 |
|
 |
|
I eJours serie "Mine
bedste klik" inviterer vi
gæster til at udpege deres fem bedste steder på
nettet
- Dorte Toft
- Henrik W. Jørgensen
- Nikolai Thyssen
- Søren Johansen, Vietnam
- Christian Peytz, FDIM
- Jakob Linaa Jensen, Århus Uni
- Morten Nielsen, Medie & Marked
- Bente Kalsnes, Bruxelles
- Stig Hjarvard, Københavns Uni
- Peter Møller 1234 TV 2
- Ole Klintebæk, BEQ-Web
- Roald Kramer, Odder Kommune
- Kristoffer Gravgaard
- Jan Thoresen, Dagbladet.no
- Frank Thorup, Xstream
- Morten Gade, mitKBH
- Mac Slocum, The Fodder Network
- Rasmus Sørensen, Notabene
- Rowan Barnett, AvaStar i Second Life
- Jørgen Schultz-Nielsen, epn.dk
- Søren Alminde, EuroInvestor
- Anders Ellebæk-Madsen,
Kristeligt Dagblad
- Mikael R. Lindholm, Computerworld
- Erling Tind Larsen, eb.dk
- Lisbeth Knudsen, DR
- Bjarke Myrthu, Magnum in Motion
- Calvin Tang, Newsvine
- Niels Ole Finnemann, CFI
- Allan Jenkins
- Erik Kjær Larsen, Flix
- Lars Boesgaard, Gyldendal
- Christian Schade, Schultz Information
- Hanne Bender, Bender von Haller Dragsted
- Christina Boutrup, Berlingske Tidende
- Viggo Lepoutre Ravn, Jyllands-Posten
- Per Mikael Jensen, Metro
International
- Anker Brink Lund, Copenhagen Business School
- Hans Christian Andersen, forfatter
- Johan Winbladh, DR
- Lis Hornø, Kolding Kommune
- Steven Snedker, Vertikal
- Preben Mejer, TDC og Innovation Lab
- Joachim
Malling, Det Berlingske Officin
- Troels
B. Jørgensen, DR
- Opgavebeskrivelsen
Tidligere tiders "Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig,
hvem du er!" erstatter vi med "Giv mig dine links, og jeg skal sige
dig, hvem du er!" Dermed tror vi, at bidragene både vil tegne
interessante streger
af skribenternes profil og efterhånden også bliver en
inspirerende kilde for eJour-brugernes research og nyhedsindsamling.
Dorte Toft
bloggende journalist, Bizzen,
og eJour pris modtager
- Techmeme er en god indgang til
nyhedsoverblik på
tech-fronten med links til en del af de mest interessante indlæg
på techblogs og de største US-medier. Stedet var dog bedre
tidligere. Lige lovlig megen løben i flok nu.
- New York Times er især
værd at fremhæve for de
gode klummer (Maureen Dowd, Paul Krugman m.fl.) og en god techsektion.
- Version2 har landets bedste felt af
fagligt stærke
techbloggere. Er en del af Mediehuset Ingeniøren, hvis hovedsted
ing.dk jeg også besøger dagligt.
- Twitter er en mini-blogtjeneste,
som jeg mest bruger til
overspringshandling, men jeg kan også fange lidt nyheder. Hvad
laver/tænker venner og andre interessante mennesker lige nu. Max.
140 karakterer giver ekstra punch.
- Ordbogen.com er værd
at pege på til
oversættelser, typisk dansk/engelsk, men også andre sprog.
Henrik W.
Jørgensen
Uddannelsesleder, Journalisthøjskolen
- Videnskab.dk tilbyder daglige
nyheder om forskning. Stedet dækker bredt fra kultur og samfund
til
teknologi og natur. Et klik her og du er straks klogere.
- HyperHistory
giver et hurtigt overblik i forhold til international historie de
seneste 3000 år.
- Columbia Journalism Review er
netstedet for et anerkendt, kritisk medietidsskrift, som udgives ved
journalistuddannelsen på Columbia-universitetet i New York.
Netsiderne har artikler og oversigt over journalistiske
værktøjer ('tools').
- Refdesk.com er en
utraditionel,
ikke-kommerciel samling resurser af alle mulige slags, dog meget rettet
mod USA.
- EUobserver illustrerer, at
der udover EUs eget netsted findes gode informationssportaler
om EU. EUobserver er et af de bedste -- et uafhængigt netsted med
hovedfokus på politiske nyheder fra og om EU. Der er vægt
på spørgsmål om åbenhed, sociale forhold,
menneskerettigheder etc.
December 2008
Nikolai Thyssen
Redaktør af ny medier på dagbladet Information
- Ordbog over det danske sprog
har altid været et exceptionelt opslagsværk, og de 28 bind
er nu indtastet ord for ord af to kinesere og stillet frit
tilgængeligt.
- CNN er det første af
de gamle medier, hvor det slår en: Det er sgu federe på
internettet. Slut med at spilde tiden på tv. Man glider fra tekst
til video til lyd og tilbage igen og bliver oplyst undervejs.
- NABOKV-L
er stedet, hvor Nabokov-forskere verden over siden februar 1993 har
udfordret hinandens læsninger i Vladimir Nabokovs forfatterskab.
For fans er det forrygende, for alle andre er det en fin
påmindelse om, at debat og deling er ældre end 2.0.
- Real Clear Politics
har under den amerikanske valgkamp været et forrygende site. Det
giver et fantastisk overblik og indgange, man ikke ellers ville have
fundet. Og så har meningsmålingerne jo været
behagelig læsning.
- Perlentaucher
er et stort ta’ selv bord derude, og det kan gøres så
kort: Perlentauchers "Heute in den feuilletons" linker begavet og
polemisk til dagens læseværdige, tyske kultur.
November 2008
Søren
Johansen
adm. direktør i Red River
Interactive, Vietnam
- BBC er klart mit favoritsted,
når jeg ønsker at være opdateret på nyhederne
world wide. BusinessWeek er
også godt, men BBC har stadig noget særligt for mig som
europæer, som eksempelvis CNN ikke formår at
tilfredsstille.
- osalt.com peger jeg på,
fordi jeg er en meget stærk tilhænger af Open Source. Det
er i disse miljøer, jeg finder mest dynamik og flest
spændende tanker om, hvad vi i grunden ønsker, nettet er
for noget -- skal være -- kunne blive --, hvis vi tænker
værdier, relationer, mennesker, interaktion og meget mere bare
lidt anderledes.
- More Google
Products er stedet, hvor man finder det ene gode
værktøj efter det andet. Når man er meget på
farten som jeg, er det dejligt at have adgang til dokumenter, mail,
kalender mv. Og har man lidt teknisk snilde og tålmodighed, kan
man ret nemt kombinere disse værktøjer med andre services,
så mail, kalender, dokumenter -- og en masse andre services --
sendes direkte ned på mobilen. Helt gratis forstås.
- StumbleUpon giver en
rar fornyelse og overraskelse fra tid til anden, selv om Google for
længst er blevet den foretrukne søgetjeneste for mange
mennesker verden over. Og elsker man Firefox og alle de dejlige
extensions, der kan tilknyttes denne alternative browser, så
falder man også hurtigt over StumbleUpon. En anderledes
søgetjeneste, der gør brug af web 2.0 tanken om
folksonomy... StumbleUpon giver ofte ny, forfriskende og anderledes
forslag til gode websites end Google. Og så kan man rate de
fundne sider til glæde eller irritation for andre :-)
- LinkedIn er med på
listen, fordi netværk aldrig har været vigtigere. Og selv
om jeg også er på Facebook, XING og Kommunikationsforum,
så er LinkedIn mit bedste netværkssted rent professionelt.
Oktober 2008
Christian Peytz
formand for FDIM (Foreningen af Danske
Interaktive Medier)
- CMS Drupal er et godt,
velorganiseret eksempel på open source. Efter at have arbejdet
med internetudvikling typisk baseret på Linux/php og ofte open
source siden 1995 er det fascinerende at se, hvor langt den verden er
kommet. Mit bud er, at fremtiden i mange professionelle
sammenhænge også tilhører open source.
- ViaMichelin er
uundværlig, når jeg skal ud at rejse. Stedet giver bl.a.
adgang til Michelins guider, både de røde (restauranter og
hoteller) og de grønne (seværdigheder). Men pas på
-- der er også andre restauranter og hoteller end dem, der er
fundet værdige til optagelse i selve guiden.
- Børsens nyhedsbreve
er nyttige at have i mailboksen, når der i løbet af
arbejdsdagen ikke er megen tid til at orientere sig i
nyhedsstrømmen. Jeg er storforbruger af nyhedsbreve.
