e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Hvem har ansvaret på blogs?

Dorte Toft har skabt debat om, hvem der har det juridiske ansvar for nettets blogs

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@update.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe


Vi journalister er så vant til at operere med et redaktøransvar og dermed med Medieansvarsloven. Hele den juridiske garniture -- plus dens etiske i Pressenævnet -- dækker også journalistikken på nettet, men der er alligevel nogle kommunikationsformer, som kalder på særlige overvejelser i paragraffernes verden. Det drejer sig om blogs.

Netop blogosfæren er kommet højt op på den offentlige dagsorden, efter at journalist Dorte Toft har demonstreret bloggingens rækkevidde i Berlingske Media over for IT Factory og Stein Bagger. Kort før kollapsen havde Berlingske modtaget en stævning i anledning af Dorte Tofts blog Bizzen.

Debatten afslører en del usikkerhed om, hvor vi skal placere bloggen juridisk i medielandskabet.

Der er flere slags blogs, og den mest udbredte for journalister er den type, der er indlejret i medier på nettet, dvs de mange klummeagtige skriverier, som folk bedriver under et mediehus' paraply.

Når en fagmand, evt en journalist, inviteres til at skrive en fast blog i det klassiske medieforetagendes blogunivers, er bloggen dermed omfattet af samme juridisk/etiske regelsæt som netmediet selv.

Anderledes stiller det sig, hvis et mediehus teknisk stiller et redskab, fx et blogprogram, til rådighed for sine brugere, så de selv kan oprette og drive blogs her. Deres indhold er medierne ikke ansvarlige for.

En underliggende faktor kommer jeg også forbi her, nemlig de kommentarer som brugere 'udefra' kan forsyne skribenternes blogindlæg med.

Kontakt Pressenævnet

Her må jeg lige slå fast med syvtommersøm, at en allerførste forudsætning for, at et digitalt medie -- herunder også de store netaviser og deres efterhånden vidtspredte aktiviteter på nettet -- overhovedet er omfattet af Medieansvarsloven og dermed af Pressenævnets kompetence er, at netmediet er anmeldt til Pressenævnet (§ 1 nr 3 i Medieansvarsloven).
 
Den detalje har alle medier slet ikke husket. eJour har ofte skrevet om 'lovløse' netmedier, bl.a. efter at en person havde klaget til Pressenævnet over TV 2 Østjyllands netsted og måtte afvises af nævnet, der ikke havde kompetence til at behandle en sag over et ikke-anmeldt medie. Sagen udløste en del tumult i Folketinget, og den daværende justitsminister Lene Espersen måtte skrive til mediernes organisationer og bede dem indskærpe lovens regler for medlemmerne, se eJour maj 2004.

Den detalje er også baggrunden for, at jeg har anmeldt 'Danmarks første vægavis på Facebook', som jeg har oprettet fornylig, til Pressenævnet med mig selv som ansvarhavende redaktør, se artikel herom i dette eJour.

Redaktør tager ansvaret

Retsstillingen i bloguniverset er ret klar, selv om den er funderet på et regelsæt fra før internettets tid.

Ifølge retsstillingen vil de blogindlæg, som journalister, fagfolk og andre inviterede skriver under et netmedies paraply, være omfattet af samme regler, som mediet selv er. Dvs af Medieansvarslovens jura og af Pressenævnets etik.

Det indebærer igen, at fx det særlige redaktøransvar også rækker ind over selve blogindlægget (inklusive dets eventuelle anonyme indhold), således at man aldrig risikerer, at ingen kan gøres ansvarlig for offentliggjort materiale. Lige så vel kan bloggeren selv fx påberåbe sig den særlige kildebeskyttelse, som et medie under Medieansvarsloven er dækket af.

Når bloggerens indlæg er omfattet af samme regler, skyldes det, at stoffet betragtes som en integreret del af mediet selv. Ofte vil man jo også se blogindlægget blive gentaget i den trykte avis som en klumme, og det ville være unaturligt, om de to publiceringsformer var omfattet af uens lovgivning.

