 |
|
|
|
|
Medier stjæler fra hinanden
|
Har danske journalister en tradition for at tage let på ophavsret
og citatskik?
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@update.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
"Information wants to be free" har det heddet siden nettets barndom.
Det oversætter mange til, at så kan stof på nettet
bruges kvit og frit af alle.
Men vi har en Ophavsretslov i Danmark. Og indtil videre har ingen talt
for en lovændring, som skulle gøre det lovligt at kopiere
og kapitalisere andres ophavsret uden videre.
Alligevel breder lovløsheden sig. Og vel at mærke ikke
blot blandt amatøragtige netbrugere, der uvidende kommer til at
overtræde loven.
Krænkelserne begås i høj grad af professionelle --
journalister og andre mediefolk -- der selv har en ophavsret at
beskytte, men alligevel blæser på kollegers ophavsret i et
omfang, så mange må antages konstant at være
spændt op i et eksistentielt moralsk dilemma.
En nordmands
forbløffelse
En nordmand kommer til landet:
"Jeg er forbløffet over at se det omfang, som ulovlighederne
på nettet har i Danmark. Medierne stjæler jo fra hinanden
helt uden hensyn til de gældende regler om citatskik og
kreditering. Der er åbenbart en tradition for groft tyveri i
Danmark. Hvad siger Journalisthøjskolen om den sag i
undervisningen?"
Overraskelsen udtrykkes, og spørgsmålet stilles af Geir Terje Ruud, netop
tiltrådt chef for eb.dk, dvs Ekstra Bladet på nettet. Geir
Terje Ruud er kommet til Danmark fra VG Nett i Oslo.
Geir Terje Ruud tilføjer, at han har som mål, at Ekstra
Bladet skal gå foran som et godt eksempel på
ophavsretsområdet.
Selv om Geir Terje Ruud ikke siger det direkte, ligger der jo en
antydning af, at Journalisthøjskolen skulle have et ansvar for
den ulovlige kopiering i medierne i Danmark.
Nuvel, Lige så vel som vi jævnligt bliver gjort ansvarlige
for, at danskerne ikke kan sætte kommaer, ikke kan stave, og
intet ved om samfundets institutioner, så må vi
åbenbart også påtage os ansvaret for den
ophavsretlige lovløshed på nettet.
Sådan
undervises der
Men nuvel, hvad gør vi da på Journalisthøjskolen?
Skolen beskriver hele journalistlinjen i studieforløbet.
I studieordningen
(pdf-fil, sept 08) får man detaljer om undervisningen i mediejura.
Og det er i mediejura, at de studerende møder ophavsretten. Det
sker allerede på 1. semester. Mediejuraen beslaglægger et
fire ugers undervisningsforløb ledet af afdelingsforstander Oluf
Jørgensen. Hver undervisningsdag består af et miks af
forelæsninger i auditoriet og øvelser.
To af mediejuras dage er sat af til ophavsret, og her forelæser
Oluf Jørgensen på den første, mens den anden
varetages af advokat Peter
Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bender von
Haller Dragsted, Skandinaviens største advokatfirma med speciale
i it.
Til undervisningen hører en materialesamling, da der ikke findes
nogen egentlig lærebog. Materialet består bl.a. af en snes
sider af grundbogen "Ophavsretten i medierne" af Tove Hygum Jacobsen og
Anne Louise Schelin plus Kulturministeriets vejledning "God citatskik
og plagiat i tekster".
Hele mediejura-forløbet slutter med en tre timers skriftlig
eksamen, som bedømmes efter 7-trins skalaen med ekstern censur.
I eksamensmaterialet indgår typisk et par ophavsretlige
spørgsmål.
Derudover vil de studerende løbende støde på
ophavsretlige emner ude i klasserne, når de er i gang med deres
praktiske journalistiske træning, og her har de journalistiske
undervisere ansvaret for indlæringen.
En stor opgave
Men undervisningens indhold? Forfægter Journalisthøjskolen
så retten til fri kopiering på nettet?
Nej, tværtimod. Oluf Jørgensen prøver i sin
undervisning at give de studerende respekt for ophavsretten.
"Den respekt må også være i de studerendes egen
indlysende interesse. For de skal jo leve af ophavsretten senere som
journalister," konstaterer Oluf Jørgensen. Men han finder
også, at der indiskutabelt sker langt flere ophavsretlige
krænkelser i dag end tidligere, bl.a. fordi det er så nemt
at copy-paste på nettet.
"Og det er i vid udstrækning medierne selv, der overtræder
ophavsretsloven i dag," fastslår Oluf Jørgensen og
tilføjer:
"Vi har som led i undervisningen af fremtidens gode journalister en
stor opgave."
Et tabt slag?
På spørgsmålet, om slaget vil være tabt om 10
år, siger Oluf Jørgensen:
"Nej, det tror jeg egentlig ikke. Ikke blot den hjemlige, men
også EU-lovgivningen ønsker at fastholde beskyttelsen af
ophavsretten. Så er resten op til journalisterne. Og de har da en
særlig motivation til at få ophavsretten respekteret."
Internationalt peger Oluf Jørgensen på, at man kan snakke
om en kamp mellem den amerikanske og den europæiske model.
I USA har arbejdsgiverne som udgangspunkt overtaget journalisters,
kunstneres og andre rettighedspersoners ophavsret, mens grundstenen
på det europæiske fastland er det enkelte individ. Den
europæiske journalist har mere snor i sin ophavsret, end
tilfældet er for den anglo-amerikanske kollega.
"Udgangen på det slag kan være svært at forudse.
Meget stærke kommercielle interesser står bag
arbejdsgiver-ønsker om at overtage HELE ophavsretten, når
de køber ydelser af kunstnere, journalister o. lign. Men,
så længe, der er kamp, er der håb.
Set med samfundets øjne kan ophavsretten ikke overvurderes,
især når det kommer til spørgsmålet om
autenticitet," slutter Oluf Jørgensen og uddyber: "Takket
være ophavsretten har vi altid mulighed for at finde frem til den
oprindelige ophavsperson, fordi han/hun skal krediteres. Glipper den
mulighed, fordi ophavsretten opgives, smuldrer det hele. Og så er
der ingen grænser for, hvad vi vil møde af manipulationer
og sære versioneringer på nettet."
Uændret
antal sager
Det voksende antal overtrædelser af ophavsretten på nettet
giver ikke Dansk Journalistforbund mere at lave. Her kan medlemmerne
henvende sig med anmodning om at få bistand fra forbundet til at
håndhæve deres ophavsret og eventuelt få indkasseret
et
beløb for en krænkelse.
Anne Louise
Schelin, Dansk Journalistforbunds chefjurist, har fulgt
udviklingen på ophavsrets-området i mange år.
Det er ikke hendes opfattelse, at der er sket et skred i medlemmernes
opfattelse af retstilstanden, og de beder ikke Journalistforbundet
rejse flere sager i dag end tidligere.
"Forbundet har hvert år 80-100 sager, og det antal har ikke
ændret sig i mange år. Eneste ændring er, at i dag
vedrører de 70 pct af sagerne nettet. Der er også tale om
de samme former for krænkelser som tidligere. På nettet
drejer den typiske sag sig om en artikel lagt på en hjemmeside
uden tilladelse, evt også uden kreditering.
Anne Louise Schelin påpeger, at forbundet ikke kun går ind
i principielle sager, men gør det, så snart et medlem
beder om det, og sagen forekommer at have substans.
Til gengæld ligger der en helt fast retspraksis på
området, så meget få sager behøver at nå
frem til retssalen, men kan afsluttes privat længe forinden. En
del sager består alene i rådgivning af et medlem, som
derpå klarer resten selv.
Der er ikke sket nogen forskydning de seneste år i forholdet
fastansatte/freelancere blandt de medlemmer, der anmoder om forbundets
bistand.
Beløbsmæssigt drejer de fleste sager sig om nogle få
tusinde kroner (2.-5.000 kr), og derudover dukker der og til nogle
sager op med beløb på over 100.000 kr.
Journalister
indbyrdes
Når det gælder ophavsrettens krænkelser journalister
indbyrdes, siger Anne Louise Schelin:
"Jeg er ikke i tvivl om, at journalister lader sig inspirere og henter
oplysninger fra hinanden, og jeg har også en klar formodning om,
at det sker i et omfang hinsides det lovlige. Men de rejser ikke sag af
den grund."
Læs også dette
nummers to øvrige artikler:
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|