- Vinguruen Robert Parker
bliver tillagt alt for stor betydning, når det kommer til, hvilke
vine der er værd at drikke. Men hans internetsite er interessant
både med hensyn til community og forretning. Der er et stort
aktivt debatfora og en lukket database med mange års
smagenotater.
- LinkedIn og lignende
sociale medier har jeg umiddelbart været skeptisk overfor i de
brede sammenhænge, dvs sammenhænge hvor der ikke er et
tæt interessefælleskab. På det seneste har jeg dog
opdaget, at der kan komme brugbar information ud af sites som Linkedin.
De gør det faktisk nemmere at følge med.
September 2008
Jakob Linaa Jensen
adjunkt ved Århus
Universitet
- Facebook er den hidtil
mest populære sociale netværkstjeneste og med god grund.
Formår at integrere elementer fra velkendte netværk og
fællesskaber og er samtidig en forsmag på, at de
såkaldte 'sjette sans'-fællesskaber i stil med Twitter for
alvor slår igennem. Statuslinjen er simpelthen uovertruffen til
at følge med i, hvad venner og kolleger foretager sig.
- Momondo er den ultimative
søgemaskine for flyrejser, da den også tager
lavprisselskaberne med. Selv har jeg købt mine seneste mange
billetter her, for den finder stort set ALTID den billigste og bedste
løsning.
- BBC er en uovertruffen
nyhedsside med et virkeligt globalt udsyn. Her drejer det sig ikke kun
om Danmark eller UK men om HELE verden.
- Del.icio.us sørger for,
at man ikke blot kan holde styr på sine links på en
overlegen måde. Man kan også dele links og følge med
i, hvad andre finder interessant. Kan klart anbefales alle, der ikke
allerede bruger den.
- Krak.dk -- Behøver jeg
sige mere? Ud med de tykke telefonbøger, ind med Krak online,
der hele tiden forbedres. Specielt kortfunktionen er fantastisk,
når man skal finde en ny adresse.
Juni 2008
Morten Nielsen
mediekonsulent, driver af Medie
& Marked og blogger på Conversations
- Readership Institute
under Northwestern University har jeg fulgt fra starten. Det har
analyseret aviser med format (og penge) som kun amerikanere kan,
når de er bedst. Her henter jeg inspiration til ideer og slides
for printudvikling.
- World Advertising Research Center
rummer et utal af cases, nyheder, tal og papers om marketing, reklame,
medier og kommunikation. For folk med kommercielle gener.
- Nordicom er
vejen til nordisk medieforskning med faglitteratur, statistik og links.
Nordicom er et kraftcenter på Göteborgs Universitet, og det
har altid undret mig at vi er så laaaangt bagefter vores svenske
fætre.
- John Hagel og John
Seely Brown har skrevet paperet om pull-strategier. Medlemmer af Jakob
Elkjærs fanklub skulle for øvrigt kaste et blik
på VGs Nettby. Her er
communities, kontakt og nyheder i norsk design, men det virker.
- Dan Gillmor
følger jeg løbende -- ham med We the Media -- for blogs er
blevet en hobby, også hans Center
for Citizen Media med de fascinerende navigationsbarrer see, learn,
do, join.
Maj 2008
Bente Kalsnes
journalist i Bruxelles og nyt medlem af eJours redaktionsgruppe
- Huffington Post
rummer stærke meninger, stærke personligheder og er
underholdende læsning. Tag et kik på kommentarsystemet,
hvor
stedet har fundet på noget smart for at profilere de gode
læserkommentarer.
- Gmaps pedometer
måler distancer på kort, hvad der er vældig nyttigt,
når man vil vide, hvor langt man har jogget.
- Online Journalism Blog
af den britiske journalistik-lektor Paul Bradshaw tilbyder meget
spændende og kreativt stof om netjournalistik og
læserinvolvering.
- Undercurrent af den
norske blogger og journalist Olav Anders Øvrebø
følger web 2.0 på nært hold.
- NRK Beta viser, at NRK
endelig begynder at give noget rigtigt på nettet; det er en blog
om alt, som har med teknologi at gøre.
April 2008
Stig Hjarvard
Professor ved Københavns
Universitet
- Nordicom i Göteborg
er stedet, hvor man finder information om medieudviklingen og
medieforskning i hele Norden. Desuden er det hjemsted for International
Clearinghouse for Children, Youth and Media. Komparativ, nordisk
statistik og forskningsartikler kan downloades frit, og der er links
til mange relevante konferencer mv.
- The Mercury Theatre on
the Air er en radiodramaets skatkiste. Her kan man høre og
downloade Orson Welles' klassiker The War of the Worlds, men der er et
væld af andre radiodramatiseringer fra verdenslitteraturen at
fornøje sig med.
- Statsbibliotekets
glimrende søgefunktion viser vej til til al væsentlig
faglitteratur publiceret af nordiske forskere på feltet medier og
kommunikation fra 1975 til i dag.
- Museum
of the Moving Image i New York har flere fine online udstillinger
om computerspil, film, medieteknologi m.fl. Linket her er til en
historisk samling med politiske tv-reklamer fra alle
præsidentvalgkampe siden 1952.
- MediaChannel er en fin
resurse med mange interessante og kritiske vinkler på
medieudviklingen under mottoet "As the media watch the world, we watch
the media". Ikke alt er lige godt, men her findes bidrag og
oplysninger, der er svære at finde andre steder.
Marts 2008
Peter
Møller
Redaktør af 1234 TV 2
- Drudge Report er
ofte
den nyhedsside, som først opdager, hvad der sker på
nettet. Siden er én stor linksamling til de varmeste historier
på nettet lige nu. Kildekritikken er ikke altid lige god, men til
gengæld får man så også de seneste rygter med.
Og så er siden et herligt eksempel på, at udseendet ikke
betyder alt.
- IMDb er den hjemmeside, jeg
bruger,
når jeg skal afgøre, om jeg gider se en film. Siden er et
fantastisk godt eksempel på, hvad inddragelse af brugerne kan
føre til, og efterhånden omfatter siden
anmeldelser af selv de mindste film og tv-serier. Og så er det
forfriskende, at almindelige mennesker har ordet frem for finkulturelle
anmeldere i dagspressen.
- Facebook er umulig at
komme uden
om. En meget stor del af den danske befolkning under 30 år er med
i det sociale netværk på Facebook. Det er også her,
jeg finder mine gamle venner, kolleger og
klassekammerater. Og så er det jo dejligt at kunne få lov
til at snage uforstyrret i andres liv en gang imellem.
- Ingeniøren er et rigtig godt
dansk eksempel på,
hvordan et nichemedie udfylder sin rolle optimalt. Her er forbilledlig
brugerinddragelse, og debatten på siden foregår på et
overraskende
højt niveau. Hvis jeg var ingeniør, ville det være
min startside. Og så er det skønt, at der stadig er plads
til nørderne på nettet.
- NASA er et godt eksempel
på,
hvad man kan lave, hvis man har mange resurser til rådighed.
NASAs programmører spiller på alle multimedietangenter og
laver en æstetisk flot side, der rummer
alt fra ny viden om sorte huller til historier for skolebørn. Og
så kan det jo få drengerøven frem i enhver,
når man kan følge
opsendelsen af en rumfærge live på NASAs net-tv.
Februar 2008
Ole
Klintebæk
indehaver af firmaet BEQ-Web
- Highrankings Forum
er et forum for søgemaskineoptimister. Det ledes af Jill Whalen,
en af optimeringens stjernefigurer. Der spørges ikke altid lige
begavet i dette forum, men svarerne er gode nok. Her kan man fornemme,
hvad der rører sig inden for SEO.
- Safari er fra
it-forlaget O'Reilly, der stiller alle sine bøger (inklusive
ikke færdigt redigerede!) til rådighed online. Man kan
læse gode kapitler gratis, men for et årligt gebyr (der
svarer til at købe fem bøger) kan man læse alt helt
frit og købe de trykte udgaver med stor rabat.
Safari+Google+wikipedia er der, jeg søger mest til dagligt.
- Mikkel DeMIb Svendsen er den
lokale søgeguru i internationalt format. Hans blog er, ligesom Matt Cutts,
pligtlæsning.
Som de bloggere de er, mener og kommenterer de meget. Men ind i mellem
røber de trends eller emner, der er værd at grave i. Brug
evt RSS feed for at spare tid.
