 |
|
 |
|
|
Ret tomt på YouTubes danske medie-kort
|
Mange udenlandske medier på tjenesten, men endnu har kun tre
danske meldt sig
Af Jens Bøgh, jbg@bdo.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Hold op, hvor er det smart. Et interaktivt kort, hvor du hurtigt og let
får oversigt over de amerikanske
aviser, der bruger YouTube til deres formidling.
Og et tilsvarende kort over medier
i UK.
Brug kortene til at få et overblik, klik på mediet og se
på de meget forskelligartede måder at bruge YouTube
på i de to landes mediehuse. Fra daglig nyhedsformidling til
kuriositeter.
Ideen ser ud til at være opstået hos Mark S. Luckie, amerikaner med
den mission at hjælpe journalister og medier verden over til at
lave innovativ multimedie-journalistik. Mark Luckie står dels bag
bloggen 10.000 Words, dels
besøger han redaktioner og mediehuse verden over for at udbrede
sine ideer og undervise.
I UK er ideen taget op af Andy Dickinson, journalist og
journalistiklektor på University of Central Lancashire. På sin blog har han mappet de
britiske landsdækkende og regionale medier, der
har taget YouTube til sig som en del af deres formidling. Han har
desuden suppleret det interaktive kort med en formular, hvor brugerne
kan supplere kortet med medier, Andy selv har overset.
Danske
mediers bidrag
Så kommer det nærliggende: Vi må have et
tilsvarende kort for Danmark!
Men første forudsætning er jo at finde ud af, hvilke
danske medier der bruger YouTube aktivt. Eller rettere, er der danske
medier, der aktivt bruger YouTube?
Et par timers research ud fra listerne over danske medier, dagblade
(såvel landsdækkende som regionale og lokale), tv-stationer
etc viser, at der endnu ikke er grundlag for et kortprojekt i Danmark.
Med mindre det kribler i en for at komme i gang tidligt og så
blot skulle opdatere løbende.
Kortet vil i givet fald kun omfatte to punkter i København og et
i Holstebro. Når kriteriet er, at det skal være (eller se
ud til at være) mediet selv, der officielt har lagt stof på
YouTube, er det nemlig kun lykkedes mig at finde tre danske mediers
egne
indgange til YouTube (research sluttet 20. januar):
24timer: Masser af
danske, formentlig egenproducerede, interviews med fx
Kasper Schmeichel og Martin Thorborg, filmanmeldelser og nyhedsindslag.
24timers indgang var ved redaktionens slutning sidst opdateret for en
måned siden, der var fem subscribers, og der var 261 video
watched.
Berlingske:
Flere både danske og udenlandske nyhedsindslag, nyeste er en
video
fra den amerikanske ambassadørs afskedsbesøg hos
dronningen.
Ved redaktionens slutning var der sket en opdatering dagen
før. Der var to subscribers, 116 videos watched.
Dagbladet
Holstebro/Struer: Flere lokale nyhedsindslag med åbningen af
en ny Lidl-butik og
Sexlegetøj under juletræet som de mest sete.
Var senest opdateret dagen før, der var ingen subscribers, og
85
video watched.
Andres brug af
danske medier
Men at de danske medier ikke selv aktivt er gået på
YouTube,
er ikke ensbetydende med, at der ikke findes masser af medierelevant
stof på den populære video-kanal. Der er flere eksempler
på medarbejdere, der viser deres kollegaer, kontorer o.l.
på medierne, og der er masser af eksempler på
privatpersoner, der har lagt fx sjove reklamefilm for de danske
medier op.
Og der ligger også nyhedsklip o.l. fra mediernes hjemmesider, men
lagt op uden mediet som afsender.
Fx er der flere eksempler med Jyllands-Postens Muhammed-tegninger --
det ene med ”Der
er et yndigt land” som underlægningsmusik.
Der er også et tredelt interview med Erik
Bjerager, Kristeligt Dagblads
chefredaktør, lavet af RSTVProduktion.
Og Ulrik Haagerup,
nyhedschef på DR, bidrager med et interview fra en konference i
Wien i 2008, lagt op på Forum4editors.
JyskeVestkysten er også rigt repræsenteret, bl.a. med klip
fra mediehusets konkurrence i trailer-kørsel, men intet tyder
på, det er mediehuset selv, der har stået for at få
klippene lagt ind.
Der er en del DR1- og Deadline-indslag på You Tube, men de er
lagt ud af private og ikke af DR selv. Det samme gælder TV 2.
Så selv om de danske medier ikke selv i ret udpræget grad
er søgt mod YouTube med deres stof, er der nok at kigge efter --
også for medierne selv. Om ikke andet så formentlig med
ophavsrettens briller på…
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |