|
De store netavisers debatsteder kan sagtens indeholde ulovligheder,
for der er ingen forudgående redigering
Af Mads Ellesøe, m@mail.djh.dk
og Steffen Fog, steffenfog@mail.djh.dk
Alt bliver offentliggjort uden redigering. På store dagblade
med net-debatsteder læser ingen indlæggene, før
de ryger på nettet. Først bagefter -- og der kan
gå dage -- begynder en journalist at se nærmere på,
om indlæggene overhovedet er lovlige, eller om de for eksempel
indeholder injurier, racisme og andre ulovligheder.
eJour har spurgt en række blade om praksis for redigering
af deres onlinedebatter. De ligger her på nettet:
Rundspørgen viser, at ingen debatindlæg gennemlæses,
før de ryger på nettet. De fleste aviser siger dog,
at de efterfølgende og løbende læser debatterne
igennem for ulovligheder, men de medgiver samtidig, at et ulovligt
debatindlæg vil kunne ligge online et par dage, før
det bliver slettet.
Praktisk umuligt
»Hvis vi skulle til at overvåge alle debatindlæg
og læse dem, før de blev publiceret, så ville
vi i praksis slet ikke kunne have et debatforum,« siger
webredaktør på Politiken, Nikolaj Lauta.
Politiken var blandt de første aviser i landet til at
have debatter på nettet, og her slettes kun de ulovlige
debatindlæg, medarbejderne selv falder over, eller som læserne
gør dem opmærksomme på.
Hos Aktuelt foregår redigeringen af debatsiderne på
nettet også først efter publicering.
»Det er lettere at holde debatten i gang, hvis vi ikke
skal gennemlæse alt, før det kommer ud,« siger
Kaj Noppenau, webredaktør på Aktuelt. Bladet har
tidligere haft forhåndscensurerede debatter men lavede systemet
om for halvandet år siden.
På onlinedebatten hos Berlingske Tidende planlagde man
ligeledes fra starten at gennemlæse alle indlæg, før
de blev gjort tilgængelig for alle via internettet. Den
procedure valgte man at droppe igen.
»Der er bredere rammer for vores onlinedebat, end der
er for debatten i avisen. Onlinedebatten har en helt anden karakter,
og jeg tror, man er nødt til at følge de uskrevne
regler, der i øvrigt gælder for internettet. Det
skal være mere frit, og vi er mere large på internettet.
Ellers ville der slet ikke være en netdebat«, siger
Søren Søgaard, der redigerer Berlingske Tidendes
onlinedebat. Han har dog alligevel været nødt til
at slette en del indlæg. I debatten om indvandring og integration
er 30 procent af indlæggene således blevet fjernet
igen.
Overvåger hver time
Også på ComputerWorld, hvor tre journalister i
marts fik dømt udgiveren af IT-avisen i Horsens som ansvarlig
for avisens indhold (læs eJours
artikel), har man direkte publicering på sine debatsider.
Men indlæggene gennemlæses efterfølgende.
»Vores journalister overvåger dagligt, fra time
til time, de debatsider, der er knyttet til deres respektive emneområder.
Hvis der kommer noget ulovligt på dem, sletter vi det med
det samme,« siger Jesper Bille Haun, der er onlinechef på
ComputerWorld Online.
Ikke faste husregler
Nogle af aviserne har nedskrevne regler for debatetiketten,
men disse præsenteres primært over for brugerne på
nettet. Internt på redaktionerne er der ikke faste procedurer.
Her følges primært principperne for god presseskik,
og indlæg, der vurderes som direkte ulovlige, sorteres fra.
Der er desuden fokus på personangreb, som ikke tolereres.
Et forhold der vidner om, at de overordnede redigeringsprincipper
sigter mod en frit flydende debat med emnet i centrum.
Hos Information er der åbne rammer for, hvad man kan
slippe igennem med at skrive i et debatindlæg. Avisen læser
ikke indlæg, før de ryger på nettet, og et
indlæg slettes kun ved den efterfølgende gennemlæsning,
hvis det slet ingen emnerelevans har. Det gælder for eksempel
reklamer og andre kommercielle henvendelser.
På Information redigeres debatemnerne af den journalist,
der i øvrigt beskæftiger sig med det pågældende
stofområde. Journalist Lars Mogensen tager sig af Attac-debatten,
og han har ikke slettet mange indlæg. Til gengæld
har han rettet henvendelse til flere debattører, hvis indlæg
har indeholdt personlige angreb. Henvendelserne har været
opfordringer til, at der debatteres med sagens substans i centrum.
»I modsætning til en debat i et forsamlingshus
kan man på nettet springe indlæg over. Derfor tillader
jeg mere. Det gør ikke noget med personlige debatter på
nettet. Vi vil gerne udvikle subdebatter som supplement til den
røde tråd,« slår Lars Mogensen fast.
- - -
Mads Ellesøe og Steffen Fog er journaliststuderende
på Danmarks Journalisthøjskole
|