- A List Apart er et
fremtrædende websted inden for moderne webdesign. Vil man bygge
sider med teknikker og design fra denne side af år 2000,
kan inspiration med stort udbytte hentes her.
- ePhotoZine er et af de
utallige fotorelaterede websteder på nettet. Dette sted fokuserer
på billeder samt redigeringsteknik og ikke så meget
på udstyr. Så fik min store lidenskab også lidt plads
blandt alt det faglige.
December 2007
Roald Kramer
Informationschef i Odder Kommune
- DR Nyheder fryder mig som
tidligere ansat i DR, for det er nationens førende nyhedssted.
Jeg bruger først og fremmest DR til at holde mig
nyhedsorienteret. Det er solidt, troværdigt og hamrende godt
skrevet. Jeg krydser fingre for, at byggekatastrofen i Ørestaden
og den deraf følgende spareplan ikke får konsekvenser for
DR’s net-nyhedstjeneste.
- sproget.dk er en helt nystartet
sprogportal (23. oktober 2007), som Dansk Sprognævn og Det Danske
Sprog- og Litteraturselskab står bag. Her kan man finde
oplysninger om retskrivning, kommasætning og alt muligt andet,
foruden at der er adgang til både Retskrivningsordbogen, Den
Danske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog.
- Blogbogstaver er Line
Pedersens blog om sprog. Fandens godt skrevet og meget underholdende.
Jeg fik kendskab til hende, da hun begyndte at bringe uddrag af sin
blog i Politikens Magasin, men det har hun nu droppet, fordi
kombinationen af det trykte medium og nettet ikke fungerede optimalt.
Line er tidligere sprogchef i TopDanmark, hvor hun fik hele
organisationen til at skrive dansk på kundeniveau.
- Roskilde Kommune er efter
min
mening favorit til at løbe med årets Bedst På
Nettet-pris, nu Odder Kommunes hjemmeside (for en gangs skyld)
desværre ikke er blandt de nominerede kandidater til prisen.
Meget borgervendt, rigtig godt skrevet, enkel og harmonisk i sit udtryk.
- Italiensk for Begyndere
handler ikke om filmen af samme navn! Men om at tilegne sig viden om
sproget, kulturen og landet. Et godt supplement til italiensk-timerne
på VUC.
November 2007
Kristoffer
Gravgaard
- Netvibes samler RRS feeds
med tophistorier fra alle mine yndlingsnetaviser, medie- og teknikblogs
og medie-nyhedstjenester. På den måde kan jeg let
følge med i det, der interesserer mig både på
computeren og mobiltelefonen, da sitet har en fin mobilversion. Desuden
bruger jeg sitet til at følge med i diskussioner om min
fritidsinteresse dykning og nyheder fra vennekredsen via
Facebook-applikationen.
- Google Dokumenter, Googles
skrive-, regne- og præsentationsprogrammer, er langsomt ved at
blive en god afløser for Microsoft Office. Jeg fører
lister, sorterer data, skriver og laver præsentationer
uafhængigt af, om jeg er på min mac eller pc -- på
kontoret eller derhjemme. De tre programmer er særligt gode,
når man skal arbejde sammen med andre og dele dokumenter.
- ProgrammableWeb er
en god nyhedstjeneste til at følge med i ny nettiltag og
sammensætninger af gamle. Den giver inspiration til ny
webstrategier.
- Doodle er en fin lille
tjeneste, der ofte kan spare indboksen for mange mails, når der
skal findes passende mødetidspunkter mellem mere end to travle
personer. I stedet for at maile frem og tilbage om, hvilke datoer hvem
kan, opretter man blot et doodle-ark med mulige mødetidspunkter
og sender et link ud til alle deltagere. Hver deltager kan krydse af,
hvornår hun kan, og resultatet er et komplet overblik over egnede
mødetidspunkter.
- Facebook har med sit simple
men meget effektive netværk og billeddelingssysten næsten
erstattet mit MySpace-forbrug. Her ser jeg billeder fra min
søsters liv i New York, følger med i gamle venners
ferieoplevelser og holder mig opdateret om vennernes liv.
Oktober 2007
Jan Thoresen
udviklingsredaktør på Dagbladet.no
- Last.fm er en personaliseret
streaming radio, som giver dig musik udvalgt efter, hvad du spiller og
kan lide. Den følger med i, hvad du spiller på iPod'en, og
hvad du lytter til af mp3'er og lagrer kanaler tilpasset dig. Bedre end
Pandora, som ikke længere er tilgængelig i Europa.
- ProgrammableWeb
dykker jeg ned i, når jeg trænger til inspiration om,
hvordan vi kan skrue ny, cool tjenester på dagbladet.no sammen.
Jeg kommer altid op med et dusin ny ideer. Der er et galleri over
mashups, inkluderet vores egen
vejrtjeneste.
- TechCrunch er en blog,
der skriver om nystartede selskaper. Et must for dig som ikke
formår at komme ud af google-sfæren.
- Underskog er Norges
sejeste community site med fokus på kultur, arrangementer og
diskussioner.
- bratte sider er et
norsk community for fjeldvandring med billeder, tips, guider. Et
eksempel på hvordan man med ganske få resurser kan bygge et
community, som fungerer med open source.
September 2007
Frank Thorup
adm. direktør for Xstream
- Jyllandsposten.dk er for mig Danmarks
bedste og mest komplette nyhedssite, der formår at samle en god
blanding af let, seriøs og dybdegående journalistik. Med
et fremragende fokus på erhvervsstof og forbrugerrelateret
nyheder har de formået at skabe et komplet nyhedssite.
- Adressa.no kan de danske
lokalaviser lære meget af. Adressa Avisen i Trondheim, Norge, er
et flot og spændende studie i, hvordan et lokalt medie her
forstår at formidle lokale nyheder på en spændende og
attraktiv måde, og dette uden at miste et internationalt
perspektiv.
- Streaming Media er
stedet, hvor jeg bliver opdateret om de nyeste trends for formidling af
lyd og levende billeder på internet og mobiltelefon.
- Ekstrabladet.tv er fyldt
med sjove og spændende nyheder. Jeg elsker deres skæve og
humoristiske indgangsvinkler til en historie; hvad skulle jeg
gøre uden de
skøre forbrugerindslag fra Geo?
- Skysports fordrer mindst
ét ugentligt besøg af os, der følger med i den
engelske Premier League i fodbold og fodbold generelt. Alt andet er
næsten utænkeligt.
Juli 2007
Morten Gade
Medstifter af mitKBH
- Netvibes er mit faste
holdepunkt. Jeg tjekker mine ca 100 feeds 1-10 gange dagligt og
følger på den måde med i nyheder, branchestof,
politik, ideer, underholdning og alt muligt andet. De fleste af de
øvrige sites læser jeg via min Netvibes-profil.
- Del.icio.us giver mig
både ustrukturerede og strukturerede nyheder om, hvad resten af
verden falder over af spændende og kedsommelige ting.
- Jaiku leger jeg meget med for
tiden. Det giver mig et billede af, hvad mine venner og kollegaer laver
lige nu -- og hvad de skaber, skriver, bookmarker, tager billeder af og
alt muligt andet.
- The New Yorker har nogle
af verdens bedst skrevne artikler om kultur, politik, medier og alt det
andet, der foregår rundt omkring os.
- Seth Godins
blog er velskrevet, provokerende, forsimplende, useriøs,
inspirerende og på én gang fuldstændig tåbelig
og utrolig interessant.
Juni 2007
Mac Slocum
Chefredaktør for The
Fodder Network
- Teaching Online Journalism
er hjemstedet for eksperten i online-journalistik Mindy McAdams' gode
råd og tips til netjournalistik-lærere og studerende.
- Poynter E-Media
Tidbits tilbyder en hyppigt opdateret samling netmedie-nyheder og
-kommentarer om alle aspekter fra netjournalistikkens verden.
(Bemærkning: Jeg bidrager til denne blog, men jeg er også
en stor fan af den).
- Online Journalism Review har
mange væsentlige og dybtborende artikler og diskussioner -- en
genre der ellers savnes hårdt i netjournalistikken.
- CNET burde være den
oplagte rollemodel for netudgivere, og jeg har aldrig forstået,
hvorfor ikke flere efterligner stedet. CNET har gjort det rigtige i
over et tiår.
- Wired kortlægger
på både netstedet og i magasinet den samfundsmæssige
indflydelse af teknologi, medier, videnskab og kultur; og de gør
det på en engagerende og underholdende måde.