Støtten til den opfattelse af digitale udgivelser finder man i Medieansvarsloven selv og siden i flere fortolkningsbidrag fra Justitsministeriet. Centralt heri er vægten på mediernes ansvar for det 'redigerede' indhold, og på, at der er tale om envejs-kommunikation.

For som det hed allerede tilbage i Medieansvars-betænkningen 1990 skal "der -- som det er tilfældet ved den trykte presse og radio/fjernsyn -- være tale om envejs-kommunikation." Kun derved kan mediet være omfattet af de særlige ansvarsregler i Medieansvarsloven. En redaktør af en netavis kan jo ikke være ansvarlig for en udgivelse, hvis indhold han ikke har mulighed for at redigere og kontrollere.

Ergo er et netmedies aftalte bloggere omfattet af Medieansvarsloven. Det gælder ikke for de bloggere, som opretter egne blogs med et medies tekniske blogredskab.

En sådan skelnen mellem blog-typer ser vi et eksempel på i Pressenævnets praksis i 2007. Der var rejst en sag mod et blogindlæg på TV 2. Men blog-sektionen på TV 2 er ikke en "redigeret envejs-kommunikation", fastslog nævnet, og derfor var indlægget ikke omfattet af Medieansvarsloven. Nævnet havde således ikke kompetence til at behandle sagen. Et resume af kendelsen og dens fulde ordlyd.

Kommentarerne

Et andet diskussionsemne er retstilstanden for de kommentarer, der skrives til bloggerne. Deres situation er i øvrigt magen til retstilstanden for de kommentarer, det er blevet muligt at tilføje mange mediers nyhedsartikler o. lign.

I lyset af lovens krav om redigeret envejs-kommunikation er det indlysende, at et medie som udgangspunkt ikke kan være ansvarlig efter Medieansvarsloven for kommentarerne.

Der findes forskellige kommentar-systemer i blogs.
  • Nogle lader folk kommentere anonymt og umiddelbart.
  • Andre anmoder folk om at skrive navn, emailadresse og evt flere oplysninger før offentliggørelse.
  • Mens andre igen ikke blot kræver identitets-oplysninger, men også kontrollerer dem (og muligvis indholdet) og først senere offentliggør kommentarerne.
Alle systemer er repræsenteret i danske mediehuses og andre blog-værters bloguniverser.

Her forekommer det mindre nærliggende, at ingen af systemerne skulle kunne indtolkes i Medieansvarsloven.

Især i det tredie og sidste eksempel hvor en moderator gennemkontrollerer en blog-kommentar inden offentliggørelse, begynder systemet at have så megen lighed med almindeligt redaktionsarbejde, at kommentarerne kan tænkes at blive fortolket som hørende under Medieansvarsloven. Men der har aldrig været en sag om netop den detalje. Så vi ved det ikke i dag.

Indtil en praksis siger andet, må vi derfor som udgangspunkt fastslå, at kommentarer hører hjemme under det almindelige strafferetssystem og dermed ikke er underlagt medieansvarslovens særlige redaktøransvar.

Den retstilstand reducerer naturligvis ikke mediernes forpligtelse til at holde øje med, hvad de bidrager med i det offentlige rum. Tværtimod.

Hvis en kommentar indeholder lovstridigt indhold -- opfordring til terror, injurier, racisme etc -- har mediet pligt til at fjerne det straks. Og sker det ikke, kan man ifalde et ansvar for passivitet efter de almindelige strafferetlige regler.

Læs mere

Anonyme bloggere er et problem, kronik i Berlingske 10. jan 09 af advokat Michael Christiani Havemann (det var ham, der for IT Factory og Stein Bagger stævnede Berlingske for Dorte Tofts blog). Sagen er nu bortfaldet.
 
Udgiverne skal selv sikre kvalitet på nettet, svar i Berlingske 17. jan 09 af Digitale Publicister ved Anders Lassen, Infomedia, og Holger Rosendal, Danske Dagblades Forening.


Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.


Nr 80 februar 09
Kontakt eJour, hnk@update.dk, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole