 |
|
|
|
Mange netsteder har gjort det til speciale at finde fejl i medierne
Af Katrine Øgaard Jensen, kojensen@mail.djh.dk,
studerende ved Journalisthøjskolen
I dag bliver medierne jævnligt sparket ned fra deres
traditionelle, ophøjede stade som den kanal, der beskriver
verden, fortæller borgerne, udlægger for andre… osv.
Det er nettet, der sparker.
Eller rettere, det er borgerne selv, som takket være internettets
tovejs-trafiik begynder at sætte spørgsmålstegn ved
mediernes autoritet og piller sømmen op i deres fint
broderede verdensbillede.
Endnu møder vi hovedsagelig bevægelsen i den
engelsksprogede verden, hvor vi finder en skov af netsteder med
speciale som fejlfindere i medier.
De politiske
En af de største netsider, der beskæftiger sig med fejl i
amerikanske medier, er Accuracy in Media.
AIM udgiver et nyhedsbrev to gange om måneden og sender desuden
et (nogenlunde) dagligt radioprogram -- et program, der typisk
består i, at netsidens formand, Don Irvine, interviewer en
ekspert eller forfatter med en konservativ holdning. AIM har nemlig en
tydelig konservativ politisk dagsorden til trods for, at stedet
tilstræber at "encourage members of the media to report the news
fairly and objectively -- without resorting to bias or partisanship"
ifølge ’about’-siden.
På AIMs sider kan man bl.a. abonnere på en Obama
Truth Campaign, der meget insisterende graver snavs frem om USAs ny
præsident -- fordi andre medier ikke vil, som AIM skriver
på siden.
I den republikanske boldgade finder vi også Media Research Center, som
kalder sig selv "the leader in documenting, exposing and neutralizing
liberal media bias". Her råbes især vagt i gevær over
for de amerikanske mediers positive, og til tider særdeles
ukritiske, dækning af Barack Obama som ikon. Det gøres af
og til med humor, og MRC’s Notable Quotables er
bestemt et besøg værd. Her opsamles 2008s mest
humoristiske, demokratisk venlige medieudtalelser -- og man kommer
på bedste Jon Stewart-manér hurtigt til at se det komiske
i den såkaldte Obamania-bølge.
MRC har også en række tilknyttede netsider, der ligeledes
har til formål at ’neutralisere’ liberal bias i medierne -- bl.a.
NewsBusters og TimesWatch.
TimesWatch er særlig interessant, fordi den udelukkende har til
formål at dokumentere og afsløre den liberale dagsorden i New York Times.
Ikke kun de demokratvenlige medier får kritik. Media Matters er en netside, der
ifølge sig selv er "dedicated to comprehensively monitoring,
analyzing, and correcting conservative misinformation in the U.S.
media". MM mener dermed, at stedet retter al medieomtale, der
manipulerer til de konservatives fordel. Siden imødegår
bl.a. adskillige mediers påstande om, hvordan Barack Obamas
indsættelsesceremoni skulle koste 100 mio dollars mere end
forgængeren George W. Bushs. MM beskæftiger sig med bias
fra så forskellige udgivelser som bøger og broadcasting.
Fælles for de politisk partiske sider, der holder medierne i
ørerne, er, at de har en sektion på siden, der hedder
’Take Action’. Her bliver læserne selv opfordret til, ud over at
donere et beløb, at handle ved bl. a. at bombardere
nyhedsstationer med klager over deres fejl.
De andre
Der findes også netsider, som kritiserer medier generelt.
I Australien kritiserer MediaMook
landets mediecirkus ved at påpege komiske historier og usaglige
udtalelser. Blandt eksemplerne er to radioværters interne
stridigheder, der resulterede i et mindre sagligt skænderi i den
australske offentlighed, hvor skældsordene "moron" og "goose" var
i omløb.
Desuden gøres der grin med Sunday Herald Suns forside den 11.
januar, hvor to journalister fangede en tidligere stofmisbrugende
sportsmands drikkeri af -- mineralvand -- på
åben gade.
MediaMook er underholdende, måske endda lidt FOR underholdende
til tider. Internetsiden kan godt tendere til næsten at
være lige så usaglig som de medier, der parodieres. Men alt
andet lige har MediaMook et vigtigt budskab om mediernes komiske
nyhedsprioritering -- også selv om det kan drukne i for meget
gøgl.
I den mere seriøse ende findes The Huffington Post, som har
en
sektion ved navn Media Mistakes,
hvor journalisten Jason Linkins beskæftiger sig med fejl i
amerikanske medier på en overbevisende måde.
Til trods for, at HP ligger i demokraternes ende af den politiske
skala, lader Linkins’ fejlfinding ikke til at bære præg af
nogen politisk holdning. Det kan ses i hans kritik af den liberale
journalist Tom Redburn fra New York Times, der havde lavet en regnefejl
i sin kritik af republikaneren Mike Huckabees skatteplan.
HPs sektion om fejl i medierne er ikke særlig omfattende, men til
gengæld er Linkins grundig i sin dokumentation af de valgte
kritikpunkter. Siden bliver ikke opdateret så tit, så det
er ikke her, man finder de nyeste fejl i medieverdenen.
Den ultimative
En netside, der opdaterer mediefejl dagligt, er Regret the Error, der
redigeres af freelancejournalisten Craig Silverman, Montreal i Canada.
RTE spænder over alle engelsksprogede medier og er politisk
uafhængig. Siden består især af dagligt opdaterede
noter med mediers nyeste undskyldninger eller rettelser, til tider
krydret med Silvermans egne humoristiske kommentarer til sagerne.
Craig Silverman fortæller i et email interview med eJour om
visionen bag Regret the Error:
"I started the site after realizing that no one was tracking and
reporting on media errors and corrections in a non-partisan manner.
When I launched it in October of 2004, there were media monitoring
sites such as Accuracy in Media, but I felt that, aside from offering
amusing daily content in the form of the best of the worst in press
corrections, there was a real need for a non-partisan website that
could offer constructive criticism and advice about preventing and
correcting media errors. My ultimate goal is to help make the press
more accurate, and more accountable."
Ifølge Silverman har pressen et professionelt, etisk og
finansielt ansvar for at være korrekt, og han mener, at fejl er
et enormt problem for journalistikken. Undersøgelser I USA
viser, at 40-60 pct af alle amerikanske avisartikler indeholder fejl.
Problemet er ikke kun fejl i medierne. Det handler lige så meget
om at rette fejlene, når de bliver opdaget. Han siger:
"The basic contract that the press has with the public is that we will
do everything we can to accurately report the truth. But if we error,
we will correct it publicly and as soon as possible.
The press has a responsibility to both prevent and correct errors. The
newspaper accuracy studies tell us how good (or bad) we are at
preventing errors. What about correcting them? A landmark study by
journalism professor Scott Maier found that roughly only two percent of
verified factual errors were corrected by newspapers. So not only are
we poor at preventing errors, we do an awful job of correcting our own
mistakes."
Men lægger læserne overhovedet mærke til rettelserne?
Ifølge Silverman gør de, og han henviser til en
undersøgelse Examining
Our Credibility fra American Association of Newspaper Editors i
1999. Den viste, at 78 pct af læserne, der så fejl, som de
tidligere havde bemærket, blive rettet, synes bedre om avisen
EFTER rettelsen.
På Regret the Error
findes der også adskillige links til andre internetsider, der
beskæftiger sig med faktatjek. Derudover kan der til tider findes
kritiske blogs om medierne på siden.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|