Maj 2007
Rasmus
Sørensen
R&D ansvarlig hos Notabene
- WebmasterWorld er
stedet, hvor søgemaskinemarkedsføring diskuteres på
et højt plan. Jeg har været ordstyrer på
Europæiske Søgemaskiner siden 2000 og er en del af teamet
bag. Det er her, jeg høster mest viden, og her startede i
tidernes morgen en stor del af mit netværk i internetbranchen.
- SearchEngineLand
hedder søgemaskineeksperten Danny Sullivans nyeste site. Her
følger jeg med i de seneste nyheder og kommentarer inden for
mainstream SEO/SEM. Det er her, 'pressen' bl.a. henter sin viden om
søgemaskinemarkedsføring.
- Threadwatch er
søgemaskineoptimerings- og
internetmarkedsføringsbranchens svar på Ekstra Bladet
eller B.T. Indlæggene er saftige og kontroversielle, men sitet
bliver læst af rigtig mange inden for branchen. Bliver man
nævnt på ThreadWatch, er man nødt til at forholde
sig til det. Det er jo altid spændende.
- Computerworld giver
mig dagens nyheder fra it-verdenen tilsat kontroversiel journalistisk.
Sker der noget i Danmark i vores branche, findes det på
Computerworld kort efter.
- DR Nyheder har efter min
mening Danmarks bedste online nyhedsdækning. Journalistikken er
sober, informerende og upartisk. Et mine mange daglige nyhedsfix.
April 2007
Rowan Barnett
chefredaktør for The
AvaStar i Second Life
- BBC er uden sidestykke det
bedste nyhedssted med fremragende analyser og konstant først med
store nyheder, billeder eller videoer.
- The Sun er et godt
eksempel på, hvordan et print-medie udforsker og udnytter Web
2.0 og dermed tilfører print-mediet værdi.
- Borat er et af de bedste Web
2.0 steder skabt i 2006.
- Leser-Reporter,
Bild, samler læsernes indflydelse, og Leser-Reporter tog
Europa med storm, da ca. 11 mio. Bild-læsere blev
paparazzi-fotografer.
- Jetzt.de er et
fremragende bruger-genereret netsted fra det seriøse mediehus
Süddeutsche Zeitung.
Marts 2007
Jørgen
Schultz-Nielsen
redaktør af epn.dk og jp.dk
- BBC har altid imponeret
på grund af det stramme design og ikke mindst den redaktionelle
linje. Tjek BBC, og du er opdateret med, hvad der internationalt er
på dagsordenen.
- VG er efter min mening en af de
bedste i verden til at udnytte netmediet i forhold til nyhedsformidling
-- og ikke mindst inddrage læserne på de tre
hovedplatforme: avis, net og mobil. En stor inspirationskilde og et
site man nødvendigvis skal holde øje med.
- Poynter er et journalistisk
kraftcenter for vidensdeling inden for medieverdenen på
tværs af landegrænser. Det var i mine første
år som netredaktør en af de vigtigste kilder til at holde
øje med udviklingen inden for netjournalistikken; ikke mindst
Steve Outings formidable pionerarbejde med at vidensdele.
- Google er måske lidt
pauver at nævne, men uden en søgemaskine var jeg fortabt.
Og det er absolut det mest brugte site på min privatadresse.
- Jyske Netbank
glæder mig utroligt, fordi jeg dermed er sluppet for at gå
i banken -- ja, være afhængig af dens åbningstider.
Den har redesignet i forbindelse med sit ny filial-brand, og det
fungerer. Samtidig har jeg opfattelsen af, at dens sikkerhedsniveau er
helt i top. Et eksempel på, hvordan nettet sparer tid, samtidig
med at jeg har fået et langt bedre indblik/overblik over min
privatøkonomi.
Februar 2007
Søren
Alminde
adm. direktør for EuroInvestor
- Marketwatch giver en
fantastisk mulighed for at følge de globale aktiemarkeder og
virksomhedshandler -- med specielt fokus på de amerikanske
selskaber. Jeg følger specielt journalisten og bloggeren Bambi
Francisco, der virkelig har fingeren på pulsen om, hvad der sker
kommercielt på nettet. Det er her, man først hører
rygterne, når Google køber Youtubes, og Murdoch
køber MySpace. Desuden dækkes en masse startup
selskaber.
- Technorati gør
det muligt at følge med i, hvad der snakkes om overalt i
blogverdenen. Sitet overvåger millioner af blogs. Man kan
søge og få besked, når nogen skriver om noget
bestemt.
- Netvibes er et nyt
spændende site, der på en supernem måde giver
mulighed for at skræddersy en egen (start) side, hvor man
organiserer sit webindhold. Man kan dele indhold med andre brugere, og
omvendt kan man lære om nyt indhold fra andre
brugere/leverandører.
- Alexa er et fantastisk
webtrafik-analyse værktøj. Giver en rigtig god pegepind
på, hvordan trafikken udvikler sig på alverdens websites.
Den kan blandt andet være god til konkurrentanalyse på de
internationale markeder. Man kan også se, hvem der linker til
hvilke websites, og på den måde skabe sig et overblik over
en branche eller område, eller blot orientere sig om hvor 'det
rykker' lige nu og her.
- Riders.dk er stedet, hvor jeg
netværker med andre, der også windsurfer og kitesurfer.
Mange bringer videoklips (via youtube.com) af gode dage på vandet
og tips til udstyr og hvilke spots, der virker i hvilke vindretninger
og bølgeforhold.
December 2006
Anders
Ellebæk-Madsen
internetchef på Kristeligt
Dagblad
- Beliefnet er verdens
største -- og amerikanske -- religionsside, som ville være
utænkelig i Nordeuropa, hvor religionskritik dominerer. Siden har
det mål at dække spirituelle behov for enhver og behandler
religiøse emner, så de kommer læserne ved.
- Editors Weblog er en
god side om multimedie-tendenser uden den sekteriske stemning, der kan
lægge sig over den slags miljøer. Solide branche-nyheder,
stor viden, stærke mediekendere verden over.
- Momondo er en
prissammenligningstjeneste for flybilletter, som afsøger en
pæn del af klodens lavpris-selskaber for at finde lige den
billet, der passer mig.
- Forum18 er en side om alle
de religiøse overgreb, der ikke når frem til
mainstream-medierne. Som en journalister derfra fortalte, er det
nærmest utænkeligt, at BBC ville tage en af de mange
enkelthistorier om forfølgelse af især kristne op. Men der
er altså nogen, der bruger tid på den tredjedel af verdens
befolkning, der får krænket deres religiøse
rettigheder.
- Politiken er Danmarks
bedste
netavis, stærk på billeder, stærk på rubrikker.
Omnibus-net uden spinkle og upersonlige tophistorier, som kun ligger
der for at have en ny tophistorie konstant.
November 2006
Mikael
R. Lindholm
chefredaktør på Computerworld
- AccuRadio fordi de
hele tiden spiller musik, jeg kan lide, og det er så nemt at
købe det, jeg ikke har.
- International Herald Tribune
fordi det er verdens bedste redaktion og leverer et ægte globalt
nyhedsindblik.
- Wikipedia (da)
fordi det er verdens bedste opslagsværk.
- Springwise, new business
ideas for entrepreneurial minds, fordi det er en fantastisk
inpirationskilde til ny strømninger og ideer.
- Den personlige Google
fordi jeg der skræddersyer en oversigt over mine foretrukne
danske nyhedssites.
Oktober 2006
Erling
Tind Larsen
redaktionschef på ekstrabladet.dk
- Babel Fish, opkaldt
efter oversættelsesfisken i Douglas Adams' "The Hitchhiker's
Guide to the Galaxy", er et fantastisk
oversættelsesværktøj. Uundværlig, når
jeg forsøger at tyde, hvad de skriver på græske,
russiske eller italienske websites.
- Retskrivningsordbogen på
nettet er for en skrivende en god og lettilgængelig
støtte, når jeg er i tvivl -- og en suveræn kilde
til afgørelse af stave-væddemål på redaktionen.
- The Smoking Gun er
stedet, hvor man kan finde næsten ethvert retsligt dokument
få øjeblikke efter, at det er underskrevet.
Skilsmissepapirer, ægtepagter, sagsanlæg, kontrakter og
andre dokumenter bliver offentliggjort her. Som underholdende bonus har
siden et galleri med politibilleder af alle de (amerikanske) stjerner,
som har været i konflikt med loven.
- NNDB, tracking the entire world,
er en 'Blå bog' over mere end 18.500 personer -- døde og
nulevende -- som på den ene eller anden måde er
interessante. Et glimrende sted at starte sin personresearch.
