 |
|
|
|
|
Hvem har ansvaret på blogs?
|
Dorte Toft har skabt debat om, hvem der har det juridiske ansvar for
nettets blogs
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@update.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Vi journalister er så vant til at operere med et
redaktøransvar og dermed med Medieansvarsloven. Hele den
juridiske garniture -- plus dens etiske i Pressenævnet --
dækker også journalistikken på nettet, men der er
alligevel nogle kommunikationsformer, som kalder på særlige
overvejelser i paragraffernes verden. Det drejer sig om blogs.
Netop blogosfæren er kommet højt op på den
offentlige dagsorden, efter at journalist Dorte Toft har demonstreret
bloggingens rækkevidde i Berlingske Media over for IT Factory og
Stein Bagger. Kort før kollapsen havde Berlingske modtaget en
stævning i anledning af Dorte Tofts blog Bizzen.
Debatten afslører en del usikkerhed om, hvor vi skal placere
bloggen juridisk i medielandskabet.
Der er flere slags blogs, og den mest udbredte for journalister er den
type, der er indlejret i medier på nettet, dvs de mange
klummeagtige skriverier, som folk bedriver under et mediehus' paraply.
Når en fagmand, evt en journalist, inviteres til at skrive en
fast blog i det klassiske medieforetagendes blogunivers, er bloggen
dermed omfattet af samme juridisk/etiske regelsæt som netmediet
selv.
Anderledes stiller det sig, hvis et mediehus teknisk stiller et
redskab, fx et blogprogram, til rådighed for sine brugere,
så de selv kan oprette og drive blogs her. Deres indhold er
medierne ikke ansvarlige for.
En underliggende faktor kommer jeg også forbi her, nemlig de
kommentarer som brugere 'udefra' kan forsyne skribenternes
blogindlæg med.
Kontakt
Pressenævnet
Her må jeg lige slå fast med syvtommersøm, at en
allerførste forudsætning for, at et digitalt medie --
herunder også de store netaviser og deres efterhånden
vidtspredte aktiviteter på nettet -- overhovedet er omfattet af
Medieansvarsloven og dermed af Pressenævnets kompetence er, at
netmediet er anmeldt til Pressenævnet (§ 1 nr 3 i Medieansvarsloven).
Den detalje har alle medier slet ikke husket. eJour har ofte skrevet om
'lovløse' netmedier, bl.a. efter at en person havde klaget til
Pressenævnet
over TV 2 Østjyllands netsted og måtte afvises af
nævnet, der ikke havde kompetence til at behandle en sag over et
ikke-anmeldt medie. Sagen udløste en del tumult i Folketinget,
og den daværende justitsminister Lene Espersen måtte skrive
til mediernes organisationer og bede dem indskærpe lovens regler
for medlemmerne, se eJour maj 2004.
Den detalje er også baggrunden for, at jeg har anmeldt 'Danmarks
første vægavis på Facebook', som jeg har oprettet
fornylig, til Pressenævnet med mig selv som ansvarhavende
redaktør, se artikel herom i
dette eJour.
Redaktør
tager ansvaret
Retsstillingen i bloguniverset er ret klar, selv om den er funderet
på et regelsæt fra før internettets tid.
Ifølge retsstillingen vil de blogindlæg, som journalister,
fagfolk og andre inviterede skriver under et netmedies paraply,
være omfattet af samme regler, som mediet selv er. Dvs af
Medieansvarslovens jura og af Pressenævnets etik.
Det indebærer igen, at fx det særlige redaktøransvar
også rækker ind over selve blogindlægget (inklusive
dets eventuelle anonyme indhold), således at man aldrig
risikerer, at ingen kan gøres ansvarlig for offentliggjort
materiale. Lige så vel kan bloggeren selv fx
påberåbe sig den særlige kildebeskyttelse, som et
medie under Medieansvarsloven er dækket af.
Når bloggerens indlæg er omfattet af samme regler, skyldes
det, at stoffet betragtes som en integreret del af mediet selv. Ofte
vil man jo også se blogindlægget blive gentaget i den
trykte avis som en klumme, og det ville være unaturligt, om de to
publiceringsformer var omfattet af uens lovgivning.
