisk kvalitet,
der blev leveret.
Kun
interessant for vennerne
Et af de danske medier, som har taget video fra brugerne til sig
på sit site, TV 2, mener da heller ikke, at almindelige mennesker
vil begynde at lave video-journalistik, der kan konkurrere med de
etablerede medier:
"Mit bud er, at videokameraerne primært vil være i brug ved
konfirmationer og bryllupper eller i haven, hønsegården og
andre dagligdags steder.
Mængden af video på nettet vil selvfølgelig stige
markant i takt med, at folk deler deres videofilm på nettet. Men
jeg vurderer, at næsten alt materialet vil være uden
journalistisk interesse.
Folk vil gerne dele deres film af børnene med deres venner
på Facebook, men det er jo kun interessant for vennerne, ikke den
brede offentlighed."
Det siger Peter Møller, der er nyhedsredaktør med ansvar
for brugergenereret indhold, herunder 1234.tv2.dk.
Peter Møller tilføjer dog også, at den stadig
lavere pris på udstyr vil give en større udbredelse af
kameraer, der kan levere levende billeder til nettet. Og det vil igen
øge sandsynligheden for, at der er kamera i nærheden,
når der sker noget spektakulært.
"Det er min erfaring, at borgerne gerne vil bidrage med billeder fra
begivenheder som brande, koncerter og lignende. Men vinklede historier
og indslag fra borgerne har jeg ikke set ret mange
af, og jeg tror heller ikke på, at det kommer," siger Peter
Møller.
Heller ikke Jens Tønnesen, der er pressefotograf og bl.a.
webmaster hos Pressefotografforbundet,
tror, at borgerjournalisterne kan true netmediernes journalistiske
medieindhold. Det sker ikke, hvis de traditionelle medier på
nettet leverer en kvalitet i deres videoindhold på nettet, der er
det brugergenererede indhold overlegent, siger han og tilføjer:.
"Men det er næppe gjort med blot at udstyre de skrivende
journalister med et billigt digicam."
Video fra
fotografer
Selvom der allerede er meget journalistisk video-indhold
på vej
fra uddannede journalister, synes vi altså at kunne se frem til
mere.
Hvis man spørger Jens Tønnesen, har det nemlig især
været skrivende og andre ikke-fotograferende journalister, der
hidtil har fået videoudstyret -- alt lige fra mobiltelefoner med
dårlig optik og opløsning til store, professionelle
kameraer med stor lysfølsomhed, god kontrast og farvegengivelse
osv.
Når fotograferende journalister og fotografer for alvor tager
video til sig, kan netmediernes video få et ryk fremad.
Jens Tønnesen siger:
"Jeg tror, at de ny semiprofessionelle digitalkameraer med
videooptagemulighed, fx Canon
EOS 5d Mark II, som er lige på trapperne, vil betyde et boost
i antallet af videoindslag på avisernes hjemmesider produceret af
avisernes fotografer, i hvert fald når det drejer sig om mindre
klip, fx fra en demonstration eller et trafikuheld.
Så er videokameraet nemlig lige ved hånden, lidt ligesom
med mobiltelefonen. Og kvaliteten af video optaget med Canon-kameraet
er efter de første erfaringer på mange måder de
små camcordere overlegen."
Opsamling
Lad os prøve at besvare det indledende spørgsmål
om, hvorvidt jeg har ret i min tese:
Det ser altså faktisk ud til, at prisen og dermed
tilgængeligheden af det udstyr, som kan optage video til nettet,
har en betydning for at drive video på nettet frem. Og at dette
dermed -- sammen med de mange andre faktorer nævnt -- skubber
på en udvikling hen imod mere video på nettet.
Men hidtil synes prisen på udstyret hovedsageligt at
betyde noget
for det videoindhold, uddannede journalister leverer. Endnu mangler
fotograferne at komme med for alvor. Og det billige udstyr ser ikke ud
til at fostre flere
borgerjournalister, som kan levere journalistisk bearbejdet
videoindhold.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|