- VG i Norge er en stor
inspirationskilde, både for mig personligt og for
ekstrabladet.dk. Nordens førende når det gælder
realtidsnyheder. Sandsynligvis også Nordens bedste
internetforretning.
September 2006
Lisbeth
Knudsen
nyhedsdirektør i DR
- BBCs nyhedssite har et
udsyn, et hurtigt overblik og et udbud til verden samt mange uddybende
temaer, som jeg har brug for i mit daglige arbejde til personlig
opdatering på udlandsstoffet.
- NewsWatch
hos BBC er en spændende side, hvor BBCs nyhedsafdeling
fortæller noget om baggrunden for sine beslutninger, og hvor
ledende BBC folk og reportere udfordres på at forklare nogle af
de redaktionelle beslutninger, som de træffer. En række af
de beslutninger sidder vi andre også med. Derfor har det en
faglig interesse.
- MediaGuardian er et
fremragende sted, hvis man vil opdateres på, hvad der sker
på medieområdet rundt omkring i verden.
- MediaChannel har som
slogan “As the media watch the world, we watch the media". MediaChannel
er en nonprofit organisation, som er optaget af den politiske,
kulturelle og sociale indflydelse, som medierne har på samfundet.
Organisationen og dens webside bringer information og debat om medier,
journalistik og mediedækning. Organisationens stifter og leder er
den journalistiske rebel og kritiker Danny Schechter, der har arbejdet
både i broadcast og trykte medier. Uanset om man elsker eller
hader hans og andres journalistiske provokationer og meninger på
dette site, så giver de altid grund til eftertanke.
- The Media Center er
endnu et interessant website til eftertanken om journalistik og medier.
Det udgives af The American Press Institute.
Juli 2006
Bjarke
Myrthu
chefredaktør på Magnum
in Motion
- Interactive
Narratives
er sagen, hvis man vil have inspiration og følge med i, hvad der
sker i den
fortællende del af internet-journalistikken.
- Poynter
er et suverænt ressourcesite, hvis man interesserer sig for
udviklingen
inden for journalistik og medier.
- paidContent
er for dem, der vil lave helstøbte indholds-koncepter, og som
også er nødt til at intereressere sig for, hvordan man
kan tjene penge til at lave indholdet.
- Internet Archive er en
guldgrube af gamle historiske fotos, video og audioklip, som man frit
kan benytte.
- BBC er det første
sted, jeg kigger, når jeg skal orientere mig om verdens gang. En
af de få mediekanaler med et ægte globalt udsyn.
Juni 2006
Calvin Tang
medstifter af Newsvine, eget netsted
- DPreview har omfattende
informationer om så godt som alle eksisterende digitale kameraer.
Anmeldelserne er grundige, professionelle og godt skrevne.
Test-procedurerne er metodiske og konsekvente på tværs af
alle mærker. Publiceringen af materialet er rettidig, og stedet
er
let at navigere igennem. Jeg er særlig glad for Timeline-siden.
- New Scientist tilbyder
videnskabsnyheder og artikler om aktuelle begivenheder og tidligere
research. Rigtig godt indhold om interessante emner.
- Lonely Planet er
online-versionen af den bedste rejse-guide. Her kan man finde
basis-informationer om ethvert land i verden, eller man kan komme i
kontakt
med almindelige rejsende næsten over hele verden via dens
message board, Thorntree.
- Wikipedia besøger jeg
dagligt for at finde svar eller tjekke informationer. Uundværligt
som et værktøj og sjovt at bruge af bar nysgerrighed.
- Bloglines er en
netbaseret nyhedsaggregator. Med et meget enkelt interface kan jeg
holde styr på alle mine RSS-feeds.
Maj 2006
Niels Ole
Finnemann
professor, Center for Internetforskning
- Googles nyhedstjeneste har
løftet den personaliserede nyhedstjeneste op på et nyt
niveau. Der trækkes nyheder fra godt 4.000 engelsksprogede
nyhedskilder. Google leverer overskriften: vil man læse nyheden,
klikker man på overskriften, der linker til selve artiklen
på de pågældende nyhedskilders sider. Man kan
vælge mellem en række standardtilbud og selvdefinerede
nyhedsområder, og man kan vælge antal af nyheder pr emne
samt emne-rækkefølgen. Googles svaghed følger dog
med. Definerer man Danmark som emne-områder, får man
nyheder om "the freed slave Denmark Vesey" med i købet.
Nyhedstjenesten er kun en af en hel serie af offensive udspil. Det er
for tiden Google, der sætter kammertonen.
- DR sætter som den mest
besøgte indholdsudbyder ikke blot standarden for nyhedsservices
på nettet i Danmark. dr.dk er også pænt fremme i
skoen på den eksperimentelle scene.
- Philosophy
of Biology er en blog, der kan være interessant for os, som
er interesseret i evolutionær teori.
- KartOO er et af flere
alternativer til Google. Clusty.com giver ikke nær så mange
mange fund som Google, men tilbyder gruppering, der af og til er
meningsfuld. Hvis man er lidt mere til det fancy, vælger man
KartOO, der både tilbyder gruppering og visualisering af
relationer mellem fund.
- World forum er en af
boblerne blandt de mange services på nettet, der måske,
måske ikke, får et gennembrud. Det er et gratis kommentar-
og debatforum, der kan hægtes på en vilkårlig
hjemmeside. Enhver kan oprette et forum. Hvis der er oprettet et forum
knyttet til en given hjemmeside, kan man åbne forummet, når
man er på denne side, via et enkelt klik.
April 2006
Allan
Jenkins
selvstændig kommunikationsrådgiver, hans blog
- For Immediate
Release, The Hobson and Holtz Report, er en podcast om PR og
kommunikation og udgives hver mandag og torsdag. Jeg mødte
Hobson & Holtz online i 1993; siden er vi blevet venner og
kolleger. Deres podcast dækker sociale mediers påvirkning
af virksomhedskommunikation.
- Micro Persuasion er
navnet på Steve Rubels PR-blog, der får op til 20
kommentarer om dagen. Steve Rubel er blevet lidt af et offer for sin
egen succes.
- A PR Guru's Musings er
af Stuart Bruce, en engelsk PR guru og lokalpolitiker. Hans velskrevne
artikler om PR, især inden for den offentlige sektor, giver meget
stof til eftertanke.
- Lessig Blog skrives af
Lawrence Lessig, den amerikanske juraprofessor der står i spidsen
for Creative Commons og er specialist i ophavsret. Spændende stof
for alle videnarbejdere fx journalister, forfattere og
programmører.
- Dynamist Blog
repræsenterer indholdsrig nytænkning fra forfatteren
Virgina Postrel, før redaktør på Reason Magazine. I
sin bog "The Future and its Enemies" påstår hun, at den
reelle politiske deling ikke er 'højre vs. venstre', men
'statiker vs. dynamiker'.
Marts 2006
Erik
Kjær Larsen
redaktør af Flix
- SourceForge er et af
stederne, hvor Open Source software-udviklerne stiller deres projekter
til skue og gratis download. Sourceforge er primært for de mere
nørdede og programmørerne, men har man lidt kendskab til
serverdrift eller betjening af computere på kommandolinje-niveau,
er stedet en guldgrube af ny og gratis digitale muligheder.
- Samorost er et
eventyrspil
skabt
i Flash af den tjekkiske animator Amanita (Jakub Dvorsky). Et af de
mest vellykkede forsøg jeg har set på at skabe filmisk,
men dog interaktiv underholdning på nettet. Handlingen er enkel:
Man skal redde en lille planet fra undergang ved at klikke sig igennem
forskellige scener med forskellige opgaver, som man løser ved
museklik. Det unikke ved Samorost er den fantastiske kombination
af subtil lyd og grafik baseret på fotos af træstubbe, mos,
dunhammere og naturmiljøer generelt, der tilsammen skaber et
univers, som man har lyst til at blive hængende i og vende
tilbage til. Samorost findes i en version et og to -- den
første var Jakub Dvorskys eksamensprojekt på det
tjekkiske kunstakademi, den anden er et halvvejs kommercielt svar
på den enorme interesse, der var for etteren. Jeg har linket til
den nyeste, version 2, som er gratis, indtil man eventuelt bliver
så sulten efter mere, at man køber en cd-udgave. Etteren
må man ud og lede efter på nettet, men den skulle
være nem at finde, hvis man søger efter 'Samorost'.
- Afsnit P er digteren Christian
Yde
Frostholms inspirerende og spillevende websted for poesi, der
tør kravle ud af digtsamlingens klodsede kloster og
skøjte i vild flugt ud over internettets åbne og
interaktive vidder. Klik ind i AfsnitP's P-kælder og
parkér hjernen der i et par minutter.