Støtten til den opfattelse af digitale udgivelser finder man i
Medieansvarsloven selv og siden i flere fortolkningsbidrag fra
Justitsministeriet. Centralt heri er vægten på mediernes
ansvar for det 'redigerede' indhold, og på, at der er tale om
envejs-kommunikation.
For som det hed allerede tilbage i Medieansvars-betænkningen 1990
skal "der -- som det er tilfældet ved den trykte presse og
radio/fjernsyn -- være tale om envejs-kommunikation." Kun derved
kan mediet være omfattet af de særlige ansvarsregler i
Medieansvarsloven. En redaktør af en netavis kan jo ikke
være ansvarlig for en udgivelse, hvis indhold han ikke har
mulighed for at redigere og kontrollere.
Ergo er et netmedies aftalte bloggere omfattet af Medieansvarsloven.
Det gælder ikke for de bloggere, som opretter egne blogs med et
medies tekniske blogredskab.
En sådan skelnen mellem blog-typer ser vi et eksempel på i
Pressenævnets praksis i 2007. Der var rejst en sag mod et
blogindlæg på TV 2. Men blog-sektionen på TV 2 er
ikke en
"redigeret envejs-kommunikation", fastslog nævnet, og derfor var
indlægget ikke omfattet af Medieansvarsloven. Nævnet havde
således ikke kompetence til at behandle sagen. Et resume
af kendelsen og dens fulde
ordlyd.
Kommentarerne
Et andet diskussionsemne er retstilstanden for de kommentarer, der
skrives til bloggerne. Deres situation er i øvrigt magen til
retstilstanden
for de kommentarer, det er blevet muligt at tilføje mange
mediers nyhedsartikler o. lign.
I lyset af lovens krav om redigeret envejs-kommunikation er det
indlysende, at et medie som udgangspunkt ikke kan være ansvarlig
efter Medieansvarsloven for kommentarerne.
Der findes forskellige kommentar-systemer i blogs.
- Nogle lader folk kommentere anonymt og umiddelbart.
- Andre anmoder folk om at skrive navn, emailadresse og evt flere
oplysninger før offentliggørelse.
- Mens andre igen ikke blot kræver identitets-oplysninger,
men også kontrollerer dem (og muligvis indholdet) og først
senere offentliggør kommentarerne.
Alle systemer er repræsenteret i danske mediehuses og andre
blog-værters bloguniverser.
Her forekommer det mindre nærliggende, at ingen af systemerne
skulle kunne indtolkes i Medieansvarsloven.
Især i det tredie og sidste eksempel hvor en moderator
gennemkontrollerer en blog-kommentar inden offentliggørelse,
begynder systemet at have så megen lighed med almindeligt
redaktionsarbejde, at kommentarerne kan tænkes at blive fortolket
som hørende under Medieansvarsloven. Men der har aldrig
været en sag om netop den detalje. Så vi ved det ikke i dag.
Indtil en praksis siger andet, må vi derfor som udgangspunkt
fastslå, at kommentarer hører hjemme under det almindelige
strafferetssystem og dermed ikke er underlagt medieansvarslovens
særlige redaktøransvar.
Den retstilstand reducerer naturligvis ikke mediernes forpligtelse til
at holde øje med, hvad de bidrager med i det offentlige rum.
Tværtimod.
Hvis en kommentar indeholder lovstridigt indhold -- opfordring til
terror, injurier, racisme etc -- har mediet pligt til at fjerne det
straks. Og sker det ikke, kan man ifalde et ansvar for passivitet efter
de almindelige strafferetlige regler.
Læs mere
Anonyme
bloggere er et problem, kronik i Berlingske 10. jan 09 af advokat
Michael Christiani Havemann (det var ham, der for IT Factory og Stein
Bagger stævnede Berlingske for Dorte Tofts blog). Sagen er nu
bortfaldet.
Udgiverne
skal selv sikre kvalitet på nettet, svar i Berlingske 17. jan
09 af Digitale Publicister ved Anders Lassen, Infomedia, og Holger
Rosendal, Danske Dagblades Forening.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|