- MyMusic kalder sig selv
'Danmarks
største musikkollektiv', og jeg kender flere både yngre og
ældre musikudøvere, som tilbringer langt mere tid i det
kollektiv, end de bruger foran transistorradio, mtv eller
stereoanlægget. Og det er godt, fordi kollektivets gæster
ikke bare hører og anmelder hinandens musik; de skaber den
også selv og deler -- fuldt lovligt og gratis -- med hinanden i
formatet mp3.
- Star Wreck in the
Pirkinning er en finsk science fiction film i
spillefilmslængde og fuld af de effekter, vi kender og elsker
eller hader fra Hollywoods blockbustere. Det interessante ved filmen --
ud over at den er særdeles underholdende -- er, at den er skabt
af to finske Star Trek fans, som satte sig for at lave en film som en
hyldest til 'The real thing'. De startede uden at have mindste begreb
om filmhåndværket, men med enestående
stædighed, et par DV-kameraer og hjemmecomputere samt hjælp
fra venner og bekendte lykkedes det dem -- over syv år -- at
nå et imponerende flot resultat, stort set uden budget. Man skal
lige vænne sig til, at der tales finsk i outer space, men ellers
er det bare at læne sig tilbage og nyde popcornene. Hele filmen
kan downloades gratis via linket ovenfor.
Februar 2006
Lars
Boesgaard
direktør i Gyldendal
- DR er stedet, hvor jeg får
mine nyheder eller kan genopleve udsendelser. Utroligt nyttigt for en
forlægger, der altid skal være godt orienteret om
både nyheder og baggrundsstof.
- Amazon er et genialt site.
Jeg køber mange bøger her, fordi det er hurtigt og nemt
-- ofte meget nemmere end at bestille bøger fra diverse forlag.
- Antikvariat er stedet,
hvor man kan finde gamle titler fra hele Norden. Basen over titler er
meget omfattende, og man bliver imponeret over, hvor meget man kan
finde her. Det er måske ikke så hyggeligt som at snuse
rundt i et 'rigtigt' antikvariat, men det er helt suverænt som
værktøj.
- DMI det er her, jeg henter vigtig
information om vind, vejr og strøm, inden jeg sejler eller
fisker.
- Formula 1 giver daglig
information
om Formel 1, der er en af mine mere hemmelige interesser.
December 2005
Christian
Schade
innovationschef i Schultz
Information
- Plazes Valgt, fordi de
repræsenterer den ny undergrund af demokratiske digitale
tjenester. Lokations-baseret information styret af brugerne. Finder ud
af, hvor du er, på baggrund af din ethernet-forbindelse. Ingen
GPS, intet dyrt kortsystem. Kender den ikke lokationen, opretter du den
selv. Find hotspots, restauranter, venner i nærheden. Spor dine
venner rundt på kloden. 13.000 lokationer i 101 lande er nu
oprettet i systemet.
- Slashdot News for nerds. Stuff
that matters. En af nettets bedste nyhedskilder om it-teknik,
naturvidenskab, digitalt demokrati og politik.
- Wikipedia En af de mest
markante vidensdelingstendenser i verden netop nu. Alle deler med alle,
det fri leksikon skrevet af folket, for folket. Flere artikler end
Encyclopedia Britannica. Mere trafik end New York Times. Den danske
udgave rummer pt 34.000 artikler.
- Trillian Når man har
samlet kontakter op fra hele verden, er det kedeligt kun at have MSN
Messenger installeret, bare fordi Danmark er et Microsoft-land.
Trillian giver mulighed for at IM-chatte med dine venner i ét
program, selv om de bruger Yahoo! Messenger, MSN, AIM, AOL, ICQ,
GoogleTalk eller Jabber. Understøtter pt dog ikke Skype.
- Strong Bads
emails Som en af hovedpersonerne i det mystiske
internet-tegneserieunivers Homestar Runner er den
brydermaske-iklædte figur Strong Bad kendt blandt entusiaster som
den mest underlige og modbydelige brevkasseredaktør. Skriv ham
en mail og bliv hånet. Timers underholdning. Sketchen "Website"
anbefales til kolleger midt i en designproces.
November 2005
Hanne Bender
advokat i advokatfirmaet Bender
von Haller Dragsted
- Medieoversigten er nyttig,
fordi jeg bruger mange nyhedssider i det daglige, og den giver et godt
overblik over de aktuelle nyheder. Man kan selv vælge, fra
hvilke medier man løbende vil have de sidste nyheder. De er en
super måde at holde sig ajour sideløbende med de
elektroniske nyhedsbreve.
- Computerworld Online og ComOn er de to store nyhedsmedier
inden for it-verdenen, som jeg dagligt besøger flere steder. Det
er stedet, hvor nyheder om it og forretning er samlet; den danske
it-branches "Daily Gazette". Vi er på kontoret ofte også i
vort daglige arbejde i kontakt med journalister fra de to nyhedsmedier,
der har brug for lidt juridisk baggrund, og det giver os en meget
værdifuld finger på pulsen, som vi sætter meget
højt.
- De forskellige ressortministerier og Folketinget er fantastiske
sider om lovstof. Selv bruger jeg meget Ministeriet
for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der bl.a. er it- og
telebranchens ministerium, og Kulturministeriet,
der vareretager det ophavsretlige område.
- Infosport er en
imponerende side, hvor der kan hentes oplysninger om næsten alle
sportsaktiviteter i Danmark og resultaterne. Jeg bruger selv siden
meget, da jeg dyrker meget sport også på konkurrenceplan.
- PixDiscount er stedet,
hvor
man hurtigt, let og billigt kan få fremkaldt sine billeder. Det
er imponerende, at man mailer sine billeder og få dage efter
modtager dem med posten i bedste kvalitet. Digitalkamera kombineret med
dette har gjort det let, billigt og sjovt at tage billeder og
gør, at jeg rent faktisk får fremkaldt mine billeder.
Oktober 2005
Christina
Boutrup
journalist bosat i Shanghai og korrespondent for Berlingske Tidende i Kina
- Answers.com er en rigtig
god online encyclopædi, når man sidder og bryder sin hjerne
med, hvilket årstal det nu lige var, at et eller andet skete.
Selvfølgelig bør man altid dobbelttjekke tal, men min
erfaring er, at det er en pålidelig kilde.
- CIA's
Worldfactbook er fantastisk, hvis man mangler information om et
lands bruttonationalprodukt, fødselsrater eller
dødelighed.
- Oanda er en super valutaomregner.
Klik i venstre side under Currency Tools på FXConverter, og du
får altid den dagsaktuelle kurs. Det er den bedste og hurtigste
måde at omregne, når man sidder med mange tal og vil
være venlig over for de redigerende i sekretariatet.
- Skype Berlingske Tidende gav ved
årsskiftet alle deres korrespondenter et headset og cd med
Skype-telefoni, og i dag taler vi journalister i udlandet næsten
udelukkende med dem derhjemme over internettet -- og aldeles gratis.
Jeg har også lavet en Skypeout konto, så jeg kan ringe til
kilder på fastnettelefoner over hele verden til lokaltakst. Dog
er forbindelsen ofte for dårlig, og så må jeg ringe
på den almindelige telefon. OBS: Man behøver ikke en cd
for at få installeret Skype på sin computer. Det kan
downloades fra hjemmesiden.
- Yahoo! News giver et
gratis og hurtigt overblik over de internationale nyheder. Man
får blandt andet adgang til AP, Reuters, Washington Post og
Reuters features. Ulempen er, at når man sidder i Kina, ser man
kun den censurerede udgave uden kritiske artikler om emner som Falun
Gong eller Tibet. Men der findes andre metoder, som jeg ikke vil
røbe her af frygt for, at de forsvinder.
September 2005
Viggo
Lepoutre Ravn
bosat i Buenos Aires og redaktør af Jyllands-Postens
ugentlige Rejsebrevkasse
- Skyscanner praler som
så mange andre med at være det bedste netsted, når
det gælder lavprisfly. De gange, jeg har brugt den, har
resultatet været godt, og det må siges, at den dækker
særdeles bredt i Europa, mens USA og Latinamerika desværre
ikke er med.
- BootsnAll Travel er det
ultimative backpacker mødested på nettet, med et stort net
af 'insidere', der kan give up to date information fra de steder,
Lonely Planet og Footprint ikke har været eller ikke har
opdateret.
- XE.com valutaomregneren er
faktisk et godt redskab for enhver journalist, der lige mangler at
vide, hvad en brasiliansk reais nu er værd i danske kroner --
eller lignende.
- Lanic er
en enorm database over alle aspekter af de latinamerikanske samfund,
lige fra politik og økonomi til -- rejser. Linket er perfekt til
alle, der er på vej til Latinamerika på ferie eller rundtur
og mangler nogle gode referencer. Er opdelt efter lande -- meget handy.
- Travelmarket er en god
hjemlig søgemaskine til billige rejser plus god til at få
et nogenlunde overblik over, hvilket danske rejseselskaber der
arrangerer rejser og hvorhen.
Juli 2005
Per
Mikael Jensen
global chefredaktør for Metro
International
- BBC Verdens bedste nyhedssite
for mig
- di.se Af åbenlyse årsager
følger jeg svensk erhvervsliv forholdsvis tæt,
selvfølgelig Metro og andre medier, men også de andre
selskaber i Stenbeck-gruppen (MTG, Tele 2, Kinnevik, Millicom
m.m.fl.)
- onside.dk Men de
skriver for lidt om FCK. Live-opdatering er dog også god på
bold.dk
- DR Bedste danske nyhedssite.
Indtil Metro åbner i løbet af efteråret... Avisernes
sites bliver tyndere og tyndere, berlingske.dk er meget tæt
på kun at være Ritzaus online-service.
- Guardian Hvis man vil
følge britiske (men også andre) medier, er det stedet.
Juni 2005
Anker Brink
Lund
professor i medieledelse på Copenhagen
Business School
- Dagens Media Stedet, der
er svensk, er det bedste i Skandinavien for min faglighed.
- New York Times Dette er
netstedet, hvis man som europæer vil være velorienteret.
- BBC Hos BBC finder man den
bedste dækning af disse års
spændende public service udvikling.
- TeleGeography Research
Stedet giver den bedste orientering i Europa
på mediemarkedet.
- Danmarks Radio Jeg bruger DR til
at skaffe mig et nemt overblik i dagens løb.
Maj 2005
Hans Christian
Andersen
forfatter hca2005.dk
(med lidt hjælp fra eJour)
- Eventyr
Hvor er dette net dog en herlig opfindelse med sine eventyr i alle
afskygninger. Ganske allerkjæreste!
- TGV At Reise, ja jeg må
snarest have en
tur med TGV-toget fra Paris til Côte d'Azur og se, om
det hamler op med dampmaskinen, da vi fløj "som Skyerne
i Storm". Magnifique!
- Danmarks Fotomuseum Jeg
vil aflægge fotomuseet i Herning en visit, for jeg har ladet mig
fortælle, at museet skildrer denne herlige tekniks udvikling
helt tilbage fra omkring 1847, da jeg blev fotograferet første
gang. Mit allerhøieste Bifald!
- Blogger Gad vide om ikke
jeg snarest skulle oprette en blog, så jeg kan komme i gang med
at
ajourføre mine dagbøger,
de gamle ligger jo allerede på nettet. Mageløst!
- Linked In Men det vil nu
også være nyttigt med et digitalt netværk, så
jeg hurtigt kan få kontakt med mine venner rundt på
godserne. Det fornøier os!
April 2005
Johan Winbladh
medieforsker i DR
- www.recordere.dk Et
særdeles aktivt og levende debatforum for tekniknørder,
som har fokus på dvd-/harddisk-recordere. Her er en hurtig
hjælpende hånd til alle potentielle købere i
teknologi-junglen, og der deles gavmildt ud af erfaringerne. Jeg har
ofte generel glæde af at browse i debatter, fordi jeg får
et direkte indblik i brugernes liv og hverdag omkring de konvergerende
medier. Forumet har et engagementsniveau, som man kan blive helt
misundelig på.
- BroadbandBananas
Et informations- og netværksforum for konvergens-industrien for
alle med interesse i bredbånd, trådløs kommunikation
og interaktivt tv. Også dette forum er meget aktivt, og det er
spændende at se, hvad der produceres rundtom i verden af indhold
til det indholdskonvergerende tv-apparat.
- Instituttet for Fremtidsforskning
Stedet indeholder både en åben og en lukket del. Den
åbne del er omfattende og indeholder bl.a. artikler om tendenser
og strømninger, som fra tid til anden er inspirerende og ofte
kan fungere som katalysator til at få nye ideer og
tankesæt. Det giver mig tit nye vinkler på mit arbejde.
- National Geographic
Online Et pragtfuldt univers at drømme i, fascineres af og
blive klogere af. Et overflødighedshorn af temaer på kryds
og tværs med flotte fotos, tidslinjer og populær viden. Ved
første indtryk er det uoverskueligt og forvirrende, men med
tiden lærer man det at kende og glæder sig over de ny
overraskende hjørner, der dukker op undervejs. Her kan jeg godt
fortabe mig for en stund.
- Byggeri.dk Meget omfattende
portal inden for byggeriet for både håndværkere og
gør-det-selv sektoren. Det er ikke helt så struktureret,
som jeg godt kunne ønske mig. Til gengæld er der
adskillige svar på dagligdags småprojekter i hjemmet og
masser af inspiration til at gå i gang. Det bruger jeg ofte,
inden jeg går i gang med hammeren.
Marts 2005
Lis Hornø
kommunikationschef i Kolding Kommune
- Odder Kommune Odder med sine
ca. 21.000 indbyggere har en formfuldendt og offensiv
hjemmeside. Fx kan alle borgere foreslå emner til afstemning
på nettet, og de gennemfører en del vovede afstemninger! I
Kolding skeler vi gerne til Odder, når vi søger
netinspiration.
- Dansk Sprognævn For en
sprogarbejder er Dansk Sprognævns hjemmeside guld. Foruden
Retskrivningsordbogen nipper jeg til OSS (dvs. FAQ) og følger
med i, hvad nævnet ellers publicerer.
- Benjamin Da jeg var
chefredaktør i magasinpressen, misundte jeg Forlaget
Benjamin sit blærede site. I mellemtiden er de tre store --
Aller, Egmont og Bonnier -- kommet med på nettet, men som
annoncør ville jeg finde Benjamin.dk mest appellerende, og
dermed lever den op til sit formål.
- Ingeniøren Sad man
på en øde ø og skulle fordrive tiden med
uudtømmelig viden i lange tider, var Ingeniøren et godt
valg. Man kan virkelig læse sig klog her. Og så kan jeg
godt lide, at det for længe siden er lykkedes Ingeniøren
A/S at gøre sig økonomisk og redaktionelt uafhængig
af IDA, ingeniørernes fagforening. Respekt for det.
- Skolepulten Man
gør de underligste ting i pressede situationer, og under de
første
dage af fyrværkeribranden i Seest sad jeg af og til og skrollede
på skolepulten.dk. Gammelt køkkentøj fra fabrikker
som Aluminia og Lyngby gør mig tryg og sommerhusagtig. På
skolepulten.dk savler jeg lidt over stel som Sonja og Confetti.
Bagefter stiver det mig af, at det også denne gang lykkedes at
gå forbi et loppemarked uden at købe noget. (Familien har
fået Sonja nok.)
Februar 2005
Steven Snedker
partner i konsulentfirmaet Vertikal
- The Register
It-journalistik som det skal skrives. Varmt, engageret og med en god
portion humor og meget beskeden autoritetstro. The Register har snart
seks års jubilæum som annoncesponsoreret medie -- og
mottoet "Biting the hand that feeds IT". Forholdsvis ubestikkelig
journalistik, elendig indtjening. Men stadig levende og et af nettets
absolut bedste, mest lærerige og morsomme it-medier. Ikke den
bovlamme afskrift og de velfriserede nyheder, vi kender fra de fleste
danske it-medier.
- TV Go Home TV
Go Home behandler det dominerende tv-medie med en forfriskende
mængde despekt. Absurd, grovkornet humor. Lige præcis den
slags humor, det var umuligt nyde, før internet kom til og
udvidede alles kulturelle horisont voldsomt.
- UK Resistance
UK Resistance har altid en frisk kommentar til et eller andet
spil-relateret. Jeg er forholdsvis ligeglad med spil, men jeg elsker
deres misbrug af promofotos og den ligegyldighed, med hvilken de driver
deres side. Besøger stedet næsten en gang i kvartalet.
- Alexanderband
Alexanderband formidler ved hjælp af tekst, billeder, lyd, musik,
video, programmering, rss, Flash -- fortsæt selv. Det slår
alle nuværende avisredaktioner med flere længder med sin
meget multimediale tilgang til nettet. Alexanderband-klaveret spiller
med flere tangenter end tekst+billed-tangenterne. Og, nå ja,
så er de også morsomme.
- Photoline Fik jeg fortalt, at
jeg kan lide god mad, god vin, gode rejser, god smag, god indretning,
god musik? Uanset om jeg gjorde det eller ej, så tilskriv mig
endelig disse tryghedsskabende og kommunikationsfremmende kvaliteter.
Og tilføj også en glæde ved gode billeder. Jeg glor
nok 10-20 forskellige fotoalbums hver uge, året rundt.
Photoline.ru har altid nogle fænomenalt gode billeder og er
dermed på min top 50 over gode fotoalbums. Der er så
ufattelig meget godt stads på nettet. 5 klik er slet ikke nok.
2.000 vill være mere passende.
December 2004
Preben Mejer
udviklingsdirektør i TDC og direktør i Innovation Lab
- Pollstar – The concert Hotwire
Nu er det ingen hemmelighed, at jeg sætter stor pris på
musik. Og endnu mere når den høres live. Derfor er
Pollstar alletiders for mig. Hvis jeg fx ønsker at vide,
hvornår et band kommer til Århus og spiller, så
tilmelder jeg mig nyhedstjenesten og får dermed automatisk
besked, når det kommer. Det er god netservice.
- Digital Photography Review
Verdens største samlede vidensbase af digital
kamera-anmeldelser. Ganske enkelt uundværligt når man skal
købe nyt kamera eller blot følge med i de ny modeller.
Meget omfattende anmeldelser, skrevet af yderst kompetente mennesker.
- Business Week Hvis man
kun skal nævne et erhvervs-website, må det være
Business Week. Dybdeborende analyser om erhverv og industri i hele
verden og en vældig god teknologidækning gør det til
et rigtigt one-stop site.
- The Feature Når jeg
har brug for en opdatering på, hvad der sker inden for ny mobile
teknologier, er The Feature stedet. En lang række underholdende
og engagerede skribenter er tilknyttet sitet. Bl.a. Howard Rheingold,
Mark Frauenfelder og Douglas Rushkoff, som alle er meget inspirerende
og vidende mennesker inden for deres felt.
- Boing Boing: A Directory of
Wonderful Things Har jeg brug for ren afslapning, er webloggen
Boing Boing stedet. Det er en af de mest besøgte weblogs i
verden, og det forstås. For med sin specielle blanding af links
og historier fra det digitale overdrev kan man altid være sikker
på at blive underholdt. Samtidig er det ofte også her, de
nyeste trends og fænomener på nettet bliver omtalt
første gang.
November 2004
Joachim Malling
adm. direktør og koncernchef i Det
Berlingske Officin
- Danske Netbank
Er helt klart den adresse, jeg bruger oftest, og som har gjort
dagligdagen lettere på en række områder. Ingen
køer på posthuset, ingen checks, godt overblik,
enkel og
let at betjene. Jeg hører ikke til dem, der savner køen
ved skranken. Selv handel med værdipapirer kan man pusle med i
ledige stunder. Ikke en disciplin jeg dyrker, men der er tale om et
velbygget og velfungerende værktøj i dagligdagen. Forleden
skulle jeg overføre penge til et af vores børn i udlandet
og vupti. Ingen checks, udstedt på obskure, ukendte banker i et
fremmed land, men hurtig og enkel løsning. Den får 5 pc’er.
- Amazon Jeg læser en del
og nyder at købe bøger, også på nettet. Jeg
synes, Amazon har forstået at opbygge indkøbssystemer, der
på intelligent vis registrerer dine præferencer og sender
dig relevante orienteringer om andre titler inden for dit område.
Fra tid til anden lidt irriterende, men det er let at melde sig ud af
mail-strømmen, hvis man ønsker det. Flere og flere
varegrupper sniger sig ind, det bryder jeg mig ikke om, men det er der
sikkert andre, der gør! Den får 3 pc’er.
PS: Med fare for at blive beskyldt for at være inhabil
nævner jeg den danske netboghandel www.gad.dk, hvis
funktionalitet tiltaler mig, og med fokus på bøger
på dansk er den et vigtigt supplement.
- Jos A. Bank Hvis man godt
kan
lide undertrøjer/T-shirts i god, preshrunk bomuld og gode
skjorter til rimelige priser, med den rigtige ærmelængde
også i ren bomuld (eller andre gode materialer) er det en
adresse, der er god at kende. Let at betjene, hurtig leverance, og jeg
har aldrig haft byttere eller fejlleveringer. Det er jo lidt
på den personlige side, men nu ved man altså det… 4 pc’er.
- LouerCorse Min kone og
jeg rejser gerne i udlandet. Ikke sådan at vi farer rundt i bil
fra sted til sted, men vi udvælger os et område, der enten
på grund af kulturelle elementer, gastronomiske perspektiver
eller simple naturfænomener er interessante. Samtidig ynder vi
ikke at se på spisekort to eller tre gange om dagen eller leve i
en kuffert over længere tid. Vi kan bedre lide at købe ind
lokalt og lave maden selv. Derfor lejer vi ofte huse eller lejligheder
i udlandet. Til det formål er nettet perfekt. Ovenstående
er den senest benyttede og dækker kun Corsica, men andre
tilsvarende er meget lette at finde på www.google.com.
Funktionalitet og design er ikke særlig overbevisende på
dette netsted, men det virker og opfylder behovet. 2 pc’er.
- AutoZug og Maersk Air I Europa har vi
fået nok af at køre op og ned ad motorvejen. Så vi
forsøger at undgå timerne i kø på A7 eller
A1. Vi foretrækker derfor enten at sætte bilen på
toget eller flyve og leje. Tog er en stilig og behagelig rejseform,
hvor selve rejsen stadig fylder noget, og hvor man fornemmer afstanden.
Togstationer er i sig selv spændende steder, hvor lufthavne er
mere forudsigelige og triste. På banegårde er man midt i
byen, spiser ofte godt og billigt (prøv fx Le Train Bleu i
Paris) og fornemmer levet liv omkring sig. Lufthavne er mere
ghettoprægede og alligevel sært anonyme. Men den sidste
adresse bruger vi en del (foruden en del andre flyselskaber), hvor den
hårde konkurrence mellem store og små giver forbrugerne
muligheder for gode køb. Frem og tilbage til Nice for under en
tusse! Begge får 5 pc’er.
Oktober 2004
Troels B. Jørgensen
redaktionschef på DR Nyheder
Online og Tekst-TV
- Blogdex En uhyre simpel
hitliste fra MIT Media Laboratory over de mest
anvendte
links på de amerikanske weblogs. Ofte den hurtigste måde at
orientere sig i ny historier og tendenser fra USA -- andre gange blot
fuld af
sære links.
- kottke.org Hvorfor det lige
blev Jason Kottkes weblog, jeg begyndte at
læse,
fortaber sig, men hans daglige links og kommentarer om medier, internet
og livet
i New York er altid værd at læse.
- Boligsiden Danskernes
yndlingsbeskæftigelse sat i system. Der findes
ingen
bedre oversigt over boligmarkedet, og selv om jeg ikke er potentiel
køber eller sælger, så skader det jo ikke at se,
hvor mange penge
naboen tjener på sit hus.
- Electoral Vote
Efterårets valg i USA ligner et utrolig tæt
opløb
mellem Bush og Kerry. Eller gør det? Valgsystemet i USA
gør, at daglige
meningsmålinger ikke helt giver samme mening som op til et dansk
valg. Derfor samler dette
site alle lokale og regionale meningsmålinger og giver et
kvalificeret
bud på, hvordan valget afgøres.
- Fakta om Fartyg
Brugeroplevelseskonsulenternes mareridt, men formentlig den mest
autentiske og informative hobbyside om passagerfærger. Opdateres
dagligt, men så ofte kommer jeg trods alt ikke på
besøg.
September 2004
Opgavebeskrivelsen
eJour inviterer her en af vores læsere til at fremlægge fem
af sine favorit-links. Der kan være tips fra privatlivet eller
jobbet, links til brug
her og nu eller til livslang glæde. Det bestemmer læseren
selv, blot skal de kunne deles med andre, dvs de må ikke
være barrikaderet bag en betalingsmur.
Hvert link skal ledsages af en forklarende tekst på en-to linjer.
Linket skrives som i denne model: "http://www.djh.dk/ejour"
Vi beder skribenterne undlade at give tips om links, som de selv har
professionel tilknytning til (de hører i stedet hjemme ved
personnavnet som fx Helle Nissen Kruuse, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole).
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |